Havørnerekord: Danmarks natur har fostret mindst 1.224 unger på to årtier

mandag 28. december 2020
2020 har budt på 134 danske ynglepar af havørne. 121 af disse par har haft ynglesucces og har tilsammen fået 138 unger ud at flyve. Det er det højeste antal udfløjne unger i løbet af én ynglesæson, oplyser Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
af Jan Skriver

havorn20161027 500 33852250071400Med et vingefang på op imod 250 centimeter er havørnen Nordeuropas største rovfugl. Foto: Torben Andersen.

Et rekordstort antal på rundt regnet 138 havørneunger er kommet på vingerne fra de 121 reder, hvor de voksne ørne har haft succes i denne ynglesæson.

Dermed har Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) registreret mindst 1.224 udfløjne havørneunger i den danske natur siden 1995, da havørnen efter 100 års fravær igen blev dansk ynglefugl.

- I 2020 satte havørnen nok en rekord i ynglesucces, så vi nu har registreret mindst 1.224 indfødte havørneunger i den danske natur i løbet af de seneste 24 år. Særligt Fyn har i år haft en stor lokal fremgang fra 24 til 29 ynglepar, primært i Faaborg-Midtfyns Kommune, siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som hvert år udarbejder en status over ørnebestanden.

Virkeligheden har overhalet drømmen, når det handler om den danske ørnebestand. Da Projekt Ørn blev etableret af Dansk Ornitologisk Forening i 1992, lød det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.

Danmark er designet til havørne

- Med de erfaringer, vi har høstet de senere år, tror vi, at en bestand på 160-180 ynglepar er realistisk. Og 200 ynglepar er ikke umuligt. Med sin kystlinje på 7.300 kilometer og sine mange fuglerige fjorde og søer er Danmark et ideelt landskab for havørnen, der primært lever af vandfugle og fisk, siger Kim Skelmose.

Ikke kun har mange redemuligheder og et stort udbud af føde givet havørnen medvind. Det spiller også positivt ind for stigningen i bestanden, at rovfuglene er kommet til ære og værdighed, så der er opstået en stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene.

- Selv om der fortsat er eksempler på illegal jagt og bevidste forgiftninger af ørne, så nyder de store rovfugle en meget stor bevågenhed i befolkningen. For eksempel bliver det med det samme opdaget, hvis der sker noget uregelmæssigt eller mistænkeligt i et ørneterritorium, siger lederen af DOF’s Projekt Ørn.

Tillid giver større spillerum

Flere havørne er år for år blevet mere tillidsfulde. Det har bogstaveligt talt givet de store rovfugle større spillerum og flere mulige jagtmarker i landskabet.

- Populært sagt kan man sige, at havørnen har knækket koden for at leve i Danmark side om side med mennesket. I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt, selv om publikum er tæt på. Ørnene har vænnet sig til, at mennesker er gode nok. Hvis man opfører sig ordentligt overfor ørne, kan de næsten lære en at kende, og så får man storslåede oplevelser med dem, siger Kim Skelmose.

Havørne koloniserer hovedlandet

Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere og mere i hele landet.

Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland dog gået mere trægt, end det var forudset, da arten vendte tilbage til Danmark.

De seneste tendenser tyder på, at koloniseringen af hovedlandet nok skal komme og bevæge sig mod vest og nord. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar.

- Vi forudser, at havørnen fra marsken og Vadehavet vil kunne etablere sig flere steder nordpå ved de vestjyske fjorde. Også Thy og Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde vil få flere ynglepar af havørn. Viborg-områdets mange søer vil sikkert også tiltrække ynglende ørne, ligesom Randers Fjord og Mariager Fjord synes oplagte som terræner for øget fremgang, siger Kim Skelmose, der understreger, at der fortsat skal passes godt på havørnen i Danmark.

- Selv om fremgangen i ørnebestanden har været overvældende og en kæmpesucces, ved vi af erfaring, at der ikke skal meget til, før det går den anden vej i naturen. Der er brug for omtanke omkring ørnenes reder. De store rovfugle kræver fred og ro ved rederne, så det er altafgørende, at vi bliver ved med at beskytte dem på yngleterritorierne, siger lederen af DOF’s Projekt Ørn.

Projekt Ørn har registreret, at faste territorier, hvor de gamle ørne kender hver en afkrog af landskabet og alle mulighederne for at finde føde, er afgørende faktorer i relation til en stor ynglesucces.

Når et territorium har været besat i en halv snes år, kan ørneparret få op imod to unger ud at flyve pr. ynglesæson. Og i særlige tilfælde hele tre unger.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Kim Skelmose, leder af DOF’s Projekt Ørn
Tlf. 27 73 40 70
Email: projektoern@dof.dk