Ederfugle til tælling: Østersøens bestand af ederfugle er halveret

tirsdag 30. marts 2021
En vinterbestand på cirka 1.000.000 edderfugle er i løbet af tre årtier reduceret til rundt regnet 500.000 individer. Tilbagegangen for Østersøområdets ederfugle er markant for hunnerne, der i disse uger registreres særligt nøje, når de i hurtig flugt trækker forbi Hyllekrog på Lolland og Gedser på Falster.
af Jan Skriver

 Edderfugle letter og indleder traekket foto Jan SkriverRigtig mange af de ederfugle, der trækker gennem Danmark lægger vejen forbi Hyllekrog på Lolland eller spidsen af Gedser Odde på Falster. Foto: Jan Skriver.

Hver tidlig morgen fra februar til et stykke ind i juni stiller feltornitologen Preben Berg fra Vordingborg skarpt på fugletrækket, der passerer landtangen ved Hyllekrog på sydvesthjørnet af Lolland.

I denne tid har han særlig fokus på trækkende ederfugle over havet. Omkring månedsskiftet marts/april kulminerer antallet af ederfugle, der haster tæt forbi tangen og flyver østpå gennem Femern Bælt for at nå deres ynglepladser i Østersøområdet.

Preben Berg tæller nøje andelen af hunner og hanner, så forskere og naturforvaltere kan blive klogere på, om de seneres års nedtur fortsætter for de store dykænder.

- Trækket er forsinket i år, fordi der i begyndelsen af marts var en kold periode. Antalsmæssigt er ederfuglene dette forår bagud i forhold til de senere år, fortæller Preben Berg, der noterer de største antal østtrækkende ederfugle lige efter solopgang, mens dagens træk klinger af over middag.

26. marts fik Preben Berg 11.430 ederfugle i sin notesbog. Dagen efter fløj kun 3.940 forbi Hyllekrog, mens feltornitologen søndag 28. marts noterede 11.780 ederfugle. Langt størsteparten var hanner.

Fugle fra nord og vest på vej mod øst

De ederfugle, der flyver forbi Hyllekrog har holdt vinter i Vadehavet, i farvandene vest og syd for Fyn eller i Kattegat. Mange af Kattegatfuglene trækker sidst på vinteren sydpå til Det sydfynske Øhav, inden de tager det store træk mod øst, mens andre flyver gennem Storebælt, hvorefter de sætter kursen østpå.

Vadehavets overvintrende ederfugle flyver over Sønderjylland, men alle har det til fælles, at de fleste kommer tæt på Hyllekrogs lange landskabelige finger eller spidsen af Gedser Odde, så her kan de tælles, og her kan man opgøre andelen af hunner.

- Der er også flokke af ederfugle, der sætter kursen østpå over Smålandsfarvandet nord for Lolland, men langt de fleste kan registreres fra Hyllekrog. Derfor er tællingerne herfra værdifulde, når vi skal have et fingerpeg om andelen af hanner og hunner, siger biolog Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Forskerne skønner, at bestanden af ederfugle i Østersøområdet er halveret siden 1990’erne. Det er gået særligt tilbage for hunnerne, så der i disse år er to-tre hanner for hver hun i bestanden.

- En række forhold kan forklare tilbagegangen, men det er svært at opgøre den relative betydning af de forskellige faktorer, siger biologen.

Færre hunner til at fostre unger

En stor dødelighed blandt voksne hunner har spillet en stor rolle for nedgangen. Fra de finske ynglepladser i skærgården er det påvist, at havørnens prædation på rugende hunner har haft en væsentlig negativ indvirkning på bestanden.

Også mårhund og mink har resulteret i, at færre æg når at klække. Flere steder i Østersøområdet skønnes flere rovdyr og navnlig havørnens store fremgang at udgøre en væsentlig trussel for dykænderne i yngletiden.

Også fødemangel er en faktor til forklaring af ederfuglens nedgang. Ironisk nok bunder manglen på føde tilsyneladende i de faldende mængder af næringsstoffer, der i kraft af større miljøindsatser på landjorden, er endt i havmiljøet.

 Edderfuglhun ruger i fare for at blive praederet af havorn foto Jan SkriverEderfuglhun ruger på reden og er i fare for angreb fra havørn. Foto: Jan Skriver.

Færre næringsstoffer resulterer i færre af de muslinger, som ederfuglene lever af. I 1960’erne, hvor der blev udledt store mængder af næringsstofferne fosfor og kvælstof fra landbrug, industri og byer til det marine miljø, voksede muslingebankerne i takt med de øgede mængder af næring, og det lukrerede de store dykænder på.

Nu går det så tilbage for edderfuglen i nogle af yngleområderne, blandt andet fordi der er kommet styr på forureningskilderne, så der bliver tabt færre næringsstoffer til havmiljøet primært fra landbruget.

Forskere har påvist en sammenhæng mellem landbrugets forbrug af gødning og størrelsen af bestanden af edderfugle, der har blåmuslinger som den vigtigste fødekilde.

Den danske ynglebestand af ederfugl har i flere områder været ramt af sygdommen fuglekolera, og lokalt menes det at have reduceret bestanden, men sygdommen menes ikke at have den store betydning for den samlede bestands.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 90 17 – 40 20 32 28