Både DOF's punkttællinger, der hvert år tager pulsen på den danske fuglefauna, og de flerårige nationale Atlas-undersøgelser, fortæller om tilbagegang for gråspurven og fremgang for skovspurven. Foto: Jan Skriver (skovspurv), Jørn Skeldahl (gråspurv).

Gråspurven har mistet terræn i Danmark, mens dens nære slægtning skovspurven har taget nye levesteder i besiddelse særligt i byer og haver.

Sådan lyder en kort samlet konklusion af de undersøgelser, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har gennemført de senere år af de mest almindelige danske ynglefugle, når det handler om to af de arter, der er tættest knyttet til mennesket, nemlig gråspurven og skovspurven.

- Selv om gråspurven også har nogle af sine største forekomster i den tætteste bymæssige bebyggelse, er den i højere grad end skovspurven knyttet til landbrugslandet, hvor den kan finde frø, spildkorn og fødeemner i tilknytning til husdyr. De senere år er mange stalde dog blevet hermetisk lukket, så gråspurven har fået sværere ved at finde føde og redesteder. Der er også færre husdyr, der kommer på græs, så gråspurven dermed har mistet fødeemner. Disse faktorer er formentlig en del af forklaringen på, at gråspurven er gået meget tilbage, mens skovspurven, der i højere grad er en havefugl, er i fremgang, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han påpeger, at den generelle tendens til at stoppe alle huller under eksempelvis tegltage i nyere bygninger, også har fjernet redemuligheder for gråspurven.

Folkekær som Peter Pjusk

Både foreningens punkttællinger, der hvert år tager pulsen på den danske fuglefauna, og de flerårige nationale Atlas-undersøgelser, fortæller om tilbagegang for gråspurven og fremgang for skovspurven.

I den seneste rapport ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2021” bliver resultaterne af de årlige tællinger præsenteret.

Og her kan det ses, at kurven, der viser antallet af talte gråspurve, dykker. Den folkekære gråspurv, der engang spillede hovedrollen i børnebøgerne om Peter Pjusk, taber terræn, om end den fortsat lokalt er ganske talrig.

I stedet vinder skovspurven frem og er for alvor flyttet til byen, hvor den i dag findes i stort set alle haver, parker og grønne områder.

I Atlas III blev skovspurven fundet ynglende i 2.046 af de 2.255 kvadratmeter, som Danmark var delt op i.

Dermed overhalede skovspurven sin fætter gråspurven i udbredelse. Gråspurven blev kun fundet ynglende i 1.984 kvadrater i løbet af Atlas III.

Mindre føde i landbrugslandet

Også i landene omkring Danmark er gråspurven gået tilbage. I Skåne noterer svenske ornitologer stor tilbagegang for gråspurven, formentlig fordi mindre landbrug er blevet omdannet til skovbrug.

Størst tilbagegang rapporteres dog fra De Britiske Øer, hvor næsten 7 ud af 10 gråspurve forsvandt i perioden fra 1977 til omkring 2010.

Fra 1970'erne til midt i 1990’erne frem blev den danske bestand af gråspurve cirka halveret fra skønsmæssigt to millioner ynglepar til knap 950.000 par.

I mindst 10.000 år har gråspurven fulgt i hælene på mennesket og spist, hvad der blev levnet i landbokulturerne. Da de første agerbrugere i Lilleasien etablerede sig, fandt gråspurven en fødeniche helt tæt på mennesket. De ældste vidnesbyrd om gråspurve i Norden er cirka 3.000 år gamle.

Mange steder har gråspurven været tæt forbundet med hestehold og hønsegårde. Hestenes efterladenskaber og foderrester fra hønsene gav gråspurven et solidt fødegrundlag. Tidligere kunne der lokalt være hele kolonier af gråspurve knyttet til gårde. De senere årtier er de gæstfri og føderige nicher i menneskets nærhed skrumpet set fra en gråspurvs synsvinkel.

Skovspurven har tidligere været betragtet som mindre knyttet til bygninger end gråspurven, men de senere årtier er den for alvor rykket ind på livet af danskerne.

Bestanden af skovspurve i Danmark blev fordoblet fra cirka 1980 og ti år frem, hvorefter kurven over artens fremgang er fladet mere ud.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog
Tlf. 33 28 38 22

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00