Fuglefolket er på den grønne gren i Skagen

fredag 10. maj 2019
Med vejret som den store flyveleder holder ornitologerne på Skagen Fuglestation øje med trækket og fanger fugle i videnskabens tjeneste. De er hver dag i felten på Nordeuropas bedste fugletræksted om foråret. På denne årstid er titusinder af fugle i transit over Skagen-halvøen med afgang fra klitterne og krattene nær Grenen
Jan Skriver

 Collage Skagen Fuglestation

Flere steder nær toppen af Danmark bliver der i denne tid sat net op til fangst af fugle, der skal ringmærkes i både videnskabens og folkesundhedens tjeneste.

Nettene står blandt andet i fyrhaven ved Det Grå Fyr og i krattene nær Verdens Ende, som ornitologerne kalder den yderste klitrække nord for Skagen.

Simon Sigaard Christiansen, der er naturvejleder på Skagen Fuglestation, har aktiveret 160 meter ringmærkningsnet til fangst af småfugle nær Verdens Ende.

Hver morgen tager han sine rutinerunder for at få et indtryk af, hvad der er mellemlandet i Skagen.

Blodprøver på fugle fra Afrika

”Vi fanger fugle i Skagen som et led i projekter med nøje fastlagte procedurer og klart definerede mål. Blandt andet skal vi til efteråret tjekke småfugle for flåter, så forskerne kan blive klogere på, hvordan flåterne spredes med trækfugle. Og når småfugle, der har holdt vinter i Afrika, snart når til Skagen og flyver i vores net, skal vi tage blodprøver på nogle af dem. Det vil ske som et led i den nationale overvågning af infektionssygdommen vestnilfeber, der optræder hos fugle, men som kan sprede sig til mennesker via myg”, fortæller naturvejlederen.

Vestnilvirus stammer fra det centrale Afrika, men den er konstateret i udbrud hos mennesker i Nordamerika og senest i Sydeuropa. Måske er den på vej til vores breddegrader båret af fugle, der har holdt vinter i Afrika.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Ringmærkningscentralen, Københavns Universitet, DTU Veterinærinstituttet, fuglestationerne i Danmark og Fødevarestyrelsen for at overvåge udviklingen og risikoen for både landbrug og mennesker.

”Med det varmere klima kan vi forvente, at sygdomme sydfra i højere grad end tidligere spreder sig mod nord”, siger naturvejlederen.

 Simon Christiansen piller rodhals ud af fangstnet foto Jan SkriverFoto: Jan Skriver

Vejrskift og sydlige vinde, tak

”Vi havde et rigtig godt år i 2018, hvor vi fangede og ringmærkede omkring 8.000 fugle. Hvordan det vil gå i år, afhænger af fuglenes overlevelsesrate og produktionen af unger i de kommende sommermåneder, men vejr og vind er også en stor faktor for fuglefangsten. Vi begyndte sæsonen i april, der var kold og langt fra prangende. Kolde, klare dage med vinde fra nord bremsede og spredte trækket over en bred front. Det bedste for Skagen-trækket er et vejrskifte, hvor tungt vejr bliver afløst af en opklaring med varme vinde fra sydlige og østlige retninger. Da kommer der ekstra fugleliv i krattene og luftrummet over Skagen Odde”, siger Simon Sigaard Christiansen.

Ved et skift i vejret kan der opstå dén ketchup-effekt, som ornitologer drømmer om at stå midt i. Den finder sted, når der i dage eller måske uger er sket en ophobning af trækfugle i landskabet syd for Skagen, fordi vejret har afholdt dem fra at tage springet og flyve de 60 kilometer ud over havet mod Sverige.

Vejret er og bliver den store flyveleder, når det handler om fugletræk. Når vind og vejr giver signal til opbrud, kan det myldre på alle etager i den afgangshal, der hedder Skagen-halvøen.

Rovfugle giver internationalt ry

”Mange fugle vil helst flyve over land. Derfor venter de længst muligt med at trække ud over større havområder. Blandt andet derfor er Skagen det ultimative sted for landtrækkende fugle i Danmark om foråret. Det er umuligt at sætte antal på de skarer, der bruger Skagen Odde som ledelinje mod nord om foråret, men vi ved, at der i Skagen er set mindst 369 af de 476 fuglearter, der til dato officielt er registreret i Danmark”, siger naturvejlederen på Skagen Fuglestation, der har base i bygningerne ved Skagen Grå Fyr.

Trækket over havet, hvor lommer, alkefugle og dykænder spiller en hovedrolle, kan haste forbi Nordstrand og Grenen allerede i februar og marts. Men det er rovfugletrækket i april, maj og juni, der er berømt viden om, og som har sat Skagen på landkortet hos fuglefolk over hele Europa.

 Feltornitologer i klitterne foto Jan SkriverFoto: Jan Skriver

Varme giver udsigt til svæveflyvere

”Særligt i maj kan alt ske heroppe. Hvis vi på denne årstid får lune sydøstlige vinde, vil chancerne for at se sjældne ørne og store vingefang stige i takt med termikken. Det er de varme opadstigende luftstrømme sydfra, der bærer bredvingede svæveflyvere som storke, skrigeørne og steppeørne op gennem hovedlandet for at nå Skagen, hvor havet vil bremse nogle af dem, så de måske vender om”, siger Simon Sigaard Christiansen, der ikke kun har fugle i sigte fra sin post i Skagen.

”Vi er godt med, hvad angår pattedyr. To gange det seneste halve år har ulven vist sig på Nordstrand og ved Højen Fyr, og hvert år ser vi hvaler relativt tæt på land nær Grenen, enten det er en flok jagende spækhuggere eller måske en delfin, der holder til helt inde i Skagen Havn”, siger Simon Sigaard Christiansen.

Sæson for rejsende fra troperne

Første halvdel af april er årstiden for de arter, der har holdt vinter på De britiske Øer, i Sydeuropa eller i Nordafrika. De har ikke så langt til Skagen, så de kommer før Maratonfuglene fra troperne.

Her i maj indfinder langdistancetrækkerne fra Afrika syd for Sahara sig. Fluesnapperne, nattergalene og tornskaderne skal have varme og pålidelige forsyninger af insekter, før de ankommer.

Så nu er det tid at spejde efter rejsende fra troperne.