Hegn kan sikre truede eng- og kystfugles ynglesucces

tirsdag 30. juni 2020
I Tyskland og Holland er man begyndt at indhegne større engområder for at beskytte engens ynglefugle mod ræve, mink og mårhunde. Flere hegn til værn mod rovdyr og forstyrrelser kan blive en større del af fremtidens forvaltning af fuglerige danske områder med truede ynglefugle.
Af Jan Skriver

 Det raevesikre hegn Gronningen Fano nord foto Ulf M. BerthelsenIndhegnede områder som værn mod forstyrrelser og angreb fra rovdyr er det mest effektive værktøj i indsatsen for at give jordrugende kystfugle bedre vilkår. Foto: Ulf M. Berthelsen.

Det kan være mere effektivt at hegne kystfuglenes og engfuglenes fjender ude af redeområderne end at gøre en storstilet indsats for at regulere de skadevoldende rovdyr med våben eller fælder.

Sådan lyder en erfaring fra vores nabolande i syd, der i Vadehavet huser store antal ynglende kystfugle og engfugle, der ligesom i Danmark er hårdt presset af prædatorer som ræv, mårhund, mink og senest også vaskebjørn.

- I Tyskland og Holland er man begyndt at indhegne engområder for at beskytte sårbare engfugle, fordi man forventer større lokal effekt af sådan en strategi sammenlignet med en indsats over en bred front, hvor man forsøger at nedlægge rovdyrene i en regulering. På kort sigt kan det være mere kostbart at hegne end at regulere, men resultaterne af hegningen er ofte bedre, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Han tror, at flere rovdyrsikre elhegn omkring danske kystfuglekolonier på fastlandet og måske omkring engfuglenes yngleområder kan blive en større del af naturforvaltningen i fremtiden.

Lokkefugle og lyde signalerer fred

- Det kan være en udfordring på forhånd at få anbragt de beskyttende hegn, hvor eksempelvis ternerne helst vil yngle. Vi har i flere tilfælde set, at fuglene slår sig ned uden for hegnene, og så er vi lige vidt. En strategi kan være, at vi i de kommende år etablerer permanente hegn på de allervigtigste ynglelokaliteter, hvor vi så vænner terner og vadefugle til, at der er sikkert at slå sig ned, siger seniorforskeren.

Ved i begyndelsen af ynglesæsonen at bruge lokkefugle eller lyde, der signalerer, at artsfæller allerede har etableret sig i det pågældende område, kan man tiltrække fugle, der netop er ankommet.

 Hvidbrystet praestekrave foto Kim FischerHvidbrystet præstekrave er en af de arter, der kan få gavn af flere rævesikre hegn. Foto: Kim Fischer.

Forhåbningen er, at flere af kystfuglene, der ofte lever i mange år, vil lære, at de inden for de hegnede områder kan yngle i fred for landrovdyr. Det har man blandt andet erfaret på tyske kyster ved Østersøen, siger seniorforskeren.

- Der er brug for en målrettet indsats for at beskytte hvidbrystet præstekrave, dværgterne og klyde, hvis deres vigende bestande i Danmark skal opretholdes. I Nordtyskland har naturmyndighederne en offensiv og meget målrettet forvaltning af eksempelvis dværgternen. Her sættes der hegn omkring de dværgternekolonier, der er truet af færdsel og turisme. Og man regulerer rovdyr som ræve og mink i ternernes koloniområder. Også i England går man konsekvent til værks med hegning, overvågning og information, siger Thomas Bregnballe.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28