Flere, men mindre skarvkolonier: Havørne stresser skarven til at ændre vaner

lørdag 28. november 2020
2020 har budt på en beskeden fremgang for skarven på knap 1.500 ynglepar til en samlet dansk bestand på 31.964 par. Havørne gør dog livet sværere og mere ustabilt for skarven, som kommer senere i gang med sit familieliv og får ringere ynglesucces. Ørnene får skarverne til at sprede sig mere og etablere flere nye, men mere fåtallige kolonier.
Af Jan Skriver

 Skarver Ronholm Limfjorden foto Jan SkriverDanmarks skarvkolonier er blevet fulgt hvert år, siden arten genetablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1938. Foto: Jan Skriver.

2020 har budt på det højeste antal skarvkolonier, der nogensinde er registreret i Danmark, nemlig 90.

Men hvor der for få årtier siden kunne ses kolonier på 4.000 - 7.000 par skarver, så er det voksende antal kolonier de senere år hver især blevet langt mindre, hvad angår antallet af reder.

Og det skyldes efter alt at dømme blandt andet tilstedeværelsen af Danmarks største rovfugl, havørnen, der har fået smag for at optræde i skarvens redeområder.

Det fremgår af rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver 2020”, der netop er udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

I 2019 var der 75 skarvkolonier, men i år er der registreret hele 90 kolonier med til sammen 31.964 par.

- De vigtigste årsager til det store antal nye kolonier i 2020 vurderes at være forværrede forhold i nærliggende kolonier, der har fået skarverne til at opsøge nye lokaliteter. De forværrede forhold kan nogle steder være reguleringstiltag, andre steder forekomst af havørne. Det voksende antal havørne i Danmark påvirker tilsyneladende de ynglende skarver i stadigt større omfang, hvilket kommer til udtryk gennem reduceret ynglesucces og forsinkelse af ynglesæsonen, siger Jacob Sterup, der er biolog hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Han har sammen med sin kollega Thomas Bregnballe samlet årets skarvtal for alle kolonier i Danmark.

Udvandring efter ørneangreb

Havørnenes indflydelse på ynglesuccesen hos skarven har de senere år kunnet ses i flere af de største kolonier i Danmark.

I 1992 var der godt 7.000 skarvreder i Brændegård Sø på Sydfyn i den hidtil største skarvkoloni, der er registreret i Danmark. I år blev der kun talt 1.061 reder på lokaliteten, hvor adskillige havørne dagligt opholder sig.

 Havorne i skarvkolonien ved Tofte So Lille Vildmose foto Jan SkriverHavørne i skarvkolonien ved Tofte Sø, Lille Vildmose. Foto: Jan Skriver.

Også i Tofte Sø i Lille Vildmose har havørnen spillet en rolle for en kraftig nedgang i antallet af ynglepar i løbet af få år.

I 2002 var Tofte Sø-kolonien Danmarks største med godt 4.000 reder. I år er der kun talt 186 reder i træerne ved Tofte Sø. Et havørnepar har de senere år haft rede få kilometer fra søen, hvor også kongeørne af og til jager.

Store koloniers tid er forbi

I alt har der i år været ni kolonier med over 1.000 par. Stavns Fjord på Samsø har været landets største med 2.540 reder.

Tendensen de senere år har været, at skarvens ynglepladser ligger geografisk mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.

Som tidligere år blev der i ynglesæsonen 2020 på vegne af staten gennemført en række tiltag for at undgå nye kolonier eller for at begrænse størrelsen af enkelte ældre kolonier.

I alt er 3.695 skarvreder fordelt på 20 kolonier i år blevet reguleret. Det svarer til 11,6 procent af bestanden.
I tidligere ynglesæsoner er op imod 20 procent af den danske skarvbestand blevet reguleret.

Enten har Naturstyrelsen selv foretaget reguleringen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag over for skarven.

Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, så de ikke klækker, eller også er rederne blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blev skudt eller skræmt væk fra deres redeområder.

Lad naturen gå sin gang

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er kritisk over for den omfattende bekæmpelse af skarver i Danmark.

- Hvor det er velbegrundet, kan det være på sin plads at regulere visse steder. Men set i lyset af den voksende havørnebestand bør man i højere grad lade naturen gå sin gang og lade rovfuglene være med til at bestemme skarvbestandens størrelse, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.

- Der bør i det hele taget ske en tilpasning af myndighedernes dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet. Der er ingen grund til at udrydde nye kolonier, siger biolog Knud Flensted, der er DOF’s medlem af Miljø- og Fødevareministeriets skarvarbejdsgruppe.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Jacob Sterup, biolog – DCE
Tlf. 26 56 74 17

Knud Flensted, biolog, DOF
Tlf. 21 24 22 75