Flere og flere nilgæs og canadagæs i Danmark

mandag 21. december 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den afrikanske nilgås og den nordamerikanske canadagås er ved at etablere sig som ynglefugle i den danske natur. De to invasive fuglearter kræver særlig opmærksomhed, påpeger biologer.
Jan Skriver
På 20 år er antallet af nilgæs, der bliver set i den danske natur, vokset markant, og der er grund til at holde et vågent øje med arten, som har ry for at være aggressiv og territorial over for andre arter.

Den afrikanske gås, der tidligere gik under navnet ”egyptisk gås”, er en invasiv art, som måske kan være en trussel mod flere af Europas indfødte vandfugle.

Truslen ligger i det forhold, at nilgåsen kan konkurrere med de naturligt hjemmehørende vandfugle om føde og ynglepladser.

- Der er grund til at være opmærksom på nilgåsens fremrykning i Danmark. I midten af 1990’erne blev der kun set enkelte eksemplarer, men de senere år er der etableret en voksende ynglebestand primært i Sønderjylland, hvor flokke på op imod 140 individer er observeret. Også nordpå i Jylland er der flere og flere eksempler på ynglende nilgæs. I Holland yngler flere end 26.000 par nilgæs, mens Tysklands bestand skønnes at være på op imod 7.500 par, heraf 250 par i Slesvig-Holsten, så arten står i stor stil på spring lige syd for os, siger Timme Nyegaard, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Sortsvane er på retur
På baggrund af et nyt EU-regulativ, der forpligter alle medlemslande til at overvåge og forhindre spredningen af invasive arter, har seniorforsker Tony Fox fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, sammen med biologerne Henning Heldbjerg og Timme Nyegaard skrevet en artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), der tager pulsen på de invasive fuglearter i Danmark, og vurderer de tilgængelige overvågningssystemer.

Biologerne behandler syv invasive fuglearter, der har vist sig at være et problem i andre lande. Og de spørger, hvordan er status for disse fremmede fugle i Danmark?

Svaret er, at canadagåsen og nilgåsen kræver opmærksomhed, fordi de optræder i så store antal, at de potentielt udgør en risiko for den naturligt hjemmehørende fuglefauna i det danske landskab.

Derimod vurderer biologerne, at fem andre invasive fuglearter som amerikansk skarveand, hellig ibis, alexanderparakit, rustand og sortsvane ikke i øjeblikket udgør den store risiko for hjemmehørende arter i Danmark.

- For få årtier siden var den amerikanske skarveand ved at brede sig voldsomt i Europa via en stor ynglebestand i England. Men her satte man ind med en målrettet bekæmpelse af den invasive art, da den på grund af konkurrence og hybridisering udgør en stor trussel mod den lille sydeuropæiske bestand af den globalt truede hvidhovedet and. Og en ynglebestand på skønsmæssigt 6.000 fugle omkring år 2000 blev skudt væk. I 2015 blev der kun noteret 15 hunner af amerikansk skarveand i England, fortæller Timme Nyegaard.

- Vi har i Danmark kun ganske få observationer af amerikansk skarveand fra de senere år. Eksemplet viser, at det nytter at tage kampen mod invasive arter op. Og man skal gøre det internationalt, for fuglene kender ingen grænser, siger biologen.

Canadagæs måske fra syd
På sin vis overrasker det fagfolk, at canadagåsen ikke for alvor har fået fodfæste som ynglefugl i Danmark. Arten, der blev indført som prydfugl til Europa for cirka 100 år siden, optræder i titusindvis i det danske vinterlandskab, men ynglebestanden er endnu beskeden.

- Canadagåsen har i Danmark en sydøstlig udbredelse, hvad angår yngleforekomster. Vi tror, det hænger sammen med, at arten etablerer sig i Danmark sydfra og ikke så meget skyldes de hovedsageligt svenske fugle, der gæster os talrigt i vinterhalvåret. Det passer også bedre med, at sommerbestanden i Danmark er i fremgang, ligesom det er tilfældet med ynglebestandene syd for os. Vinterbestanden er derimod for nedadgående over de seneste 10-15 år, hvilket kan ses af DOF’s punkttællinger og de midvintertællinger, som Nationalt Center for Miljø og Energi står bag, siger Timme Nyegaard.

- Tyskland har en tæt bestand af canadagæs på Østersøkysten. Nær Kiel er bestanden i løbet af kun ti år fra 1999 vokset fra 180 til 700 par. Derfor er der god grund til at holde øje med arten i Danmark, siger Timme Nyegaard.

DOFbasen giver svarene
Ligesom amerikansk skarveand har også sortsvane vist en nedadgående tendens i den danske fuglefauna, og denne australske svaneart bliver ikke betragtet som en trussel for danske svaner.

Også rustand, hellig ibis og alexanderparakit optræder i så ringe antal, at de heller ikke skønnes at true indfødte danske fugle.

I kraft af Dansk Ornitologisk Forenings database over dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet, DOFbasen, bliver alle forekomster af eksotiske og invasive arter registreret. Det giver til enhver tid et overblik over arternes status.

- DOFbasen har vist sig at være et uvurderligt værktøj, når der skal gøres status for udbredelse og udvikling af de invasive arters bestande i Danmark. Flere end 2.000 frivillige ornitologer fra hele landet indtaster deres aktuelle observationer, også selv om mange ornitologer opfatter de invasive arter som forurening af faunaen. I kraft af de mange observationer og indtastninger i DOFbasen kan vi for eksempel se, hvordan nilgåsen rykker frem, mens den amerikanske skarveand er på retur, siger Timme Nyegaard.

Læs DOFs høringssvar til ny bekendtgørelse fra Naturstyrelsen om invasive arter

Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog
Mobil: 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00