Unge havørne flyver til fællesspisning med stenbidere på menuen
onsdag 13. marts 2019 Denne nyhed er af ældre dato
De seneste uger er der observeret tocifrede antal af havørne på østkysten af Himmerland. Her stimler særligt unge ørne sammen for at æde levninger efter garnfiskeri af stenbider i Kattegat. Når fiskerne har taget rognen ud af fiskene, bliver levningerne ofte smidt over bord og driver ind på holme, revler og kyster som mulig ørnemad. Den unge havørn Svend, der har en GPS-sender på ryggen, er også til ædegilde ved de nordjyske østkyster
Jan Skriver
Ung havørn spiser fiskerester. Foto: Klaus Dichmann
De senere uger er der set rekordstore forekomster af havørne ved Hals og Egense nær Limfjordens munding i Kattegat og sydpå langs kysten af Himmerland.
En af de sidste dage i februar talte ornitologen Palle Rasmussen fra sin observationspost ved Nordmannshage øst for Hals hele 16 havørne, som sad på øen Korsholm og sandrevlerne mod syd langs østkysten ud mod Kattegat.
Formentlig er der tale om den største ansamling af havørne i Jylland ud over de store antal, der i perioder er set i Vadehavet.
At særligt unge havørne samles langs de nordjyske Kattegatkyster hænger sammen med et fiskeri efter stenbidere, som i februar-marts svømmer tæt på kysten for at gyde.
Fiskeriet handler om stenbiderens rogn, der er dansk naturs svar på den russiske kaviar.
Men det er kun rognen i stenbider-hunnen, kvabsoen som hun kaldes, at fiskerne går efter. Ofte bliver fiskekroppen, hvis kød er vandet og ikke særligt attraktivt på en tallerken, smidt ud, hvorpå det driver ind på kysterne som servering til ørnene.
Svend fra Skanderborg til fiskegilde
De rigelige rester efter garnfiskeriet tiltrækker formentlig havørne langvejs fra. Det er for eksempel ganske vist, at havørnen Svend, der er en af de unge danske havørne, som bærer en GPS-sender, i disse dage tilbringer sin tid langs kysten af Østhimmerland.
Og formentlig står menuen for Svend, der blev klækket i en rede nær Skanderborg, på rester af stenbidere.
”Det er interessant, at Svend færdes lige nøjagtigt der, hvor der formentlig er allerflest havørne i det østlige Jylland lige nu. Det viser, at metoden med GPS-sendere kan bruges til at påvise, hvilke områder der er vigtige, ikke blot for den mærkede ørn, men for danske havørne generelt” siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening med ansvar for GPS-mærkning af havørne.
GPS-havørnen Svend fotograferet nær Hals-Egense-færgen. Foto: Peter Madsen
Nye ørnevaner kommer for en dag
GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders P. Tøttrup er tovholder i ørneforskningen.
Hvert 15. minut fortæller GPS-teknikken forskerne med meterpræcis nøjagtighed, hvor rovfuglene befinder sig og i hvilken højde og med hvilken hastighed, de måtte flyve. Det giver et enestående indblik i, hvilke terræner rovfuglene passerer eller slår sig ned igennem længere tid.
Biologerne håber, at GPS-senderne vil afsløre, hvilke levesteder havørnene benytter i deres første leveår, efter at de har forladt reden. En sådan viden kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje, og derfor ikke knyttet til et bestemt område.
Stenbideren smides ud når rognen er taget ud hvorpå havørne æder levningerne. Foto: Jan Skriver
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
FAKTA OM GPS-HAVØRNE:
Udover Svend, der nu opholder sig ved Hals og Egense, og hans bror Eskild fra Skanderborg er der sat GPS-sendere på et hold trillinger fra Sønderjylland.
De sønderjyske havørne hedder Malthe-Ludvig, Viola og Ditte.
Desuden er Frode fra en rede ved Haderslev en del af GPS-forskningen
Svend fra Skanderborg har ligesom Malthe-Ludvig fra Sønderjylland været en eventyrlysten ørn.
Svend har været et smut i Thy og krydset omkring i Jylland med en afstikker til Djursland, inden han en tid opholdt sig ved Mariager Fjord og nu altså formentlig delikaterer sig med stenbidere og alt godt fra Himmerlands Kattegatkyst.
På Sjælland har den unge havørn August fra en rede på Amager fået en GPS-sender på.
Sender og sele, der holder GPS-teknikken på plads, vejer i alt cirka 80 gram.
Når de unge havørne får sat en GPS-sender på ryggen, vejer fuglene knap 5 kilo.
En fuldvoksen havørnehun kan veje op imod 7 kilo.
Senderne er drevet af batterier, der bruger solen som energikilde.
Flere end 10 unge danske havørne skal bidrage med data i GPS-projektet.
Forskningen skal spredes geografisk, så både sjællandske, fynske og jyske havørne sender ny viden via GPS.
FAKTA OM HAVØRNEN:
Med et vingefang på op imod 240 centimeter er havørnen Nordeuropas største rovfugl.
Hunnen kan veje op imod 7 kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring 5 kilo.
Havørnens firkantede fremtoning i flugten har givet den øgenavnet ”den flyvende dør”.
Havørnen er i fremgang i alle lande i Nordeuropa.
Havørnen blev udryddet i den danske natur i slutningen af 1800-tallet.
I 1996 etablerede den sig på ny som dansk ynglefugl efter 100 års fravær.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder øje med alle ynglepar af ørne i Danmark.
I perioden 1996-2017 er der fløjet rundt regnet 800 havørne fra rederne i Danmark.
Den danske bestand af havørne ventes at nå op på cirka 100 ynglepar i løbet af de næste år.
