Ornitologisk benarbejde giver ny viden om dværgternen
mandag 13. september 2021 Denne nyhed er af ældre dato
Ulf M. Berthelsen er Danmarksmester i dværgterne, hvis dén titel ellers findes. I løbet af mere end fire årtier har han håndteret en stor del af den danske ynglebestand af Europas mindste terneart. Aflæsning af farvede ringe på dværgterner har blandt andet kastet nyt lys over familielivet hos den truede art.
af Jan Skriver
Videooptagelse af rugende dværgterne på rede, Søren Jessens Sand, Fanø. Foto: Ulf M. Berthelsen.
I den forløbne sommer har ornitologen Ulf M. Berthelsen hver dag i to en halv måned tilbragt det meste af døgnet med at kigge på elegante væsners ben nær badestrande i den danske kystnatur.
Benene har siddet på dværgterner, som bærer farvede ringe, der gør det ud for de små terners CPR-nummer.
På den måde har Ulf M. Berthelsen kunnet følge ternerne meget nøje og uddrage helt ny viden fra en terneverden, der normalt går hen over hovedet på os.
Aflæsningerne er foregået ved hjælp af 12 videokameraer, som ringmærkeren har sat op ved ternereder i udvalgte kolonier på Fanø og Rømø i Vadehavet, langs Vestkysten fra Hvide Sande til Agger Tange og på lokaliteter i Vest- og Sydsjælland.
Uden at forstyrre ynglefuglene har hvert af kameraerne lavet optagelser i op til seks timer, inden Ulf M. Berthelsen har fjernet dem og efterfølgende ’røgtet’ dem for oplysninger.
- På en god, lang dag har jeg optagelser fra 36 reder, hvor jeg nærstuderer 72 par terneben. Efter en hel dag i felten med kameraerne har jeg derhjemme knap hundrede timers optagelser, som jeg hurtigt løber igennem for at aflæse farveringene og nærstudere særlige sekvenser med adfærd, fortæller terneforskeren.
Kan yngle som et-årig
Årets aflæsninger har afsløret, at dværgternen kan yngle allerede som etårig, det vil sige i andet kalenderår. Af litteraturen fremgår det, at den lille terne først yngler i tredje, normalt dog først i fjerde kalenderår. Men det har levende billeder fra felten nu korrigeret.
Cirka 16 dage gammel unge, Z6X, ringmærket på Grønningen, Fanø. Foto Ulf M. Berthelsen.
- Da jeg kiggede videooptagelserne fra kolonien ved Lakolk på Rømø igennem, opdagede jeg ved aflæsning af en farvering, at der var tale om en fugl, som jeg i 2020 ringmærkede som unge samme sted. Nu var den så kommet tilbage præcis på samme lokalitet for at blive ynglefugl kun knap et år gammel. For at det ikke skulle være løgn, lå en af dens jævnaldrende kuld-søskende og rugede få meter derfra. Det er kendt, at andelen af unge dværgterner, der vender tilbage til yngleområderne – dog uden at yngle – allerede i deres andet kalenderår, er større sydpå i Europa. Nu kunne vi så for første gang dokumentere etårige dværgterner i Danmark. Og så blev de endda begge dokumenteret ynglende, siger Ulf M. Berthelsen.
Nyhed at terner kan få to kuld
Det er almindeligt kendt, at terner maksimalt får et kuld unger pr. ynglesæson. Dværgterner kan ganske vist lægge om helt op til 5-6 gange, hvis deres yngel bliver præderet, eller på anden vis går tabt. Men når de først har fået flyvefærdige unger, nøjes de med at koncentrere sig om dem, oplyser ringmærkeren.
I år blev det imidlertid i to tilfælde ved hjælp af farveringmærkningen dokumenteret, at dværgternepar gik i gang med at lægge æg igen umiddelbart efter, at ungerne fra deres første kuld var blevet flyvefærdige. I det ene tilfælde sås de flyvefærdige ungfugle gentagne gange stå ved siden af deres rugende forældre.
Ulf M. Berthelsen ringmærker dværgterne på Sprogø Østrev. Foto Jacob Sterup.
- Jeg har aldrig hørt, at terner kan få to kuld på en sæson, så her har aflæsningerne af ringene tilvejebragt helt ny viden, siger Ulf M. Berthelsen.
Sæsonen mislykkedes dog for begge kuld. Det ene blev præderet af ræv, netop som ungerne var klækket, mens det andet blev skyllet bort af et højvande. Det lykkedes derfor ikke at dokumentere, om dværgterner virkelig er i stand til at bringe to kuld på vingerne i løbet af samme ynglesæson, fortæller Ulf M. Berthelsen.
Voldtægt kort før æglægning
Verdens ældste kendte dværgterne er 27 år gammel. Den er aflæst som ynglefugl i Wales, hvor den endda fik to flyvefærdige unger.
Den danske terneforsker har verdens næstældste dværgterne på sin rekordliste. Han havde selv ringmærket den som unge på stranden i Hvide Sande i 1996, og i år blev den så aflæst som ynglefugl på Nordfanø, 25 år gammel.
- Fuglen er nu blevet farveringmærket, og jeg satser selvfølgelig på at få en verdensrekord i løbet af de næste år, når vi fortsætter videooptagelserne og aflæsningerne af de ringmærkede terner, siger Ulf M. Berthelsen.
9 videokameraer opstillet i tæt dværgterne-koloni på Glænø Stenrev. Foto Ulf M. Berthelsen.
I kategorien af sekvenser med adfærd springer særligt to af årets optagelser i øjnene.
En dag afslørede et af videokameraerne utroskab i en af rederne. Der skete det, at hannen i et ynglepar fløj på fiskeri for at skaffe mad til hunnen, som netop var i færd med at lægge et æg derhjemme i reden. Mens hannen var på havet, indfandt en anden bejler sig. Til en begyndelse var han galant og gav fruen i reden en fisk, som hun modtog. Straks derefter begik den fremmede terne en fuldbyrdet voldtægt af den ’fødende’ hun. Få sekunder senere lagde hun så et æg, og lod sig overhovedet ikke mærke med noget, da hendes intetanende mage kort efter vendte tilbage med endnu en fisk.
En anden optagelse viste, hvordan en stor præstekrave spadserede ind i en dværgternes rede og fangede små insekter mellem æggene. Den trådte på æggene uden at skade dem, mens den sørgede for at rense hjemmet for insekter.
Halvdelen af bestanden farvemærket
Siden 1974 har Ulf M. Berthelsen ringmærket 1.608 voksne og 1.302 unge dværgterner i Danmark. I samme periode har han aflæst 1.362 allerede ringmærkede dværgterner, heriblandt 78 ynglefugle med udenlandsk ring fra Polen, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, Spanien og Italien.
Siden 2017 er 463 adulte og 133 juvenile danske dværgterner som led i Projekt Dværgterne i Danmark tillige blevet farveringmærket med en grøn plastikring med en trecifret kode, der begynder med Y eller Z, hvilket har betydet en markant forbedret mulighed for at overvåge og følge bestanden tæt samtidig med, at forstyrrelserne er blevet væsentligt reduceret.
Videooptagelse af dværgterne Y6V fra reden i kolonien på Søren Jessens Sand, Fanø. Foto Ulf M. Berthelsen.
Knap halvdelen af den samlede danske bestand af dværgterner bærer dermed en grøn ring om det ene ben.
- Efter at farveringene blev taget i brug, er det væltet ind med ny viden, fordi det nu er betydeligt lettere at aflæse fuglene. For eksempel har vi i løbet af de foregående fire år fået de første syv genmeldinger af danske dværgterner fra Vestafrika, så vi nu med sikkerhed kender nogle af artens vinterkvarterer, siger Ulf M. Berthelsen.
I løbet af august rømmer dværgternerne deres redeområder på de danske lokaliteter og trækker sydpå langs Nordsøens og senere Atlanterhavets kyster. Snart venter et fiskeri i Vestafrikas flodmundinger eller i den tropiske del af havet ud for Vestafrika.
Yderligere oplysninger:
Ulf M. Berthelsen, ekspert i dværgternen
Tlf. 91 56 77 84
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Man kan indrapportere observationer af farveringmærkede dværgterner til ringmærkningscentralen ved Statens Naturhistoriske Museum eller direkte til Ulf M. Berthelsen: u.berthelsen@albifrons.dk
FAKTA OM DVÆRGTERNE:
Dværgternen er en rødlistet art. Med andre ord lyder der alarmklokker over arten, der risikerer at forsvinde fra mange af sine ynglelokaliteter.
Dværgternen er også en såkaldt bilag 1-art i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder, at den er sårbar og derfor kræver særlig beskyttelse af de lande, hvor den yngler.
Ulf M. Berthelsen er manden i felten og ringmærkeren i Projekt Dværgterne i Danmark.
Udover Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der er ansvarlig for projektet, bidrager ringmærkningscentralen ved Statens Naturhistoriske Museum, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Desuden sørger mange medlemmer i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) for at bidrage via deres indrapporteringer af observationer i DOFbasen.
Projektet har blandt andet til formål at tilvejebringe viden, der kan bane vejen for bedre ynglevilkår for den truede fugl.
15. Juni Fonden har støttet projektet økonomisk, så farveringmærkningen har kunnet tages i brug.
Dværgternen er trængt overalt i Europa, hvor den yngler.
Danske dværgterner yngler i kolonier, der er omringet af farer.
I Vadehavet er det stigende antal ekstreme højvander i løbet af sommeren en trussel for dværgternerne, der yngler på de lave strande og sandrevler. Det samme er ræv og andre rovdyr samt menneskelige forstyrrelser.
Ofte kolliderer badeturismen med ternens familieliv.
I nogle af kolonierne i Vadehavet har Naturstyrelsen, Nationalpark Vadehavet og lokale DOF-medlemmer de senere år gjort en stor indsats for at beskytte kolonierne mod forstyrrelser og ræve ved skiltning og opsætning af elektriske hegn.
DVÆRGTERNENS YNGLEBESTAND:
I disse år yngler omkring 500-600 par dværgterner i Danmark fordelt i større og mindre kolonier på omkring 70 lokaliteter.
De fleste yngler på et dusin kernelokaliteter.
Vadehavsregionen med Blåvand, Fanø og Rømø huser den største andel af den danske ynglebestand af dværgterne.
Nordpå langs Vestkysten har Hvide Sande, Bøvling Klit og Agger Tange traditionelt været nogle af dværgternens vigtigste lokaliteter i Danmark.
Det er dog især på dette kyststrøg, at krisen kradser dværgternen voldsomt i disse år. Dels på grund af intensiv kørsel på yngleområderne, dels på grund af prædation fra især ræv.
På øerne i Det Sydfynske Øhav har dværgternen været så godt som forsvundet i cirka 15 år, men de senere år er den vendt tilbage i små antal.
Også på Nordfyn er arten nu tilbage.
Sprogø i Storebælt og Saltholm/Peberholm i Øresund huser også kolonier af dværgterner.
Midt i den nedadgående tendens for dværgternen er der de senere år noteret en lille fremgang for arten på Vestsjælland, hvor lokaliteterne Lejodden ved Korsør og Sevedø Fed/Glænø Stenrev i Basnæs Nor Vildtreservat er kerneområder.
Også her er de små terner imidlertid truet af prædation fra især ræv og store måger.
