Ræve bekæmpes i fuglereservat

tirsdag 17. januar 2006
Vejlerne - et af Danmarks rigeste områder for vandfugle - er en magnet for ræve, der tiltrækkes af det fyldte spisekammer. For at værne om sjældne fugle, som er beskyttet i EU, bliver rovdyrene reguleret om vinteren, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
Hunden bliver sendt ned i den kunstige rævegrav, mens jægerne står klar. Der går ikke mange sekunder, før terrieren har kontakt med ræven. Pludselig kommer den op i lyset, den røde ræv. Med hunden i haserne. Få meter fra graven bliver ræven skudt og ruller rundt.

Snart vil tranerne indfinde sig til en ny ynglesæson i nabolaget af rævegraven. Og dværgmågerne, klyderne, rylerne og de eksotiske skestorke vil pryde livet på engen.
Det var blandt andet for disse sjældne fugles skyld, at ræven i fuglereservatet Vejlerne i Nordvestjylland måtte lade livet. Indtil nu er 12 ræve blevet reguleret i reservatet.

- Hvis vi undlader at gøre noget for at holde bestanden af ræve nede, risikerer Vejlerne at blive ligeså meget reservat for ræve som for vandfugle. Og så kommer vi på kant med EU-direktiver, som påbyder os at beskytte og forbedre levevilkårene for en række sjældne fuglearter. Derfor har vi allieret os med Hannæs Jagtforening, der sørger for at regulere rævebestanden i reservatet i december og januar, inden ynglefuglene ankommer for at bygge rede. Vi tror, at det nytter at tage toppen af rævebestanden, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, som ejer Vejlerne.

Vejlernes naturråd, der blandt andre tæller Dansk Ornitologisk Forenings formand Christian Hjorth og Svend Bichel, som er forskningschef hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø, har truffet beslutningen om at værne fuglelivet i reservatet gennem en aktiv indsats mod rævene.
På den konto er der i eller nær reservatet bygget syv kunstgrave, som rævene bosætter sig i. Kunstgravene gør reguleringen så effektiv som muligt.

- I 1990'erne var rævene mange steder ramt af ræveskab, og fra omkring 1998 og nogle år frem var der næsten ingen ræve i Vejlerne. Men nu ser rovdyrene ud til at være kommet sig over sygdommen, og bestanden synes at være i fremgang. Derfor regulerer vi rævene af hensyn til de vandfugle, som EU's fuglebeskyttelsesdirektiv forpligter os til at hjælpe aktivt. Det er arter som trane, skestork, plettet rørvagtel, rørdrum, sortterne, dværgmåge og klyde. Ræven hører naturligt til i vores natur, og selvfølgelig skal den have sin plads i Vejlerne, men vi ser ingen grund til, at bestanden er voldsomt større i reservatet end i det omgivende landskab. Og det vil den blive, hvis vi lader stå til, siger Poul Hald-Mortensen.

Ifølge biologen tæller naturhistorien talrige eksempler på, at ræve er uforenelige med en rigdom af ynglefugle på øer og i vandfuglereservater.
Ræve er i stand til at udrydde hele kolonier af terner. Det er sket flere gange blandt andet på ø-reservatet Klægbanken i Ringkøbing Fjord. Her forsvinder de sjældne splitterner i sæsoner, hvor ræve etablerer sig på øen.

Også hættemåge-kolonier kollapser, hvis ræve flytter ind, og de fuglearter, som er tæt knyttet til de kolonirugende måger, forsvinder, påpeger Poul Hald-Mortensen.

- I et intensivt dyrket kulturlandskab, der er yderst fattigt på ynglende vadefugle, ænder og gæs, fungerer Vejlerne som det rene slaraffenland for ræve. Den kendsgerning at samfundsudviklingen har delt det danske landskab skarpt op i kultur uden ret meget fugleliv og beskyttet fuglerig natur i stil med Vejlerne, forstærker problematikken med ræve. For det er klart, at rovdyrene bliver tiltrukket af fuglereservatets vældige føde-ressourcer. Derfor må vi tage kampen op, hvis vi ønsker at beskytte det fugleliv, som i dag stort set udelukkende findes i reservaterne, siger biologen i Vejlerne.