Fugle taber terræn efter regeringens angreb på beskyttet natur

torsdag 11. april 2019
Et 200 hektar stort solcelleanlæg på Sydsjælland kan blive bygget i et område, der for et år siden var beskyttet af hensyn til internationalt betydende forekomster af fugle. Da regeringen i 2018 fjernede beskyttelsen på ti procent af Danmarks Natura 2000-områder, fik industri, landbrug og skovbrug forkørselsret i flere fuglerige områder
Jan Skriver

 Sangsvaner risikerer at miste terraen foto Jan SkriverSangsvaner kan miste terræn. Foto: Jan Skriver.

Danmarks største solcelleanlæg på et areal, der svarer til cirka 200 fodboldbaner, kan være på vej i et kystnært og meget fuglerigt område ved Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde sydøst for Næstved.

For bare et år siden var fjordene og deres nabolag beskyttede Natura 2000-områder, hvilket vil sige, at der skulle tages særlige hensyn til fuglelivet.

Men så besluttede regeringen at fjerne naturbeskyttelsen på et areal i Danmark, der svarer til størrelsen af Langeland og Anholt, eller omkring 28.000 hektar. Det har åbnet en ladeport for erhvervsinteresser i naturnære områder.

Konsekvensen træder nu frem for første gang i det fuglerige fjordlandskab på Sydsjælland.

Hensynet der blev væk

”En fond ønsker at bygge et kæmpemæssigt solcelleanlæg på 200 hektar i det fjordlandskab, som for et år siden var beskyttet af EU’s Natura 2000-bestemmelser. Da beskyttelsen nu er fjernet, har Næstved Kommune i marts i år igangsat en lokalplan, der skal bane vejen for solcelleanlægget på de områder, hvor tusinder af gæs og svaner søger føde, inden de raster på de lavvandede fjorde. Også havørne benytter ofte området som fødesøgnings- og rasteområde. Med andre ord skal der på grund af regeringens såkaldte afbeskyttelse af Natura 2000-områderne, ikke længere tages hensyn til fuglene, hvor de søger føde”, siger Henrik Wejdling, der er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

 Gragaes risikerer at miste terraen Foto Jan Skriver 002Grågæs. Foto: Jan Skriver

Velkommen til erhvervslivet

”Med et pennestrøg satte regeringen i foråret 2018 EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv ud af kraft på et kæmpemæssigt areal i Danmark, så myndighederne nu i langt højere grad kan læne sig tilbage og give tilladelser til erhvervsinteresser uden at vurdere skadevirkningerne på fuglelivet ”, siger næstformanden i DOF.

”Det er vigtigt, at der er landskabelig sammenhæng i Natura 2000-områderne, så fuglene både kan fouragere og raste i fred. Derfor vil et solcelleanlæg i de flade områder ved de sydsjællandske fjorde være et kæmpe tilbageskridt for hele områdets fugleliv”, siger Henrik Wejdling.

Et angreb på beskyttet natur

Dansk Ornitologisk Forening har betegnet afbeskyttelsen af 28.000 hektar Natura 2000-områder som et uhørt angreb på EU-beskyttet natur. Og hverken DOF eller fuglebeskyttelsesorganisationen BirdLife International har set tilsvarende reduktioner i beskyttelsen i andre EU-lande. Derfor sendte DOF i november 2018 en klage til EU-Kommissionen.

Og DOF har netop på opfordring fra EU-Kommissionen opridset konsekvenserne af regeringens reduktioner af de danske Natura 2000-arealer.

”DOF BirdLife ser med stor alvor på sagen ved Gavnø og fjordlandet syd for Næsted, da den er et eksempel på, hvor hurtigt afbeskyttelsen kan få negative konsekvenser for vores vigtige fugleområder i Danmark. Det er yderligere alvorligt, fordi EU-Kommissionen har oplyst, at forringelserne for fuglelivet i de afbeskyttede EU-fuglebeskyttelsesområder kan medføre EU-krav om erstatning og pålæg om genopretning af gode forhold for fuglelivet, hvis DOF BirdLife får medhold i sin klage hos EU-Kommissionen”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.

Fra ørneskov til juletræsplantage

”Også i skovnaturen risikerer vi ringere vilkår for ynglende fugle. For eksempel kan vi se, at afbeskyttelsen af visse kystskove reelt betyder, at myndighederne ikke længere vil kunne forhindre totalrydninger eller omlægning til ensidig nåleskovsdrift med produktion af juletræer og pyntegrønt. I praksis vil det sige, at en skov med ynglende havørn, hvepsevåge og rød glente, som tidligere har været beskyttet som Natura 2000-område, kan blive produktionsskov og et væsentligt dårligere ynglested for ørne og andre rovfugle”, siger Henrik Wejdling.

 Havornen kan miste terraen foto Jan SkriverHavørn. Foto: Jan Skriver

Store huller i naturbeskyttelsen

EU-Kommissionen har også bedt DOF vurdere, om de erstatningsområder, som regeringen retfærdigvis udpegede i sidste øjeblik, kan udfylde de huller, som ophævelsen af de 28.000 hektar Natura-områder efterlader.

En nøjere analyse, som DOF også har sendt til EU-Kommissionen, viser, at de nye områder i modsætning til de udtagne ikke er udpeget som Important Bird Areas (IBA’s) efter IUCN’s kriterier, ligesom det er nogle helt andre arter, der er grundlag for deres udpegning, oplyser Henrik Wejdling.

Derfor er svaret nej. Erstatningsområderne kan ikke lappe de huller i fuglebeskyttelsen, som ophævelsen af de mange tusinde hektar Natura 2000-områder har efterladt i den danske natur.

Braklæg lave, våde marker

Dansk Ornitologisk Forening mener, at regeringen i stedet for at fjerne naturbeskyttelsen på et areal ligeså stort som Langeland og Anholt, burde arbejde for at braklægge flere af de landbrugsarealer, som ligger lavt i landskabet, og som de stigende mængder nedbør og den højere grundvandsstand gør sværere og sværere at dyrke. Netop den forgangne vinter har store lavbundsarealer stået under vand i mange danske landbrugsområder.

Alternativt kunne det også overvejes at udlægge nogle af markerne som aflastningsmarker, hvor landmænd fik tilskud til at dyrke eller efterlade afgrøder og efterafgrøder til gæs og svaner, påpeger Henrik Wejdling.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF).

Tlf. 33 28 38 00.

Henrik Wejdling, næstformand i DOF.

Tlf. 51 26 90 56.

Knud Flensted, biolog i DOF.

Tlf. 33 29 28 33. Mobil: 21 24 22 75.