Færre kuk i foråret: Gøgen er gået markant tilbage i Danmark

fredag 1. maj 2020
Forringede levevilkår i vinterkvartererne i tropisk Afrika og færre små naturområder i det danske agerland har gjort det sværere at være gøg. Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) fugletællinger dokumenterer, at bestanden af gøge i Danmark er blevet tyndere.
Af Jan Skriver

Gog Rorsanger3646x2435 Karin Knudsen 1692En gøgeunge bliver fodret af en rørsanger. Foto: Karin Knudsen

Der er blevet længere mellem kukkene i det lysegrønne danske forår. Fuglen bag stemmen kan fortsat opleves over store dele af Danmark, men der er blevet væsentligt færre ynglepar af gøge i det danske landskab.

Det viser de såkaldte punkttællinger, som hvert forår laves af Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tendensen underbygges af Atlas III-undersøgelsen, der fandt sted i årene 2014-2017 som den hidtil største kortlægning af Danmarks ynglefugle.

- Særligt de seneste cirka ti år har tilbagegangen for gøgen i Danmark været markant. Men tendensen for arten har været nedadgående i årtier, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog og projektleder i DOF.

Mere kultivering, færre kuk

Gøgen deler vilkår med flere arter af trækfugle, som flyver til tropisk Afrika for at holde vinter. Det gælder for eksempel de danske svaler og sangfugle som gulbug, rørsanger og kærsanger.

- I store dele af Afrika, hvor mange danske sangfugle overvintrer, er landskabet i stigende grad blevet kultiveret de senere årtier. Udbredt brug af pesticider, gødskning og omlægning af savanne til kulturland har forringet vilkårene for mange insektædere, siger Thomas Vikstrøm.

- I Danmark spiller det negativt ind for gøgen, at mange små vådområder og moser i det åbne agerland er forsvundet. Dræning og opdyrkning har bevirket, at der er blevet længere mellem både fødeemnerne og mulige værtsfamilier af de arter småfugle, som gøgen kan snylte på, siger biologen.

Flere områder er uden gøge

I DOF’s Atlas III-kortlægning af Danmarks ynglefugle er der gjort væsentligt færre sikre ynglefund af gøg sammenlignet med den tilsvarende kortlægning for to årtier siden.

Gog. Gentofte So. Foto Heidi QuistGøgeungen kommer ofte til verden som den første hos sin plejefamilie. Allerede tre timer efter sin klækning begynder den unge gøg at smide sine halvsøskende ud af hjemmet. Foto: Heidi Quist

- I 1990’erne var der 471 kvadrater i Danmark, hvor gøgen med sikkerhed blev fundet ynglende. I perioden 2014-2017 har vi til sammenligning kun sikre ynglefund fra 70 kvadrater. Det giver et kraftigt fingerpeg om, at bestanden af ynglende gøge i Danmark er gået væsentligt tilbage i tæthed, siger Thomas Vikstrøm.

Den folkekære snylter

I Danmark bruger gøgen mindst 32 arter af småfugle som plejeforældre til sit afkom. I Europa er det dokumenteret, at gøgen snylter hos cirka 100 forskellige fuglearter.

Gøgehunnen begynder sit bedrag med at æde et æg hos den familie, den vil snylte på. Ægget giver hende et kosttilskud. Ved at fjerne et æg hos værtsfamiljen øger hun formentlig også chancen for, at hendes eget æg vil blive ruget ud i kuldet.

Gøge er specialister i at snylte hos ganske bestemte arter. Én bruger vipstjerter, en anden bruger engpibere, og en tredje gøg benytter sig måske af kærsangere. Den duestore gøg lægger et af de mindste fugleæg i forhold til sin størrelse. Gøgeægget er blot på størrelse med en lærkes æg.

Alene hjemme efter fire timer

Gøgeungen kommer ofte til verden som den første hos sin plejefamilie. Allerede tre timer efter sin klækning begynder den unge gøg at smide sine halvsøskende ud af hjemmet.

I gennemsnit varer det 3-4 minutter for en få timer gammel gøgeunge at få et æg bakset op på ryggen og smidt ud i kulden. En rede med et kuld på fire æg vil i reglen være tømt på 3-4 timer, hvorpå gøgeungen er alene hjemme.

Gog Kaersanger Roskilde Peter Dam 030720080003
Gøgeungen bliver fodret i 17 dage i reden og i 16 dage uden for reden. For en kærsanger som den på billedet betyder det cirka 10 dages ekstra arbejde med pligter i forhold til kernefamiliens normale cyklus. Foto: Peter Dam

Der findes ingen eksempler på, at plejeforældre har smidt en gøgeunge ud af deres rede, fordi de fandt den for grov eller egoistisk. Værtsfuglene betragter fra første sekund den i manges øjne kyniske gøgeunge som deres egen.

Det er ikke farven i gøgens gab, der udløser plejeforældrenes trang til hele tiden at komme med føde til deres logerende. Derimod er det gøgens evne til at tigge som et helt kuld småfugle, der gør værterne til effektive skaffedyr.

I 17 dage bliver der serveret for gøgeungen, mens den er i reden. Derpå bliver den fodret i 16 dage uden for reden. For en kærsanger betyder det cirka 10 dages ekstra arbejde med pligter i forhold til kernefamiliens normale cyklus.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.

Thomas Vikstrøm, biolog i DOF.
Tlf. 33 28 38 22.