Bogudsalg i bøgeskovene: Fede tider forude for finkefugle

torsdag 10. oktober 2019
De danske bøgeskove bærer frugt som sjældent set i disse uger, da 2019 er et oldenår. Den rigelige føde sætter gang i en kædereaktion i naturens husholdning. Først ligger der frugter ad libitum i skovbunden, så kommer der sultne mus og frøædende fugle, og til sidst langer kødædere som ugler og rovfugle til fadet. Der er udsigt til tidlige ynglepar af natugler med store kuld i 2020.
Af Jan Skriver
oldenkvaek
Bogfinke har faktisk navn efter bøgens frugter, bog, som den æder lystigt af på jorden i skov og byparker. Foto: Jan Skriver
 

Det regner bogstaveligt talt med bøgens trekantede frugter, bog, i de danske bøgeskove i disse dage, når blæsten går frisk over landet, så de åbne frøkapsler smider deres bog som bomber af protein.

Efter en ekstrem varm og tør sommer i 2018, hvor bøgetræerne sparede på kræfterne og kun satte få frø, tager de revanche i år, hvor de har blomstret i stor stil og sat ekstraordinært mange bog.

”Den rigelige føde vil være til gavn for fuglearter som bogfinke, kvækerfinke, spætmejse og ringdue, der alle har bog som en stor del af deres føde efterår og vinter. Også musvitten er en af de småfugle, der nyder stor gavn af de fede, olieholdige frugter fra bøgen, så hvis vinteren bliver mild, vil vi formentlig kunne opleve ekstra frugtbarhed blandt vores musvitter næste ynglesæson, fordi overlevelsen er høj blandt fuglene, og ynglefuglene kommer ud af vinterhalvåret i god kondition”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

oldenkvaek
I år er der udsigt til stort ædegilde for den smukke kvækerfinke, som ankommer til landet på vinterferie for at æde blandt andet bog fra bøgetræer. Foto: Jan Skriver
 

Kvækerfinker på kost i Danmark

Også egene sætter pænt med frugter, agern, i år, men frugtbarheden i egeskovene anno 2019 er generelt ikke så høj som for bøgetræernes vedkommende.

Frugtsætningen hos eg og bog kan godt falde sammen, men er ikke altid klart koordineret fra år til år.

Der er dog i år også pænt med agern, der kan brødføde en del af de mange skovskader, der ankommer fra Skandinavien i disse uger.

”Skovskaden er specialist i at finde agern, som den ofte gemmer i depoter i skovbunden, så den er med til at plante nye egetræer, fordi den glemmer mange af sine forråd. Der er rigtig mange skovskader i Danmark for tiden. Hvor vidt vi får en invasion af kvækerfinker på grund af de mange bog i bøgeskovene er svært at sige på nuværende tidspunkt, da vinteren nordpå endnu ikke har sendt finkeflokke i større omfang til Danmark. Hvis kvækerfinkerne kommer i tusindtal, vil der på grund af oldenåret være føde nok i bøgeskovene, så fuglene kan blive i lang tid. Da stopper mange af trækfuglene hos os i stedet for at haste videre til lande længere væk. Når de danske skove serverer rigeligt med føde, bliver flere frøædende trækfugle hos os i længere tid”, siger Knud Flensted.

 

Fødekæden er velsmurt i år

Også ringduer nordfra ankommer netop nu i stort tal, og de slår sig ned i de danske skove for at æde bog. Det er mest i de østdanske skove, man vil se duer i større antal al den stund, at bøgeskoven har sin største danske udbredelse østpå i landet.

I skovbunden vil især halsbåndsmus og rødmus i bogstavelig forstand æde sig tykke og virile i bøgens frugter, hvorefter de vil stifte familier, som natuglen og musvågen vil æde af frem til næste forår og sommer.

”Der er en klar årsagssammenhæng mellem frøsætning af bøg, bestandene af smågnavere og den efterfølgende ynglesucces hos natugler”, siger Peter Sunde, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Faunaøkologi, Aarhus Universitet. Han har blandt andet forsket i natuglens ynglebiologi.

”Normalt vil smågnaverne stoppe med at få unger i august-september, men i oldenår fortsætter de til ud på vinteren. Dermed er antallet af smågnavere mange gange højere i det følgende forår, og det responderer natuglerne på ved at lægge æg en måned tidligere end ellers og ved at få store kuld på 4-6 unger. Smågnaverbestanden vil være højere end ellers hele den efterfølgende sommer, hvor musene kan leve af sommerens frøproduktion. Derefter bryder bestanden sammen i det efterfølgende efterår. Effekten af denne dynamik er naturligvis afhængig af tætheden af bøgetræer i et givet område. I rene bøgeskove er forskellen mest markant, da der i sådanne skove ikke er meget at leve af i skovbunden, når der ikke er olden”, siger Peter Sunde.

Egern og hjortevildt vil også tage for sig af retterne i bøgeskovene til gavn for overlevelsen og næste års ynglesæson.

Desuden vil ræve og andre rovdyr, der æder gnavere, opleve fyldte spisekamre i naturen på grund af oldenåret. Frugtbarheden vil forplante sig i en kæde af føde.

 

Bøge med brug for et sabbatår

Mens fugle, mus, egern og hjortevildt i disse dage og flere måneder frem guffer i sig af bog, står bøgene udmattede tilbage.

Et oldenår er en kraftpræstation, der trætter træet, som havde det været igennem en hård fødsel efter en anstrengende graviditet.

Og når bøgene engang bliver fældet, vil deres årringe fortælle historien om magre år, der vekslede med fede.

I et oldenår bliver årringene ganske smalle. Træet har brugt sin kraft og næring til forplantning og ikke til sin egen styrke.

olden Bog uden for frokapslerne foto Jan Skrive7r
Den trekantede frugt fra bøgen kaldes bog og vælter ned fra træerne og ud af frøkapslerne til gavn for mange arter, både fugle og pattedyr. Foto: Jan Skriver
 

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Knud Flensted, biolog i DOF.
21 24 22 75