Fugleinfluenza har krævet ungedød hos Danmarks havørne
onsdag 21. december 2022 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den danske naturs største rovfugl har medvind på jagtmarkerne, og frugtbarheden er høj, men virus har sat sine spor i bestanden i år.
af Jan Skriver
Projekt Ørn har registreret mindst 1.710 havørneunger siden 1995, da havørnen efter 100 års fravær igen blev dansk ynglefugl. Foto: Jan Skriver.
I år har der været mindst 180 unger i rederne hos Danmarks havørne, men ikke alle har levet livet som landets største rovfugl i ret lang tid. En halv snes af de unge ørne er bukket under på grund af virussygdommen fugleinfluenza. Blandt andet blev ungen hos Danmarks nordligste havørnepar i Råbjerg syd for Skagen fundet død med fugleinfluenza som årsag.
- Havørne jager mange af de fuglearter, som har været hårdt ramt af fugleinfluenza, blandt andet bramgæs. Det øger naturligvis risikoen for, at voksne ørne bringer bytte med virus hjem til reden, hvorpå ungerne bliver syge. Særligt på Fyn er mange havørneunger i år døde på grund af fugleinfluenza, siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
I 2022 har der været 161 territorier med havørnepar, og 149 af parrene har gjort yngleforsøg. Med årets facit på 180 unger har Projekt Ørn registreret mindst 1.710 havørneunger siden 1995, da havørnen efter 100 års fravær igen blev dansk ynglefugl.
Udsigt til op imod 250 ynglepar
DOF’s Projekt Ørn, som overvåger udviklingen, og hvert år udarbejder en status over ørnebestanden, må efter endnu en ynglesæson konstatere, at havørnen år efter år udvider sin geografiske udbredelse i Danmark.
- I år har to par havørne ynglet på Bornholm, og et tredje er muligvis ved at etablere sig på øen. Der er et stort potentiale for flere havørnepar på klippeøen. Om ørnene ligefrem vil begynde at bygge rede på en stejl klippe ved kysten, så vi får næsten grønlandske tilstande på havørnefronten, er nok tvivlsomt. Der er formentlig for mange forstyrrelser i kystnaturen, så ørnene på Bornholm vil formentlig, ligesom det er tilfældet de fleste andre steder i Danmark, vælge at bygge deres rede i træer i uforstyrrede skove, siger Kim Skelmose, der spår, at en dansk bestand på 200 ynglepar er realistisk i løbet af få år, mens 250 beboede reder ikke er umuligt på langt sigt.
Blandt andet fordi ørnene ikke nødvendigvis kræver et 25 meter højt træ som hjemsted for deres rede.
Ørne som jordnære øboere
Ubeboede småøer og holme kan blive den næste danske naturtype, som nye ynglepar af havørn vælger at slå sig ned i. I 2021 etablerede et havørnepar sig på Hesselø i Kattegat næsten 25 kilometer fra fastlandet.
Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder. Foto: Jan Skriver.
- For århundreder siden ynglede et havørnepar på jorden ved Filsø i Vestjylland, så hvem ved, om jordrugende ørne bliver det næste nye fænomen, vi skal opleve med arten. Den danske kystnatur byder på mange små ubeboede holme, hvor der sjældent færdes mennesker. En mindre holm uden ræve og menneskelige forstyrrelser kan måske få et havørnepar til at slå sig ned, når den dag kommer, hvor de allerbedste lokaliteter i skove er optaget, lyder det fra Projekt Ørn.
Hovedlandet får flere havørne
Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere og mere i hele landet.
Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland gået mere trægt, end det var forudset, da arten vendte tilbage til Danmark.
De seneste tendenser tyder på, at koloniseringen af størstedelen af hovedlandet nok skal komme og bevæge sig mod vest og nord. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar.
- Fra marsken og Vadehavet vil havørne kunne etablere sig flere steder nordpå ved De vestjyske Fjorde. Også Thy og hele Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn. Viborg-områdets mange søer vil sikkert også tiltrække ynglende ørne, ligesom Randers Fjord og Mariager Fjord synes oplagte som terræner for øget fremgang, siger Kim Skelmose.
Naturbeskyttelse i ørnehøjde
Ørnetræerne vokser dog ikke ind i himlen af sig selv, og der skal fortsat passes godt på havørnen i Danmark, påpeges det i Projekt Ørn.
- Vi ved af bitter erfaring, at der ikke skal meget til, før det går den forkerte vej i naturen. Der vil fortsat være brug for omtanke omkring ørnenes reder, hvor der skal være fred og ro. Det er helt afgørende, at vi bliver ved med at overvåge og beskytte ørnene i deres yngleterritorier, siger lederen af DOF’s Projekt Ørn.
Projekt Ørn har registreret, at faste territorier, hvor de gamle ørne kender hver en afkrog af landskabet og dets muligheder for at byde på føde, er afgørende faktorer i relation til en stor ynglesucces.
Når et territorium har været besat i en halv snes år, kan ørneparret få op imod to unger ud at flyve pr. ynglesæson. Og i særlige tilfælde hele tre unger.
Yderligere oplysninger:
Kim Skelmose, leder af DOF’s Projekt Ørn
Tlf. 27 73 40 70
Dansk Ornitologisk Forening (DOF), BirdLife
Tlf. 33 28 38 00
Fakta om havørnen:
Havørnen er i fremgang i alle lande i Nordeuropa. Norge huser med sine op imod 1.500 ynglepar Europas største bestand af havørne.
Østersøområdet er et andet af havørnens kerneområder. Rusland har en talstærk bestand, og alene i Volga-deltaet skønnes at yngle 200-250 par.
Den danske ynglebestand er formentlig grundlagt af fugle fra de tyske, polske, baltiske og svenske bestande.
Der er flere forklaringer på, at havørnen er vokset markant i antal. Tidligere tiders massive problemer med miljøgifte, som gjorde ynglesæsonerne golde for mange ørne, er stort set et overstået kapitel. Ungeproduktionen og overlevelsen er derfor vokset markant.
Desuden har den generelle mentalitet omkring store rovfugle ændret sig.
De fleste mennesker accepterer i dag, at rovfugle er jagtfredede og spiller en vigtig rolle i naturens husholdning ved at rydde op som ådselædere og jage de svækkede fugle og dyr.
I et havørnepar er hunnen den største. Hun kan veje 4-7 kilo og vingefanget er målt til 2,65 meter.
Tidligere tiders myte om at ørne kan løfte børn, er det pure opspind. Selv den mægtigste havørn er næppe i stand til at lette og flyve med et bytte, der vejer mere end 1-2 kilo.
En erfaren havørn kan dog klare at fange og dræbe en gås, som vejer næsten ligeså meget som rovfuglen selv.
Menuen hos havørnen står næsten altid på fugle eller fisk. Undersøgelser viser, at en voksen havørn dagligt skal skaffe sig 300 gram fugle- eller pattedyrskød for at holde sulten fra kroppen. Eller 500 gram fiskekød pr. dag.
Engang hed det sig, at havørne er ekstremt sky, men sådan er det ikke nødvendigvis.
Rovfugle er kun så sky, som de behøver at være. Jo større efterstræbelse mennesket udsætter ørnene for, desto større flugtafstand får fuglene.
Erfaringerne viser, at danske havørne bliver mere og mere tolerante over for mennesker. Ørnene skal dog fortsat have fuldkommen fred nær deres rede.
De bedste redesteder kan være beboet af ørne i årtier. Der er målt havørnereder med en dybde på tre meter og en vægt på op imod 500 kilo.
