Tranen er blevet en tidlig dansk forårsbebuder

torsdag 25. februar 2016
En mildning i februar og straks trompeterer tranen på sine danske ynglepladser. Europas højeste fugl er tilsyneladende i stigende grad ved at droppe sit lange træk mod syd og i stedet tilbringe milde vintre længere mod nord tættere på yngleområderne. Oplev traner på video nederst.
Jan Skriver
Mange af Danmarks rundt regnet 200 par ynglende traner er i løbet af februar ankommet til deres ynglepladser.

Og tranernes trompeteren har kunnet høres mange steder så tidligt som i begyndelsen af februar.

Selv da frosten bed i januar, blev der observeret flokke af overvintrende traner flere steder i Danmark.

For få årtier siden, da ynglebestanden af traner i Danmark var beskeden og kun talte få par, ankom fuglene i reglen først omkring månedsskiftet marts-april fra deres vinterkvarterer i Spanien.

- Der er næppe tvivl om, at et stigende antal traner har tilpasset sig i takt med klimaændringerne og ændret deres trækvaner. Flere af fuglene bliver nu i Nordvesteuropa i stedet for at trække til Spanien, hvis vinteren er mild, så det er let at finde føde. Ligesom for eksempel sanglærken og grågåsen er også tranen i stand til at korrigere sit træk, så den bliver tæt på sine yngleområder, hvis vinteren er mild, siger biolog Mark Desholm, der er naturfaglig leder i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han har været med til at sætte solcelledrevne GPS-sendere på unge svenske traner, så det har været muligt at følge deres trækvaner.

I år tilbragte tre af de fire traner med sender vinteren i Nordtyskland. Kun en af dem fløj til Spanien til tranens ”klassiske” vinterkvarterer.

- Traner vil også helst overnatte, hvor der er åbent vand, så de er i sikkerhed imod rovdyr. Gerne på en holm eller en lille ø i et større søområde. Så hvis vinteren er præget af hård frost i en længere periode, er tranerne tilbøjelige til at flyve sydpå, siger Mark Desholm.

Flest traner i vest og i øst
I disse år yngler tranen over store dele af Danmark. De fleste opholder sig i mod syd, vest og nord i hovedlandet, men den tætteste lokale bestand findes på Bornholm.

Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Møn er endnu ikke for alvor slået igennem som yngleområder, men det vil komme, spås det.

Tranens fremgang som dansk ynglefugl er en af de senere årtiers største positive naturbegivenheder på linje med havørnens fremgang i vores tæt befolkede og bebyggede kulturlandskab.

På et Danmarkskort kan man finde mindst 59 stednavne, hvori ”trane” indgår. For eksempel Tranekær og Tranemose. Det vidner om tranens vide udbredelse i tidligere tiders Danmark.

I dag vil man med rette kunne døbe tranenavnet ind i endnu flere danske lokaliteter, for de senere år er der registreret flere end 100 lokaliteter i Danmark, hvor tranen yngler. Og fremgangen vil sandsynligvis vare ved i en lang årrække endnu.

- Tranen var udryddet i Danmark i næsten 100 år. Selv om vi kun har sparsom viden om de præcise årsager til tranens forsvinden, er det nærliggende at tro, at ureguleret jagt og udbredt forstyrrelse har fået den til at forlade os. Tranen er formentlig blevet skudt og spist, ligesom det skete med for eksempel grågåsen og knopsvanen, der blev næsten udryddet som danske ynglefugle i løbet af få årtier fra midten af 1800-tallet, siger Mark Desholm.

Tranen kvitterer med tillid
Det danske landskab var i 1800-tallet så hårdt udnyttet, at den sky trane havde svært ved at finde fred og ro til sin rede. Der var mange folk på landet og færdsel overalt i terrænet. Græssende husdyr skabte åbne biotoper uden ly for den sky fugl til at skjule sin rede. At næsten alle mennesker på landet på den tid fik haglbøsser gjorde naturligvis livet ekstra svært for mange større fugle, der ganske enkelt blev skudt og spist ud af Danmark.
Tiden har dog arbejdet til gunst for tranen, og de seneste årtier har været særligt gavmilde.

Tranen kvitterer for de gode tider ved at blive mere og mere tillidsfuld, så det i dag er muligt at få nære naturoplevelser med den store fugl, der engang blev betragtet som utilnærmelig.

- Natursynet har ændret sig radikalt, så vi nu også favner og tolererer de store rovfugle, ja, selv rovdyr som ulven værner vi om. I kraft af EU er der kommet internationale regler, der bedre end tidligere beskytter de sårbare storfugle og deres levesteder. Tranen har nydt godt af, at al jagt er blevet forbudt i fuglens spanske vinterkvarterer. Desuden har en perlerække af reservater uden jagt og forstyrrelser på fuglenes trækruter bidraget til at øge overlevelsen på trækket, siger Mark Desholm.

Udsigt til mere tranedans
Ikke kun klimaændringer i retning af mildere vintre har fået flere og flere skandinaviske traner til at droppe et langt og ofte farefuldt træk mod subtropiske vinterkvarterer i sydvest. Også den stigende andel af vintergrønne marker har fået traner til at blive vinteren over.

Fordelen ved at droppe trækket er, at fuglene befinder sig tættere på ynglepladserne, når foråret kommer.

De er klar til at etablere sig, straks foråret blæser milde vinde over landet
I det danske landskab har udviklingen i landbruget på flere måder været en fordel for tranen. Et stigende antal mennesker er flyttet til byen, og der græsser ikke længere husdyr overalt i terrænet.

Affolkningen har givet tranen flere rolige og tilgroede skjulesteder, hvor den kan bygge rede. Fuglens føde er også blevet rigeligere, fordi industrilandbruget i stor stil dyrker foderafgrøder som majs og korn. Tranen æder mange levninger efter høsten.

- Vi ved i dag, at tranen på ingen måde kræver store mennesketomme ødemarker for at kunne yngle. Hvis den er fri for efterstræbelse, lægger den skyheden fra sig. Bornholm er et godt eksempel på, hvor mange par ynglende traner, der kan etablere sig. Øen huser vel op imod 50 ynglepar. Nogle af parrene holder til ved ganske små skovsøer- og moser. De store fugle bliver måske først opdaget, når de med ungerne trækker ud i det åbne terræn, Jeg tror, at Danmark sagtens har plads til 500 par traner, ja, måske helt op imod 1.000 par, siger Mark Desholm.

Video med traner i Danmark:






Yderligere oplysninger

Mark Desholm, naturfaglig leder i DOF
Tlf. 33 28 38 04. Mobil: 24 62 49 90

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 99.