29 års undersøgelser afslører alkenes hemmeligheder: De er enormt trofaste
onsdag 23. september 2020 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Et enestående langtidsstudie af Danmarks eneste større alkekoloni viser en succeshistorie om en bestand i fremgang gennem knap tre årtier.
Af Anton Gundersen Lihn
Alken er en meget lokal ynglefugl i Danmark. Den yngler kun på Græsholm ved Christiansø og ved Hammeren på Nordbornholm.Foto: Peter Lyngs
Et driverliv, lave skilsmisserater og en voksende bestand er blandt succeserne hos Danmarks eneste større alkekoloni, der holder til på Græsholmen ved Christiansø.
Det viser resultaterne af et 29 år langt studie af alkekolonien ved Danmarks østligste udpost, der netop er offentliggjort i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, DOFT.
- Det er en enestående undersøgelse. Det mest omfattende studie af en alkebestand i verden. Det imponerende stykke arbejde har givet både vigtig og spændende viden om alken og økosystemet, siger Anders Mosbech, der er formand for bestyrelsen for Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation og seniorforsker ved Aarhus Universitet.
2000 timers observationer viste alkefremgang
Ornitologen Peter Lyngs har med over 2000 timers observationer af de sorte og hvide, ringmærkede havfugle beskrevet en succeshistorie om en alkekoloni, der er vokset fra 250 til 1500 par igennem næsten tre årtier.
Ornitologen Peter Lyngs har i over 2000 timer observeret ringmærkede alke ved Christiansø og på den måde dokumenteret en succeshistorie om en bestand i fremgang. Foto: Peter Lyngs
- Blandt årsagerne til den meget positive fremgang er fred på Græsholmen, der er et videnskabeligt reservat, jagtfredning hele året, begrænsning af bifangst og færre af de mest kradsbørstige miljøgifte i Østersøen i perioden undersøgelsen har stået på. Det er endnu engang positivt, at man kan se fremgang, når man giver en bestand af fugle plads og gode forhold, og så er det spændende i forståelsen af udviklingen af hele økosystemet i Østersøen, siger Anders Mosbech.
Fremgangen hos alkebestanden ved Græsholmen skyldes også en overflod af alkens primære føde, brislinger. Den lette adgang til føde har sikret bestanden et driverliv med god tid til det sociale liv, sammenlignet med livet i mange andre alkekolonier i Nordatlanten.
Lav skilsmisserate
Og så har Peter Lyngs undersøgelser afsløret, at de danske alke er meget trofaste. Mere end 88 procent af alkene vendte tilbage til præcis den rede, de ynglede i året før, og de fleste til den samme mage.
Skilsmisseraten for alkene var kun 14 procent per år. Her er det de yngre fugle, der trækker gennemsnittet op (26 procent hos 3-7 år gamle alke), mens de ældre er særligt trofaste (3 procent hos 13-22 år gamle alke).
Peter Lyngs undersøgelser har blandt andet afsløret, at de danske alke er meget trofaste. Foto: Peter Lyngs
Det omfattende projekt er af to omgange blevet støttet med bevillinger fra Carlsbergfondet. Miljøministeriet støttede studiet i de tidlige år, og der er lagt masser af frivillige arbejdstimer i det.
Peter Lyngs, der døde kort efter færdiggørelsen af den videnskabelige artikel om studiet, gennemførte de mange års undersøgelser i regi af foreningen Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation.
Foreningen arbejder nu på muligheden for at tilbyde støttemedlemskab og søge fondsmidler, så foreningen kan fortsætte med at gennemføre undersøgelser af havfugle, trækfugle og sæler, og formidle dyreliv og natur på Danmarks østligste skær.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
Anders Mosbech, bestyrelsesformand i Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation og seniorforsker ved Aarhus Universitet.
Tlf. 29 44 02 03
FAKTA OM ALKEN
Alkens underside er helt hvid, og oversiden samt hovedet er kulsort. Næbbet er fladt og sort og har en hvid ring nær spidsen. Den er ca. 41 cm lang og med et vingefang omkring 63-67 cm.
Alke kan blive gamle. Den ældste alk registreret under Peter Lyngs undersøgelser var 32 år gammel.
I Danmark yngler Alken kun på Græsholm ved Christiansø og ved Hammeren på Nordbornholm, men er om vinteren talrig i de fleste danske farvande.
De danske farvande udgør nogle af verdens vigtigste overvintringsområder for alken. Mellem 200.000 og 400.000 alke trækker ind i Kattegat i oktober-november.
Det er en markant procentdel af verdensbestanden, som vurderes at ligge på omkring 500.000-700.000 par.
Efter at være blevet udryddet som dansk ynglefugl i slutningen af 1800-tallet genindvandrede alken i starten af 1920'erne til Græsholmen.
FAKTA OM ERTHOLMENE
Øgruppen Ertholmene består af Christiansø, Frederiksø og Græsholmen og af skærene Tat, Vesterskær og Danmarks østligste punkt, Østerskær.
Ertholmene ligger 18 km nordøst for Bornholm på positionen 55°19' nordlig bredde og 15°11' østlig længde.
Ertholmene er den eneste danske skærgård, og er som sådan og i sig selv en helt unik naturtype.
Ertholmene er da også omfattet af en lang række beskyttelser, og er fx udlagt som EU Habitatområde, EU Fuglebeskyttelsesområde og naturreservat, ligesom Græsholmen har været fuglereservat siden 1926.
CHRISTIANSØS NATURVIDENSKABELIGE FELTSTATION (CHNF)
I daglig tale bare Christiansø Feltstation, er en privat almennyttig forening, hvis formål er at fremme kendskabet til og interessen for Ertholmenes natur, at støtte og foretage naturvidenskabelig forskning og overvågning af naturen på Ertholmene, samt at arbejde for at beskytte og bevare Ertholmenes enestående natur.
Feltstationen samarbejder med universiteter, foreninger og den lokale naturguide. Der bliver blandt andet udført undersøgelser af fugletræk og ederfuglenes sundhedstilstand. Se mere på chroe.dk.
