Skovens trommeslager på stikkerne: Fremgang for flagspætten i Danmarks skove

tirsdag 29. oktober 2019
I de mørke måneder holder den store flagspætte lydmæssigt lav profil og går over til lavmælt lilletromme. Spætten har dog succes året rundt på den danske naturscene. Og om efteråret får Danmarks flagspætter besøg af artsfæller fra skove i nord.
Af Jan Skriver
Stor flagspaette holder et vagent oje foto Jan Skriver
Stor flagspætte er en elsket fugl i både skov, park og haver. Men den er også vigtig for andre fugle, fordi dens ubrugte eller forladte redehuller tjener som bolig for andre fugle som for eksempel stær og spætmejse. Foto: Jan Skriver
 

Stor flagspætte er en af de trælevende fuglearter, der er gået mest frem i Danmark de senere årtier.

Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der årligt siden 1975 har taget pulsen på bestandene af de almindelige danske ynglefugle og vinterfugle.

De helt store bestande af stor flagspætte lever i de ældre østdanske løvskove, men flagspætten har bredt sig markant mod vest og nord i Jylland, og findes nu som en vidt udbredt og almindelig ynglefugl over det meste af Danmark på nær enkelte øer.

”Stor flagspætte har de senere årtier i stigende grad etableret sig i nye habitater, så den har fået større spillerum i sin udbredelse. Blandt andet er den blevet ynglefugl i tilgroede haver, hvor den endda kan vælge redekasser som ynglested. Det store spring fremad i udbredelse mod vest og nord i Jylland skyldes dog den kendsgerning, at de skove, der blev plantet i 1980’erne har nået en alder, der passer godt til spætterne. Også tendensen til mere varierede skove med løvtræer og nåletræer mellem hinanden er en fordel for spætten i modsætning til monokulturer, der ikke levner den føde og redesteder”, siger Charlotte Moshøj, der er biolog og videnskabelig projektleder i DOF.

Hun samler trådene i de punkttællinger, der hvert år i næsten et halvt århundrede har været gennemført i maj for ynglefuglenes vedkommende, og midt i januar, hvor vinterfuglene er blevet registreret.

Fede flagspættetider forude

Et bud på fremtiden for flagspætten vil være, at dens fremgang næppe har toppet endnu i Danmark.

”Der bliver i disse år udlagt flere og flere områder som urørt skov, hvilket er en stor fordel for spætter og mange andre småfugle. Også de mildere vintre, der er udsigt til med klimaændringerne, vil gavne arten. Vi kan i vores tællinger aflæse, at hårde, langvarige vintre reducerer antallet af stor flagspætte den efterfølgende ynglesæson. En større overlevelse på grund af mildere klima vil resultere i en større ynglebestand, hvis skovenes kvalitet ellers er til det”, siger Charlotte Moshøj.

 
Stor flagspætte slår på tromme for at holde rivaler væk og byde hunner indenfor. Optagelse: Uffe Rasmussen
 

Forårsfornemmelser på stortromme

Man behøver strengt taget ikke at slå på tromme for den store flagspætte, for det klarer den fint selv.

Den kan tromme året igennem, men styrken i slagene afhænger af årstiden. Den store flagspætte er en af de første fugle i skoven, der signalerer forår for alvor. En mildning i januar, og spætten slår til. I marts og april kulminerer koncerten.

Repertoiret er enkelt. Flagspætten kan nøjes med at knirke, men helst trommer den kraftfuldt på tørre stammer, der kan sende et budskab om spættestyrke vidt omkring.

Det hænder, at spætter også er til "heavy metal". Der er eksempler på, at den store flagspætte har trommet på metalhætter til elmaster. Det er kun hannerne, der trommer i stor stil. Hunnerne bruger ikke deres næb i skovens rytmesektion, de bruger måske i stedet tiden på værkstedet.

Et spætteværksted kan være en sprække i et gammelt træ, hvor spætten kan sætte en grankogle fast som i en skruestik. Og så kan den let og bekvemt hakke frøene ud mellem skællene på koglerne. Flittigt benyttede spætteværksteder kan bestå af dyngevis af kogler, der på sin vis er den store flagspættes svar på køkkenmøddingen.

Et års hakken slider tre næb op

En særlig struktur i kraniet forebygger, at flagspætter får hovedpine, når de flere timer om dagen hakker og trommer. Også spættens næb er specielt designet. Næbbets hornlag vokser hele tiden i stil med en negl.

En flittig flagspætte slider tre næb op i løbet af et år. Om efteråret indfinder den store kostforandring sig i spættens liv. Om vinteren er det primært frø fra grankogler og andet vegetarisk næring, der er hovedføden. I sommerhalvåret tager insekter over som den vigtigste næringskilde. Derfor vil den store flagspætte helst yngle i gamle skovpartier med træruiner og råd, for her er der levevilkår til et varieret udbud af insekter.

I England menes stor flagspætte ligefrem at have haft fremgang, fordi elmesygens hærgen på visse egne har efterladt masser af udgåede træer med et dertil hørende rigt liv af insekter.

Læs rapporten OVERVÅGNING AF DE ALMINDELIGE FUGLEARTER I DANMARK 1975-2018

Yderligere oplysninger:

Charlotte Moshøj, biolog. Tlf. 61 77 55 03

Dansk Ornitologisk Forening (DOF): Tlf. 33 28 38 00

Stor flagspættes krævende unge