For første gang nogensinde: Skestorken yngler på Fyn

fredag 24. juli 2020
Den eksotiske skestork sætter i år rekord. Antallet er foreløbig opgjort til 452 ynglepar i Danmark. For få årtier siden var skestorken en sjælden fugl, der kun blev set fåtalligt hvert år på vores breddegrader. Nu har den i løbet af to årtier ynglet på 21 forskellige lokaliteter i den danske kystnatur og er tilsyneladende ved at rykke østpå i Danmark.
Af Jan Skriver

Skestorke foto Jan Skriver jpglillePotentialet er stort for skestorken i Danmark, hvis kystnatur med mange øer, laguner og lavvandede vige passer til dens levevis, siger seniorforsker Thomas Bregnballe. Foto: Jan Skriver

En ø i Lillestrand nær Fyns Hoved huser denne sommer et ynglepar af skestork, der er det første, som nogensinde er registreret øst for Jylland.

Det fynske skestorkepar kan være et signal om, at arten er ved at rykke sin yngleudbredelse også til den østlige del af Danmark. Hidtil har den stort set udelukkende været knyttet til Vadehavet, De Vestjyske Fjorde og Limfjordslandet.

- Skestorkens fremgang er næppe stoppet endnu, og vi kan forvente, at den etablerer sig på flere lokaliteter mod øst i landet. Øerne i Det Sydfynske Øhav, Odense Fjord, Roskilde Fjord, småholme i Sydøstdanmark og måske Saltholm i Øresund er mulige nye lokaliteter de kommende år. Potentialet er stort for skestorken i Danmark, hvis kystnatur med mange øer, laguner og lavvandede vige passer til dens levevis, siger Thomas Bregnballe.

Han er seniorforsker hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der i samarbejde med Miljøstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samler yngletallene for Danmarks bestand af skestorke, som bliver overvåget internationalt.

- De små øer og holme, som skestorken slår sig ned på, skal være fri for rovdyr som ræve, mink og mårhund. Og der må ikke være menneskelige forstyrrelser. Vi kan se, at den trives fint i selskab med sølvmåger, som tilsyneladende udgør et vagtværn for arten. Og så skal der helst være noget bevoksning, gerne i form af tagrør, før den etablerer sig, siger Thomas Bregnballe.

Fortrop som følge af klimaændringer

Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.

Skestorken har tidligere ynglet fåtalligt i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få varigt fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.

Nu har skestorken efterhånden ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og skestorken er kommet for at blive et fast element i vores natur.

- Høje Sande ved udløbet af Skjern Å i Ringkøbing Fjord er med sine 249 ynglepar hovedkolonien for skestorken i Danmark, men i løbet af de seneste to årtier har skestorken ynglet på 20 forskellige lokaliteter i Jylland og nu 1 på Fyn. Alene siden 2014 har der været ynglende skestorke på 12 lokaliteter, siger Thomas Bregnballe, der ser det som et positiv tegn.

- En større geografisk spredning af kolonierne gør arten mindre sårbar i forhold til prædation af ræv, mårhund eller mink. Hvis ynglen i én koloni mislykkes et år på grund af rovdyr, så sikrer en anden frugtbar koloni på en rovdyrfri ø, at der alligevel kommer danske skestorkeunger på vingerne, så fremgangen kan fortsætte, siger seniorforskeren.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 90 17 – 40 20 32 28