Hundelufteres halvø blev forvandlet til fuglenes rovdyrsikre yngleø

fredag 31. juli 2020 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Mindst 237 ynglepar fordelt på 13 arter har i 2020 haft en frugtbar ynglesæson på Krik Sandø nær østbredden af Agger Tange ved Limfjordens vestlige munding. Den tidligere halvø, der blev en ø i 2019, har i år fået sit gennembrud som fuglenes ø, hvor terner, vadefugle og ænder kan yngle i sikkerhed for ræve, mårhunde, hunde og deres ejere.
Af Jan Skriver

 1 Krik Sando Agger Tange foto NaturstyrelsenEn strømrig rende forebygger ubudne gæster på Krik Sandø, der er på størrelse med to fodboldbaner. Der har på øen i år ynglet mindst 237 fuglepar fordelt på 13 arter. Foto: Naturstyrelsen Thy

Naturstyrelsen Thy fik præsenteret en ide, og skaffede så en pose penge, hvorpå der blev hyret en entreprenør, hvis gravemaskiner på larvefødder listede ud på tangen og fjernede 16.000 tons sand og skabte en 100 meter bred og halvanden meter dyb rende med kraftig strøm af fjordvand.

Og så havde man forvandlet en halvø, der var en fast lokalitet for hundeejere, der luftede deres hunde, og ræve, som indtil da kunne komme og gå, til en fuglerig ø med fred og ro til et produktivt familieliv i sikkerhed for rovdyr og menneskelige forstyrrelser.

I 2019 flyttede tre ternearter straks ind på øen, og nogle få par klyder indfandt sig og byggede rede. I år har indflytningen i fuglenes kollektiver været massiv og artsrig. Graveprojektet har båret fugl med flere hundrede terner, vadefugle, måger og ænder på vingerne i en tid, hvor mange danske kolonirugende kystfugle er under voldsomt pres på grund af forstyrrelser og rovdyr.

Fra havneplads til havterner

- Halvøen blev gravet i midten af 1950’erne og fungerede som havn for Kystdirektoratet, da der skulle bygges høfder til kystsikring af Vestkysten på Agger Tange. De senere årtier har halvøen og havnen ligget ubrugt hen, og da ræve, hunde og mennesker frit har kunnet opholde sig på landtangen, har der aldrig været succesfulde fuglekolonier på stedet. Det var for farligt med for mange forstyrrelser for fuglene, siger Henrik Schjødt Kristensen, der er klitplantør i Naturstyrelsen Thy.

 2 Gravearbejde pa Krik Sando foto Naturstyrelsen ThyDet var lidt af en udfordring at grave renden og forvandle landtangen til en ø, for naturen i området er dynamisk med en usikker sandet bund. Foto: Naturstyrelsen Thy

Der kom skred i sagen og sandet, da ornitologen Arne Urvang fra Mors, som i mange år har ringmærket småfugle på Agger Tange, foreslog Naturstyrelsen at forvandle den fugletomme halvø til en ø, der kunne friste kystfuglene.

Når hunden og Fanden er løs

- Jeg har i mange år oplevet havterner og fjordterner forsøge at etablere sig, men efter kort tid har de givet op, fordi de er blevet skræmt væk. Tidligere har der været mink og ræv på landtangen, men de senere år er luftning af hunde blevet det største problem for ynglende kystfugle, siger Arne Urvang.

- En hund, der er løs, eller som løber i for lang snor, kan i løbet af kort tid ødelægge en hel ynglesæson for jordrugende terner og vadefugle. Derfor var det en nærliggende tanke at kappe landtangens forbindelse til fastlandet og lade Krik Sandø opstå som en livsforsikring til de sårbare ynglefugle, der ikke tåler at blive forstyrret væk fra deres reder, siger han.

Ekstra sikkerhed med flydespærring

Naturstyrelsen skaffede til gravearbejdet knap 200.000 kroner fra EU, der gav støtte til etablering af fugleøer, og Danmarks Naturfredningsforening donerede 25.000 kroner til hjælp for kolonisterne på sandøen.

- Strømmen i renden mellem sandøen og fastlandet er kraftig, men for en sikkerheds skyld har vi lagt en flydespærring ud, så ræve eller mårhunde ikke kan komme i land, hvis de skulle blive fristet til at gå i vandet for at komme over til fuglekolonierne. Særligt mårhunden har ry for at kunne svømme til øer og æde æg og unger, men flydespærringer har mange steder vist sig at være perfekte til forebyggelse af rovdyr, der vil gå i land, siger Henrik Schjødt Kristensen.

 3 Gravearbejde foto Naturstyrelsen ThyGravemaskiner på larvefødder har fjernet 16.000 tons sand og skabt en 100 meter bred og halvanden meter dyb rende med kraftig strøm af fjordvand mellem fastlandet og Krik Sandø. Foto: Naturstyrelsen Thy

Alle de ynglepar, der har haft rede på Krik Sandø, er lykkedes med æg og unger.

Flere mennesker og færre fugle

I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) glæder man sig over, at en lang række arter af ynglefugle har fået en håndsrækning på Agger Tange.

- Krik Sandø er en meget glædelig og hårdt tiltrængt nyskabelse. På Agger Tange er følsomme arter som dværgterne, havterne, fjordterne og splitterne gået markant tilbage de senere år, men også mere robuste arter som stor præstekrave og strandskade er blevet færre. Sandøen er et lys i mørket for mange af disse kystfuglearter, siger Poul Hald-Mortensen, der er formand for DOF Nordvestjylland.

 4 Sidste gravearbejde pa Krik Sando foto Naturstyrelsen ThyGraveprojektet har båret fugl med flere hundrede terner, vadefugle, måger og ænder på vingerne i en tid, hvor mange danske kolonirugende kystfugle er under voldsomt pres på grund af forstyrrelser og rovdyr. Foto: Naturstyrelsen Thy

DOF-formanden påpeger, at den negative udvikling i flere af ynglefuglestandene på Agger Tange er forøget, efter at Nationalpark Thy blev oprettet i 2008.

- Den meget aktive markedsføring af nationalparken som turistmål har medført en voldsom stigning i antallet af mennesker over store dele af Agger Tange. Publikum spredes langt mere end tidligere i området til skade for fuglene, siger Poul Hald-Mortensen.

- Det er betænkeligt i betragtning af Agger Tanges status både som Natura 2000-område under EU og fredet område, der netop skal beskytte særligt truede arter. Krik Sandø fungerer i den sammenhæng som en redningsplanke for mange jordrugende kystfugle, siger han.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Poul Hald-Mortensen, formand for DOF Nordvestjylland
Tlf. 20 12 20 85