Storkesæsonen er i gang: Der er storke på rederne i Smedager og Gundsølille

mandag 8. marts 2021
En tidlig ankomst tegner godt for ynglesæsonen 2021 for Danmarks bestand af hvid stork, der sidste år var det bedste i et kvart århundrede, da syv par ynglede.
af Jan Skriver

Hvid Stork 3 Peter StegEn hvid stork er ankommet til reden i landsbyen Smedager ved Tinglev i Sønderjylland. Det er cirka to uger tidligere end sidste år. Arkivfoto 2020. Foto: Peter Steg.

Årets første stork på træk blev set over Amager 23. februar, og 3. marts blev en stork set på Løjtland ved Aabenraa. Søndag 7. marts klokken præcis 16.46 ankom en hvid stork så til reden i landsbyen Smedager ved Tinglev i Sønderjylland, der sidste år bød på et drama med tre storke i byen. Årets storkeankomst i det sønderjyske er cirka to uger tidligere end sidste år.

Fuglen, der ankom i går og landede på reden, er ikke ringmærket, så storkeeksperterne, som følger fuglene tæt, kan ikke umiddelbart afgøre, om det er en gammel kending eller en helt ny stork.

- Sidste år døde hanstorken i Smedager, så hunnen Annika blev alene og måtte opgive sæsonen. I stedet kom et nyt par til. Den netop ankomne stork virker hjemmevant, så meget tyder på, at der er tale om en af Smedagers tre storke fra 2020, der nu er ankommet rekordtidligt, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert.

Fem jyske par, to på Sjælland

I 2020 var der fem jyske storkepar, mens Sjælland havde to par. Ikke siden 1993 havde Danmark huset så mange storke. Og der kan være udsigt til endnu flere danske storkepar den kommende tid, for der er markant fremgang på storkefronten umiddelbart syd for Danmark.

- I Holland er bestanden af hvide storke de senere år steget til omkring 1.500 par, mens de nordtyske delstater Niedersachsen og Slesvig-Holsten oplever en tilsvarende voldsom vækst i bestanden. Det betyder, at de bedste ynglelokaliteter umiddelbart syd for Danmark er ved at være optaget, så overskuddet af storke herfra nu må søge længere nordpå. Derfor oplevede vi sidste år et ekstraordinært rykind af storke, og vi må håbe, at det også i år vil resultere i flere storke i Danmark, siger Hans Skov, der i mere end fire årtier nøje har fulgt udviklingen i den danske storkebestand.

Foreningen storkene.dk har siden sidste storkesæson istandsat og opsat over 50 nye storkereder på lokaliteter i Jylland og på Sjælland, som storken kan tænkes at slå sig ned på.

Storkene.dk har desuden fået etableret 26 vandhuller i området omkring Smedager, og 20 vandhuller er på vej i området ved Bækmarksbro i bestræbelserne på at forbedre fødemulighederne for storkene, så man kan undgå at fodre dem, oplyser Hans Skov.

Bedst i vest, værst i øst

Generelt har dén storkebestand i Europa, som benytter sig af den vestlige trækrute størst succes, mens artsfællerne på den østlige trækrute fra Østeuropa over Bosporus-strædet og videre gennem Tyrkiet og Mellemøsten til Afrika har trængselstider.

- Storke fra Danmark, Holland, Tyskland og Frankrig nøjes nu om dage i stor stil med at overvintre i Sydeuropa, i særlig grad i Spanien og Portugal. På den måde undgår fuglene et farefuldt træk til Afrika syd for Sahara. De er derfor ofte i bedre kondition end tidligere, når de om foråret flyver nordpå mod ynglepladserne, siger Hans Skov, der påpeger, at flere bestande af storke østpå i Europa i stigende omfang lider under intensivering af landbrugsdriften i retning af monokulturer med få afgrøder.

- I disse år sker der for eksempel en ændring af landbruget i det tidligere Østtyskland, som for årtier siden var et meget rigt storkelandskab. Deres landbrug kommer til at ligne vores, og så går storken tilbage i antal, siger Hans Skov.

Våde ådale med høslæt, tak

I mange år har storke i Danmark sultet i højsommeren, når afgrøderne tårnede sig op og skabte en mur uden mad set fra en storks synsvinkel. Det har derfor i mange tilfælde været nødvendigt at fodre ynglefuglene, hvis de skulle have unger på vingerne.

- I våde ådale med høslæt kan storkene finde rigeligt med føde, men områder med høslæt eller græsning af større dyr er blevet markant færre i det danske landskab”, siger Hans Skov, der generelt betegner det danske kulturlandskab som ugæstfrit set fra en hvid storks synsvinkel.

- Storke finder føde i områder, hvor vegetationen ikke er over 10 centimeter høj. Hvis et område gror til i pilekrat eller høje græsser, er der ikke noget at komme efter for storke. Derfor skal der ske en form for høslæt eller afgræsning, hvis man skal øge fødemulighederne for den hvide stork. At vi i disse år får besøg af flere og flere storke, som er klar til at etablere sig på de hundredvis af reder, som er sat op, burde animere os til at gøre en ekstra indsats for at skabe et mere storkevenligt landskab, hvor parrene kan brødføde sig selv hele sommeren, siger Hans Skov.

Danmark er et fattigt storkeland

Efter år 2000 husede Danmark ganske få par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar.

I 2008 sluttede en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.

DOF’s storkeekspert påpeger, at den hvide stork stortrives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, uden at det er nødvendigt at fodre parrene på vejen mod flyvedygtige unger.

- Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed syd for det danske landskab er enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri. Det danske industrilandbrug levner ikke føde nok til storke. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger Hans Skov.

Yderligere oplysninger:

Hans Skov, DOF’s storkeekspert
Mobil: 21 60 72 95

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Om DOF BirdLife
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en naturbeskyttelsesorganisation med særligt fokus på fuglene. DOF arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har over 17.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.