Fugleinfluenza forårsager massedød blandt suler i Nordsøen

mandag 20. juni 2022
Strandgæster på Vestkysten har de seneste dage fundet store antal af døde suler fra Blåvand til Skagen. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife får dagligt henvendelser om døde havfugle på de vest- og nordjyske strande. Årsagen til dødsfaldene er fundet: Fugleinfluenzaen hærger i sulekolonier i Skotland.
af Jan Skriver

Dode sulerSuler fundet døde på stranden ved Kandestederne og på Nørlev Strand ved Hirtshals. Foto: Lotte Alsing Rasmussen og Kim Walther.

Verdens formentlig største koloni af suler på den 107 meter høje vulkanske klippeø Bass Rock i Nordsøen ud for Skotlands østkyst er hærget af fugleinfluenza.

Endnu tør de skotske naturmyndigheder ikke sætte antal på dødsfaldene i kolonien, der tæller cirka 75.000 ynglepar, men efter alt at dømme er tusinder af suler døde.

The Departement for Environment Food & Rural Affairs i Storbritannien har testet hundreder af døde suler og dokumenteret, at fugleinfluenza er årsag til dødsfaldene.

Massedøden kan blandt andet aflæses på Den jyske Vestkyst, hvor hundreder af døde voksne suler er skyllet op på strandene i løbet af de seneste dage. Formentlig er der tale om ynglefugle fra den store skotske koloni.

- Det er meget voldsomt, det der sker i Skotlands sulekolonier. Ikke kun på Bass Rock, men også på St. Kilda i Atlanterhavet nordvest for Skotland og på Orkney- og Shetlandsøerne er store antal suler omkommet. Også kolonier på Færøerne og Island er ramt, hvorimod sulernes sydligste ynglekolonier på Helgoland i Nordsøen ud for Tyskland og i Bretagne i Nordfrankrig tilsyneladende er gået fri af epidemien, siger Morten Frederiksen, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Tæt naboskab øger smitterisikoen

At sulen er den havfugl, som den aktuelle fugleinfluenza rammer hårdest, skyldes artens adfærd med at yngle i kolonier med yderst nært naboskab. Sulereder er ofte anbragt under en meter fra hinanden.

- De meget tætte kolonier øger risikoen for en hurtig spredning af fugleinfluenza, som smitter via luftvejene. En sygdom som fuglekolera, der ramte bestande af ederfugle for nogle år siden, smitter gennem vand, hvorfor spredningen foregik på steder, hvor fuglene badede sammen. Men en luftbåren virussygdom som fugleinfluenzaen kan sprede sig hurtigt over større områder, hvor fuglene er tæt på hinanden, siger Morten Frederiksen.

Bass Rock set fra sosiden foto Morten FrederiksenPå Bass Rock bor sulerne ekstremt tæt i deres store koloni. Det gør bestanden særligt udsat for fugleinfluenza. Foto: Morten Frederiksen.

I løbet af de næste uger vil Scottish Seabird Centre forsøge at få talmæssigt overblik over suledødsfaldene på Bass Rock, oplyser Susan Davies til BBC.

Hun siger til tv-stationen, at hun føler sig magtesløs ved kun at overvåge massedøden, men der er ikke noget at gøre. Tidspunktet for fugleinfluenzaen er det værst tænkelige al den stund, at havfuglenes ynglesæson topper netop i disse uger, så fuglene opholder sig ekstremt tæt sammen i perioder hver dag.

Alkefugle og rider er gået fri

Den aktuelle epidemi er også gået hårdt ud over storkjoven, der er en fåtallig havfugl i Nordatlanten. Flere end 100 er for eksempel fundet døde på Shetlandsøerne.

- At storkjoven er ramt af fugleinfluenza, selv om denne art ikke yngler i tætte kolonier, hænger formentlig sammen med dens tilbøjelighed til at æde ådsler. Den har formentlig fået smitten via døde fugle med virus, siger Morten Frederiksen, der krydser fingre for, at andre havfugle som lomvier, lunder, alke og rider slipper for fugleinfluenzaen.

- Mange af vores alkefugle og ikke mindst riden er meget hårdt trængt af fødemangel i disse årtier, så en epidemi med fugleinfluenza vil ramme virkelig hårdt. Man kan næsten sige, at det er held i uheld, at det er sulen, det går hårdest ud over, da det er den havfugleart, som har klaret sig bedst de senere årtier. Flere steder har den været i massiv fremgang, så arten vil sikkert kunne tåle at gå ned i antal på grund af fugleinfluenzaen, siger seniorforskeren.

Danmarks eneste ’fuglefjeldsfugle’ riderne på Bulbjerg, tejsterne på molerne på Hirsholm samt alkene og lomvierne på Ertholmene ved Bornholm er gået fri af fugleinfluenzaen.

- En art som riden yngler ganske vist i kolonier, men ikke så tæt som sulen. Det øger sandsynligheden for, at riden måske slipper for at blive ramt af epidemien, siger Morten Frederiksen.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog i DOF
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Morten Frederiksen, seniorforsker, Aarhus Universitet
Tlf. 30 82 29 10