Døde havfugle skal tjekkes for plastik i maven
fredag 11. februar 2022 Denne nyhed er af ældre dato
For få år siden viste obduktioner af mallemukker, der var drevet i land på kysterne omkring Skagen, at 9 ud af 10 af havfuglene havde plastik i maven. I gennemsnit lå der 25 små stykker plastik i hver fugl. Nu efterlyser forskere og fuglefolk døde mallemukker, der kan gøre os klogere på den aktuelle plastikforurening af vores marine miljø.
af Jan Skriver
Mallemukker nipper deres føde af krebsdyr, gopler, blæksprutter og fisk op fra havoverfladen, og her er de i risiko for også at spise plastikstykker, der flyder i havet og forveksles med den naturlige kost. Foto: Jan Skriver.
På stive vinger og i strømlinet glideflugt tilbagelægger mallemukkerne, der er den nordlige halvkugles svar på albatrosserne, dagligt ofte hundreder af kilometer på åbent hav.
Her nipper ’havhestene’, som mallemukkerne hed i gamle dage, deres føde af krebsdyr, gopler, blæksprutter og fisk i overfladen, eller de følger efter fiskefartøjer på udkig efter udsmid.
Men de senere årtier er der kommet farlige klumper i havfuglenes naturlige kost, nemlig plastik.
- Mallemukkerne forveksler plastik, der flyder i havoverfladen med føde, og så ender det farlige materiale i fuglenes mavesæk, hvor det ophobes, fordi det ikke kan udskilles. Jo mere plastik i maven, desto mere svækket bliver fuglen, og så kan den dø på grund af plastikforurening, siger Simon S. Christiansen, der er naturvejleder og forstander på Skagen Fuglestation, der bliver drevet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Fortæl om fund og bidrag til ny viden
I et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet og Skagen Fuglestation vil der den kommende tid blive sat ekstra fokus på plastikforureningen af det marine miljø og dens konsekvenser for havfugle med mallemukken som en vigtig indikator på tilstanden derude i rum sø.
Derfor bliver alle danskere, der færdes langs kysterne, opfordret til at holde et vågent øje med døde mallemukker, der er drevet i land. I praksis er Vestkysten af Jylland og Danmarks nordspids omkring Grenen de steder, der traditionelt afslører flest ofre for forurening til havs blandt mallemukkerne.
Her er en Mallemuk drevet i landt ved Grenen. Danskere, der færdes ved kysterne, opfordres til at tage kontakt til Skagen Fuglestation ved fund af døde Mallemukker. Foto: Skagen Fuglestation.
- Vi er afhængige af offentlighedens hjælp for at få problematikken belyst. Hvis man finder en død mallemuk på sin strandtur, vil vi meget gerne kontaktes, så vi kan aftale nærmere omkring indsamling og afhentning af fuglen. Mavesækken i de mallemukker, der bliver indsamlet, vil blive åbnet og undersøgt nærmere på laboratorium. På grund af sin levevis er mallemukken særligt følsom overfor forureningen med plastik, der flyder i havet. Derfor er den også en indikator på, hvor galt det står til med plastproblematikken, siger Simon S. Christiansen, der opfordrer findere af døde mallemukker til først at tage fotos af fundet og derefter kontakte ham på Skagen Fuglestation.
Indsamlingen af døde mallemukker på danske kyster vil indgå som et led i et forskningsprojekt, der siden 2002 har været søsat under ledelse af den hollandske forsker Dr. J. A. van Franeker fra Wageningen Marine Research.
Projektet har tidligere været finansieret af EU, men er i dag overtaget af miljømyndighederne i de enkelte lande, som overvåger plastikforureningen i det marine miljø.
Så meget plastik lå der i maven på en mallemuk. Foto: Jakob Strand, Aarhus Universitet.
Yderligere oplysninger:
Simon S. Christiansen, forstander og naturvejleder, Skagen Fuglestation
Tlf. 40 21 73 14
Email: ssc@dof.dk
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
BAG OM MALLEMUKKEN:
Historien om mallemukken er historien om en havfugl, der udvidede sit livsrum i Nordatlanten bemærkelsesværdigt i løbet af et par århundrede.
Formentlig fordi mennesket gav den en håndsrækning i form af let føde.
I 1700-tallet ynglede den stort set udelukkende i Arktis.
I takt med hvalfangst og senere industrifiskeri, hvis levninger tilførte mallemukkerne nye rigelige fødekilder, etablerede arten sig sydpå til Island, Færøerne og Storbritannien.
I 1924 blev mallemukken ynglefugl i Norge, i 1960’erne gik den kraftigt frem på De britiske Øer og begyndte på samme tid at yngle fåtalligt i Frankrig på Bretagnes kyster.
I 1972 blev den tysk ynglefugl på klipperne på Helgoland i den sydlige del af Nordsøen. Ja, selv flade Danmark blev hjemsted for fuglefjeldenes havfugl, da arten i år 2000 ynglede med succes på kalkklinten Bulbjerg i Nordvestjylland.
Bestanden af mallemukker på fuglefjelde i Nordatlanten skønnes at tælle et par millioner fugle.
Pilen med tendensen for artens bestandsudvikling peger nedad. Måske på grund af plastik.
Mallemukken kan være en af de fuglearter, der betaler prisen for plastikforureningen af havet.
FAKTA OM MALLEMUKKEN:
Mallemukken hører til stormfuglene, der har karakteristiske rørformede næsebor.
Herfra kan fuglene udskille salt, som de optager i kraft af deres levevis til havs størsteparten af året.
Har et vingefang på cirka en meter.
Navnet stammer fra hollandske hvalfangere og betyder ’tåbelig måge’, fordi den var let at fange.
