Fugleinfluenzaen breder sig i Danmark

torsdag 3. december 2020 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det begyndte på Lolland i slutningen af oktober med en død vandrefalk, der fik diagnosen fugleinfluenza H5N8. Nu har fugleinfluenzaen spredt sig mod vest og nordpå. Mange bramgæs er døde i Vadehavsregionen. Men også måger og rovfugle er blevet ramt af virussygdommen. Den aktuelle fugleinfluenza er indtil nu påvist i 65 vilde fugle, der er fundet døde i løbet af den seneste måneds tid.
af Jan Skriver

 Hvis en rovfugl aeder af en fugl der er smittet med fugleinffluenza kan rovfuglen selv blive smittet foto Jan SkriverHvis en rovfugl æder af en fugl, der er smittet med fugleinffluenza, kan rovfuglen selv blive smittet. Foto: Jan Skriver.

På decembers første dag havde Statens Serum Institut (SSI) undersøgt 236 vilde fugle, der var fundet døde over det meste af landet, dog med en overrepræsentation af vandfugle i Vadehavsregionen omkring den dansk-tyske grænse.

Hos 65 af de obducerede fugle lød diagnosen på højpatogen fugleinfluenza af typen H5N8, eller H5N5, hvor især H5N8 er en type, som hurtigt spredes, og som medfører en høj dødelighed hos de smittede fugle.

- Vi modtager i denne tid dagligt fra hele landet op imod en halv snes døde fugle til obduktion og diagnosticering for fugleinfluenza. Epidemien er formentlig kommet via trækfugle, der kommer østfra, hvorfor de første ofre blandt de vilde fugle naturligt nok blev fundet i den østlige del af Danmark, siger Charlotte Kristiane Hjulsager, der er seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut (SSI).

Fugleinfluenzaen er tilsyneladende gået særligt hårdt ud over bramgåsen, hvilket er med til at underbygge, at smitten er kommet fra egne mod nordøst, hvor bramgåsen yngler talrigt og trækker mod Danmark og Vesteuropa i løbet af efteråret.

Fuglearter, der optræder i store tætte flokke, er generelt i en højere risikozone for at blive smittet, end det er tilfældet hos arter, som er mindre sociale.

Rovfugle er i risikozonen

- Bramgåsen er den art, hvor H5N8 hyppigst er konstateret på det seneste, men også måger er ramt. Særligt rovfugle vil den kommende tid være i risikozonen, hvis de æder fugle, som er døde på grund af fugleinfluenzaen, siger seniorforskeren, der bemærker, at de fleste lande i Nord- og Vesteuropa har konstateret H5N8 i vilde fugle.

Tyskland er det land, som har flest tilfælde. Særligt nordpå i Vadehavsregionen hvilket også bidrager til at forklare de mange fund i den danske del af Vadehavet.

Fugleinfluenzaen er senest konstateret så langt mod syd som i Italien.

H5N8 er en alvorlig sag for fjerkræ, understreger Charlotte Kristiane Hjulsager, men mennesker har ingen grund til bekymring.

- Hvis man finder en død fugl, som skal sendes til obduktion, bør man dog ikke røre den. Der er ingen grund til at tage chance med en virussygdom, siger hun.

Da den Spanske Syge hærgede

At der altid hersker en vis frygt for fugleinfluenza bunder blandt andet i, at virus kan mutere og dermed ændre sig, så det kan smitte mennesker.

Det har historien ganske skrækkelige eksempler på.

Ved tæt kontakt mellem fugle og mennesker kan der være en risiko for, at virus kan overføres. Ændringerne fra fugleinfluenzavirus til et menneskeinfluenzavirus kan ske ved, at fugleinfluenzavirus ændrer sig lidt efter lidt, og på den måde tilpasser sig mennesket. Der kan også ske det, at arvematerialet fra to virus blandes, så et helt nyt opstår.

Den Spanske Syge, der sandsynligvis kom fra en fugleinfluenza, krævede kolossale tab af menneskeliv. Man skønner, at 3-5 procent af Jordens befolkning døde, da den rasede som en pandemi i 1918-1920.

Hvis virus fra fugleinfluenza H5N8 blander gener med en af de sæsoninfluenzatyper, der optræder hos mennesker, kan det få uoverskuelige konsekvenser. Derfor er man på vagt over for en fortsat spredning af den aktuelle fugleinfluenza.

Da Den Spanske Syge hærgede omkring 1918-1920 døde 14.000 danskere. Nyere forskning har vist, at sygdommen skyldtes et influenzavirus, der ligner den fugleinfluenza, som spredtes i Asien i årene efter år 2000.

Den aktuelle fugleinfluenzatype H5N8, der er påvist i danske fugle dette efterår, er ikke farlig for mennesker. Det er til gengæld nogle varianter af typen H5N1, fordi de kan overføres til mennesker. Det er blandt andet konstateret i Asien og Egypten.

Særligt i flere lande i Asien har denne influenzatype krævet mange menneskeliv. Her hænger smittespredningen blandt andet sammen med, at ænder, der bærer smitten, som en helt naturlig del af kulturen færdes i rismarkerne, hvor fuglene klatter, og dermed øger smitterisikoen for de mennesker, som arbejder i markerne.

Se kort over fugle, der er undersøgt for fugleinfluenza.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening, BirdLife.
Tlf. 33 28 38 00.

Statens Serum Institut (SSI)
www.ssi.dk