Danske sildemåger forgiftes i Afrika
fredag 12. august 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Æg fra den baltiske sildemåge har større giftindhold end det nogensinde tidligere er målt i fugleæg. Racen har ikke fået unger på vinger i Danmark i 15 år og er på vej mod udryddelse, skriver bladet Fugle og Natur.
Den baltiske race af sildemåge er hårdt ramt af miljøgifte, som fuglene optager gennem den føde, de spiser i vinterkvarteret i Østafrika. Racen går voldsomt tilbage i hele sit udbredelsesområde omkring Østersøen. I Danmark yngler den baltiske sildemåge kun på Græsholmen ved Christiansø og på Bornholm. Her var der omkring 1500 par i 1940erne. Nu er der mindre end 10 par tilbage her i landet, og det er 15 år siden, at der kom unger på vingerne. Omkring år 2004 talte verdensbestanden af baltisk sildemåge 17-18.000 par. For blot 50 år siden var der mindst fem gange så mange.
Mange mente at ungerne døde af sult, men Martti Hario, som i over 15 år har forsket i den baltiske sildemåge for den finske pendant til Danmarks Miljøundersøgelser, har nu fundet en hel anden forklaring. Det viser sig, at sildemågernes æg er så hårdt belastet af miljøgifte, at mange unger praktisk talt er døende, når de klækker. De har degenereret lever og betændelse i tarmene og dør af indre blødninger efter tre dage. De er så svage, at de er ude af stand til at spise den mad, forældrene kommer med. Andre unger er i stand til at spise, indtil de er omkring 10 dage gamle, men dør så.
Koncentrationen i sildemågernes æg af miljøgiften DDE, et nedbrydningsprodukt af DDT, er højere end man nogen sinde før har fundet i fugleæg. Konklusionen på undersøgelsen var, at fuglene optager langt det meste af miljøgiftene i Østafrika, hvor man stadig bruger store mængder DDT.
Feltornitologen Peter Lyngs, der er leder af Christiansø Feltstation, konkluderer i en artikel i Fugle og Natur, at den baltiske sildemåge er på vej mod udryddelse. Udover miljøgiftene fra Afrika, så trues bestanden også af aggressive sølvmåger, som er gået meget frem i Østersø-området
”Situationen for den Baltiske Sildemåge er værst i den sydlige del af udbredelsesområdet og i Norge. I den Botniske Bugt kommer der dog flere sildemågeunger på vingerne end sydpå, fordi sølvmågebestanden og dermed predationen endnu ikke er særlig stor her. Men desværre stiger sølvmågebestanden i den Botniske Bugt. I Europa har man forbudt brugen af DDT. Men et sådant forbud synes ikke på tale i Østafrika. Så alt i alt ser den baltiske sildemåges fremtid ikke lys ud”, skriver Peter Lyngs.
Yderligere oplysninger: Peter Lyngs, Christiansø Feltstation 56 46 20 47 el. 24 41 89 21.
Mange mente at ungerne døde af sult, men Martti Hario, som i over 15 år har forsket i den baltiske sildemåge for den finske pendant til Danmarks Miljøundersøgelser, har nu fundet en hel anden forklaring. Det viser sig, at sildemågernes æg er så hårdt belastet af miljøgifte, at mange unger praktisk talt er døende, når de klækker. De har degenereret lever og betændelse i tarmene og dør af indre blødninger efter tre dage. De er så svage, at de er ude af stand til at spise den mad, forældrene kommer med. Andre unger er i stand til at spise, indtil de er omkring 10 dage gamle, men dør så.
Koncentrationen i sildemågernes æg af miljøgiften DDE, et nedbrydningsprodukt af DDT, er højere end man nogen sinde før har fundet i fugleæg. Konklusionen på undersøgelsen var, at fuglene optager langt det meste af miljøgiftene i Østafrika, hvor man stadig bruger store mængder DDT.
Feltornitologen Peter Lyngs, der er leder af Christiansø Feltstation, konkluderer i en artikel i Fugle og Natur, at den baltiske sildemåge er på vej mod udryddelse. Udover miljøgiftene fra Afrika, så trues bestanden også af aggressive sølvmåger, som er gået meget frem i Østersø-området
”Situationen for den Baltiske Sildemåge er værst i den sydlige del af udbredelsesområdet og i Norge. I den Botniske Bugt kommer der dog flere sildemågeunger på vingerne end sydpå, fordi sølvmågebestanden og dermed predationen endnu ikke er særlig stor her. Men desværre stiger sølvmågebestanden i den Botniske Bugt. I Europa har man forbudt brugen af DDT. Men et sådant forbud synes ikke på tale i Østafrika. Så alt i alt ser den baltiske sildemåges fremtid ikke lys ud”, skriver Peter Lyngs.
Yderligere oplysninger: Peter Lyngs, Christiansø Feltstation 56 46 20 47 el. 24 41 89 21.
