Rotter bekæmpes på øer som livsforsikring for jordrugende kystfugle

En rottehund har fået færten af rotter på Hou Røn. Foto: Troels Romby Larsen.

”Operation rotteræs” er de seneste måneder trådt i land på flere småøer, der er værdifulde lokaliteter for kystfugle, som har deres rede på jorden. Milde vintre har fået bestande af rotter til at vokse, så det flere steder har været nødvendigt at bekæmpe gnaverne, hvis der skal være udsigt til en frugtbar sæson for ynglefugle. Derfor har jægere med rottehunde været af huse i Roskilde Fjord og i Kattegat.

- Uden rottebekæmpelse, ingen fugleunger. Så enkelt er det, for rotterne æder æggene. Jagtforeningen Jyllinge Holme har i vinterens løb nedlagt over 200 rotter alene på Lilleø i Roskilde Fjord nord for Jyllinge. Der er 25 øer og holme i Roskilde Fjord, der er Natura 2000 område, hvorfor der skal tages særlige hensyn til ynglefuglene. Det gør vi blandt andet ved at have ekstra fokus på de øer, hvor der kan leve bestande af rotter. Her bekæmper vi gnaverne i månederne op til fuglenes yngletid, siger Sam Christensen, der er Naturstyrelsens opsynsmand i Roskilde Fjord og naturvejleder i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Hunde hjælper til på rottejagten. Foto: Troels Romby Larsen.

I Roskilde Fjord foregår rottebekæmpelsen i et samarbejde mellem fjordens kommuner Roskilde, Frederikssund og Lejre, Jagtforeningen Jyllinge Holme og Naturstyrelsen.

500 rotter nedlagt på Hou Røn

Også på Hou Røn i Kattegat mellem Hou og Samsø har lokale jægere i Hou Strandjagtforening taget kampen op mod rotter, som hærger blandt en af Danmarks store yngleforekomster af edderfugle.

I 1990 var der 1.800 par edderfugle på Hou Røn. De senere år har ynglebestanden ligget på omkring 400 par på den en kilometer lange og 400 meter brede ø ud for kysten af Østjylland, hvor også skestorke flere gange har slået sig ned.

Resultatet af en af vinterens ti rottejagter på Hou Røn, 113 rotter nedlagt. Foto: Troels Romby Larsen.

- Vi har været på øen ti gange i løbet af de seneste par måneder og nedlagt knap 500 rotter ved at grave dem ud af deres gange, hvorpå hundene har snuppet dem. Det vil næppe lykkes helt at udrydde rotterne på Hou Røn, da øen huser tætte krat af hyben og anden høj vegetation, men for at holde problematikken i ave vil vi bekæmpe rotterne hvert år, så ynglefuglene får bedre chancer for at få succes med æg og unger, siger Erik Hviid fra Hou Strandjagtforening.

Grønne vintre giver rottevrimmel

Problemerne med rotter på øer og holme varierer. Efter en række lange, kolde vintre omkring 2010/2011 gik det tilbage for rotterne i kystnaturen. Men de seneste mange milde vintre har tilsyneladende fået rotterne til på ny at yngle, ja, som rotter.

- Ud over Hou Røn og øerne i Roskilde Fjord har vi konstateret voksende rotteproblemer på Mågeøerne ved Bogense og på flere øer i Isefjorden. Også på holmene vest for Aalborg i Nibe/Gjøl Vildtreservat, der blandt andet huser en af Danmarks største kolonier af skestorke, har der tidligere været rotteplage. Desuden er det konstateret, at der er store rotteproblemer på Halligerne i den nordlige del af Vadehavets tyske del. Her er virkelig mange af kystfuglenes æg gået tabt efter en enorm stigning i antallet af rotter på disse vigtige yngleøer, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Sammen med kollegerne Peter Sunde og Kevin Clausen har han undersøgt, hvad tilstedeværelsen af rotter betyder for udviklingen i antallet af ynglende kystfugle. De største negative påvirkninger fra rotter blev konstateret hos fjordterner, hættemåger og klyder.

Fjordternen er blandt de jordrugende fuglearter, der lider under den voksende bestand af brune rotter på mange fugleøer. Foto: Jan Skriver.

- Vi har set, at rotter er i stand til at dræbe rugende voksne fugle hos mindre arter som fjordterne og hættemåge. Vores undersøgelser tyder på, at nogle fugle undlader at slå sig ned på ellers egnede holme og øer, når de har erfaret, at der lever rotter. Vi ser dog ofte, at en stor del af kystfuglene vender tilbage til samme ø året efter, selv om de risikerer at miste deres æg, siger seniorforskeren.

Erfaringerne viser, at det kræver en målrettet indsats at bekæmpe alle rotter på selv en lille fugleø.

- Rotter er dygtige svømmere, så selv om en bestand på en holm dør under en kold vinter, kan nye komme til fra fastlandet eller fra den nærmeste større ø. Ved at tjekke for rotter i februar og marts og straks sætte en bekæmpelse i værk, hvis der er rotter på lokaliteten, kan man bidrage til at bevare fugleøernes værdi. Og det er vigtigt at holde øerne fri for rotter og rovdyr, da mange arter af kystfugle i forvejen er trængte og i tilbagegang, siger Thomas Bregnballe.

Fjern hyben, der kan skjule rotter

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bakker op om bekæmpelsen af rotter på øer og holme med jordrugende fugle. Brun rotte er en invasiv art, der hører naturligt hjemme i Sydøstasien. Den menes at være kommet til Norden i 1700-tallet.

- Flere DOF-medlemmer var i 1980’erne aktive med rottebekæmpelsen på øer, hvor gnaverne truede fuglekolonier. Det er helt nødvendigt at holde øje med udviklingen i rottebestandene og sætte en bekæmpelse i værk, hvis der viser sig at være en bestand under opbygning. Brune rotter kan nå øer, der ligger omkring en kilometer fra fastlandet. Vi har tidligere set rotteproblemer på øer i Det sydfynske Øhav og i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Et skrækscenarium ville være, hvis der kom rotter på Saltholm for eksempel, siger Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife.

Rugende hættemåger er i fare, hvis der er rotter på deres yngleøer. Foto: Jan Skriver.

Han mener, at tætte krat af rynket rose, hyben, på flere øer gør det lettere for en bestand af rotter at overleve og finde dækning.

- Hvis man vil forebygge rottebestande på fugleøer vil en fjernelse af rynket rose, der er en invasiv plante, bidrage til at gøre det sværere for rotterne at skjule sig, siger Knud Flensted.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

Thomas Bregnballe, seniorforsker, DCE, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28

Sam Christensen, opsynsmand, Naturstyrelsen, Roskilde Fjord
Tlf. 42 49 91 28

Erik Hviid, Hou Strandjagtforening
Tlf. 20 97 29 12

Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00