Nyt liv til LIFE-midler

mandag 25. juli 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Europas fugle og natur var tæt ved at miste EU's økonomiske støtte. Men nu vil Europaparlamentet give milliarder til fuglebeskyttelse og naturbevarelse. Og danske brushaner, ryler, tinksmede og traner har udsigt til bedre levevilkår, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
På fuglenes og den danske naturs vegne ånder Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), foreløbig lettet op.

For få uger siden svang EU-kommissionen øksen over puljen af penge i det projekt, der hedder LIFE Nature, og som målrettet skal arbejde for Europas fugle og natur.

Men nu foreslår EU-parlamentet, at LIFE-midlerne femdobles, så der fra 2007 og fem år frem vil blive brugt 9,54 milliarder Euro - det svarer til godt 71 milliarder kroner - på at forbedre levevilkårene for fugle og dyr i verdensdelen.

- Det er en meget vigtig bevilling, som EU-parlamentet nu foreslår, og alle naturvenner må krydse fingre for, at vedtagelsen går glat igennem, siger Michael Grell.

- LIFE Nature-programmet er på mange måder en livsforsikring for Europas natur. Programmet muliggør en målrettet indsats for at sikre verdensdelens mest værdifulde natur og hjælpe de mest sårbare arter. EU-kommissionen havde foreslået helt at nedlægge puljen til naturpleje og fuglebeskyttelse og i stedet lade naturbeskyttelse ske i kraft af landbrugsstøttemidler. Mange års erfaringer viser med al tydelighed, at naturen stort set altid taber, når den skal konkurrere med erhvervsinteresser. Derfor er det en sejr for naturen, hvis parlamentet får held til at skaffe flertal for LIFE-midlerne, siger biologen i DOF.
I Europa er 18.000 områder - store og små mellem hinanden - udpeget som såkaldte NATURA 2000 områder, det vil sige, at de enten er EU-habitatområder eller EF-fuglebeskyttelsesområder, altså særligt værdifulde levesteder for fugle og dyr.

I Danmark er der i kraft af penge fra LIFE Nature de seneste år gjort en særlig indsats for at forbedre levevilkårene for engens truede fugle og der er lavet naturpleje på flere vestjyske klitheder, som er en unik naturtype i Europa.

- Brushaner, engryler, kobbersnepper, traner, tinksmede og hjejler vil være nogle af de danske arter, som kan få gavn af de kommende års LIFE-midler. Da den nationale danske indsats er blevet skåret kraftigt ned under Venstres regerings-ledelse, er det helt afgørende for plejen af danske naturområder, at vi får penge fra EU. Derfor er det særligt glædeligt, at Europaparlamentet nu vil sikre, at LIFE-programmet fortsat yder et markant beløb til naturstøtte, siger Michael Grell.
Biologen spår, at det britiske formandskab for EU vil være en fordel på vejen mod en vedtagelse af det forøgede LIFE-budget.

- I Storbritannien er hensynet til naturbeskyttelse grundfæstet og fremsynet. Den kendsgerning at der er over 1 million medlemmer af den britiske fuglebeskyttelsesorganisation og mange flere i de grønne foreninger tilsammen, betyder en solid politisk bevågenhed om naturen og vilkårene for fugle og dyr, siger Michael Grell.

- Hvis rekordbevillingen til naturstøtte skal sikres, er det helt afgørende, at miljøminister Connie Hedegaard støtter det britiske formandskab og parlamentet, når sagen bliver behandlet i ministerrådet, påpeger biologen.

I Danmark er der udpeget 254 NATURA 2000-områder heraf 113 fuglebeskyttelsesområder, hvor vi som nation har pligt til at gøre en særlig indsats for at sikre gode levevilkår til fugle og dyr.

- Alle medlemslande i EU har i henhold til Rio-konventionen forpligtet sig til at begrænse tabet af biodiversitet - mangfoldighed - i naturen. Og det skal ske inden 2010. I praksis betyder det for eksempel, at man ikke bare skal se til, mens sanglærken og agerhønen forsvinder i agerlandet.

Man skal gøre en indsats for at forbedre naturværdierne også i det dyrkede land. At LIFE's naturstøtte nu ser ud til at fortsætte i hvert fald frem til 2013 er en foreløbig sejr for den biologiske mangfoldighed, siger Michael Grell.

Yderligere oplysninger kan fås hos Dansk Ornitologisk Forening.
Tlf. 33 31 44 04
Michael Grell, biolog, tlf. 22 12 72 40