Skarven gik tilbage i Danmark i 2021

lørdag 29. januar 2022 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ynglesæsonen 2021 bød på knap 1.000 færre ynglepar sammenlignet med året før. Havørne er de senere år mærkbart begyndt at påvirke livet i skarvkolonierne, hvor skarverne på grund af rovfuglene kommer senere i gang med deres familieliv og får ringere ynglesucces.
af Jan Skriver

 Skarv lander i kolonien foto Jan SkriverDanmarks skarvbestand toppede omkring år 2000 med rundt regnet 42.500 par. Foto: Jan Skriver.

Sidste år blev der i Danmark talt 31.032 skarvreder fordelt på 83 lokaliteter. Der var dermed tale om en tilbagegang på 4,6 procent i forhold til året før.

Også antallet af kolonier blev i 2021 mindre efter et 2020, der bød på det højeste antal skarvkolonier, der nogensinde er registreret i Danmark, nemlig 91.

Tendensen til kolonier med færre reder er fortsat i 2021. Hvor der for få årtier siden kunne ses kolonier på 4.000 - 7.000 par skarver, så er kolonierne de senere år hver især blevet mindre, hvad angår antallet af reder. I 2021 var der kun otte kolonier med over 1.000 reder.

Også tendensen til flere forstyrrelser og en øget stressfaktor på grund af Danmarks største rovfugl, havørnen, er fortsat. Det fremgår af rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver 2021”, der netop er udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

- I mange kolonier påvirker havørne skarver ved at tage unger og ved at skræmme de ynglende skarver væk fra rederne, så krager og måger kan tage æg og små unger. Vi formoder, at forekomsten af havørne en del steder er hovedforklaringen bag reduceret ynglesucces og forsinkelse af ynglesæsonen hos skarverne, siger Jacob Sterup, der er biolog hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Han har sammen med sin kollega Thomas Bregnballe samlet sidste års skarvtal for alle kolonier i Danmark.

Ørne reducerer skarvens ynglesucces

Havørnenes indflydelse på ynglesuccesen hos skarven har de senere år kunnet ses i flere af de største kolonier i Danmark.

I 1992 var der godt 7.000 skarvreder i Brændegård Sø på Sydfyn i den hidtil største skarvkoloni, der er registreret i Danmark.

I 2021 blev der kun talt 1.102 reder på lokaliteten, hvor adskillige havørne dagligt opholder sig.

Også i Tofte Sø i Lille Vildmose har havørnen spillet en rolle for en kraftig nedgang i antallet af ynglepar i løbet af få år.

I 2002 var Tofte Sø-kolonien Danmarks største med godt 4.000 reder. I 2021 blev der kun talt 118 reder i træerne ved Tofte Sø. Et havørnepar har de senere år haft rede få kilometer fra søen, hvor også kongeørne af og til jager.

Skarvens storbyer kan være fortid

Stavns Fjord på Samsø var i 2021 landets største koloni med 2.428 reder, mens den næststørste fandtes på Svanegrunden nord for Endelave i Kattegat. Her var der 1.547 ynglepar.

Tendensen de senere år har været, at skarvens ynglepladser ligger geografisk mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.

 Skarvkoloni pa o set fra luften foto Jan SkriverDanmarks skarvkolonier er blevet fulgt hvert år, siden arten genetablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1938. Foto: Jan Skriver. 

Som tidligere år blev der i ynglesæsonen 2021 på vegne af staten gennemført en række tiltag for at undgå nye kolonier eller for at begrænse størrelsen af enkelte ældre kolonier.

I alt blev 3.999 skarvreder fordelt på 18 kolonier reguleret. Det svarede til 12,9 procent af bestanden. I tidligere ynglesæsoner er op imod 20 procent af den danske skarvbestand blevet reguleret.

Enten har Naturstyrelsen selv foretaget reguleringen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag over for skarven.

Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, så de ikke klækker, eller også er rederne blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blev skudt eller skræmt væk fra deres redeområder.

Lad havørne bestemme antallet

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er kritisk over for den omfattende bekæmpelse af skarver i Danmark.

- Hvor det er velbegrundet, kan det være på sin plads at regulere visse steder. Men set i lyset af den voksende havørnebestand bør man i højere grad lade naturen gå sin gang og lade rovfuglene være med til at bestemme skarvbestandens størrelse, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.

- Der bør i det hele taget ske en tilpasning af myndighedernes dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet. Der er ingen grund til at udrydde nye kolonier, siger biolog Knud Flensted, der er DOF’s medlem af Miljøministeriets skarvarbejdsgruppe.

Yderligere oplysninger:

Jacob Sterup, biolog – DCE, Aarhus Universitet
Tlf. 26 56 74 17

Knud Flensted, biolog, DOF
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00