Svaner og gæs skal tælles i Danmark

torsdag 12. januar 2006
I weekenden 14-15. januar vil mindst 120 svane- og gåsetællere begive sig ud i landskabet. De skal tælle sangsvaner, pibesvaner og gæs på op imod 400 lokaliteter jævnt fordelt i Danmark. Tællingen finder sted i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
Der er udsigt til svaner i lange baner den kommende weekend, for netop på denne årstid er der særligt mange sangsvaner i det danske landskab, som er af vital betydning for arten.
Sidste år midt i januar talte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) flere end 40.000 sangsvaner - det er 70 procent af den nordøsteuropæiske bestand - på vinterophold her i landet.

- De seneste årtier er bestandene af svaner og gæs generelt vokset i vores del af verden, og de store fugle har på mange måder skiftet adfærd og vaner. Januartællinger af svaner og gæs er med til at give os ny viden om fuglene i det landskab, som får et stigende antal af de gulnæbbede svaner og flere arter af gæs til at holde vinter hos os, siger Stefan Pihl, der koordinerer tællingerne for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.

Grågåsen, den indfødte danske gås, er måske det bedste eksempel på, at det danske vinterlandskab frister flere fugle til at blive.
- For bare 25 år siden var det stort set ukendt, at grågåsen overvintrede her i landet. Men de seneste år har vi eksempler på, at flere end 30.000 grågæs er talt i januar. Vi har at gøre med et helt nyt fænomen, siger Stefan Pihl.
Omkring 120 trænede fugletællere - de fleste med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) - vil på vegne af Danmarks Miljøundersøgelser gæste cirka 400 svane- og gåselokaliteter jævnt fordelt over landet den kommende weekend.

Og tællerne vil mere end nogensinde tidligere være nødt til at kigge alle afkroge af kongeriget igennem for at få alle svaner bogført.
- Sangsvanerne kan være uhyre spredt i landskabet, siger Stefan Pihl.

- I den sydøstlige del af Danmark vil de typisk befinde sig på marker med rester af sukkerroer. I den nordvestlige del af Danmark er det mere rapsmarker og også gerne marker med levnede kartofler, som er blevet søde og bløde efter frost, som trækker. Og så er der naturligvis en del svaner på mange lavtliggende marker med vinterhvede. Kun en hård vinter med store snemængder kan for alvor presse sangsvanerne ud i fjordene for at æde ålegræs og havgræsser, som tidligere var deres hovedføde. De store fugle har virkelig slået sig på vintergrønne marker og levninger fra landbrugslandet. De vintergrønne marker har givet specielt sangsvaner øgede muligheder for at overleve vintrene og er formentlig den egentlige årsag til den kraftige bestandsvækst, vi har set over de seneste 20 år, siger Stefan Pihl.

Den blot gåsestore pibesvane, der yngler i Sibirien, vil der næppe blive talt ret mange af på midvintertællingen i Danmark. Næsten hele bestanden på skønsmæssigt 29.000 fugle, befinder sig i øjeblikket i Holland og den sydlige del af England.

- Vi forventer ikke, at der her i januar vil blive registreret flere end 100-400 pibesvaner her i landet. Det er overvejende i november og marts/april, at der er større forekomster af pibesvaner i Danmark. Pibesvanen har ikke som sangsvanen været så tilbøjelig til at slå sig på føde i landbrugslandskabet. De små svaner søger fortsat deres føde på fjordene, siger Stefan Pihl.
Mens der altså vil være langt mellem eksemplarerne af verdens mindste svaneart, pibesvanen, når revisorerne drager i felten, vil der være garanti for talstærke flokke af sangsvaner.

Den islandske bestand af sangsvaner, hvoraf enkelte individer kommer på vinterophold i Nordjylland, tæller cirka 21.000 fugle. Den skandinavisk-russiske bestand, som er afhængig af det danske vinterlandskab, tæller i nabolaget af 60.000 fugle.
På gåsefronten vil tællerne ud over flokkene af grågæs støde på større antal af kanadagæs og sædgæs.

- Den svenske ynglebestand af kanadagåsen stiger, og vi har de seneste år noteret op imod 30.000 kanadagæs i januar, primært i den sydøstlige del af Danmark. I denne del af landet findes også de fleste sædgæs, op imod 20.000 i milde vintre. De kortnæbbede gæs og knortegæssene hører primært lokaliteter i Jylland til. Den mørkbugede knortegås er i øvrigt den eneste gåseart, som tilsyneladende ikke har reageret på de seneste årtiers mildere vintre ved at blive talrigere i det danske vinterlandskab. Der vil næppe blive registreret mere end et par tusinde mørkbugede knortegæs i weekenden, siger Stefan Pihl.

Yderligere oplysninger fås hos:
Stefan Pihl, DMU, tlf. 89 20 15 06

Thomas Vikstrøm, DOF, tlf. 33 31 44 04