Det var i EU-kontorer, at fremtiden for agerlandets bomlærker i 1992 fik en ny og bedre kurs. Som et led i EU's landbrugspolitik blev der indført brakmarker. Med virkning fra 1993 skulle en vis procentdel af de intensivt dyrkede landbrugsarealer i fællesskabet ligge udyrkede hen. Ganske vist ikke med tanke for fuglene, men med økonomien i baghovedet.

Bomlærken var ligeglad med motiverne. For denne kultursteppens spurvefugl blev brakken et farvel til en nedtur, der havde varet i hvert fald to årtier, og goddag til ny fremgang.

- Fra 1976 til 1993 blev den danske bestand af bomlærker mere end halveret. Fugletællinger fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) dokumenterer, at 60 procent af landets bomlærker forsvandt i denne periode. Da brakarealerne fra 1992 til 1993 slog igennem, standsede nedturen med det samme for bomlærken, der lige siden har været i jævn fremgang i det dyrkede landskab, siger Ole Lilleør, der er biolog og som har skrevet speciale om bomlærken.

- Bomlærkens eksempel, som vi kan dokumentere med yngletal, viser hvor vigtigt det er at give agerlandets fugle håndsrækninger i form af for eksempel braklægning. Også agerhøns, sanglærker og sommerfugle har nytte af brakken, siger biologen.

Bestanden af bomlærker blev skønnet til cirka 31.000 par i begyndelsen af 1990'erne, før brakmarkerne blev en del af landskabet. I dag gætter Ole Lilleør på, at den danske bestand af bomlærker er på omkring 50.000 par.

- Bomlærken, der også går under navnet kornværlingen, som på mange måder er et godt navn til arten, fordi den er stærkt knyttet til kornlandet, og fordi den er en værling og slet ikke en lærke, er på mange måder det intensivt dyrkede landbrugs spurvefugl. Men selv om bomlærken er en generalist, der både æder insekter og et varieret udbud af planteføde, kan den ikke klare landskaber, som er for ensformigt dyrkede. På landbrugsegne med alt for udbredte monokulturer af for eksempel hvede forsvinder bomlærken. Den kræver et varieret landbrug med en mosaik af forskellige afgrøder og små udyrkede fristeder. Brakmarkerne har bidraget til mosaikken på en god måde for bomlærken, siger Ole Lilleør.

Biologen oplyser, at bomlærken formentlig allerede i 1960'erne og 70'erne var i tilbagegang, da brugen af sprøjtegifte i landbruget tog til, samtidig med at landskabsmosaikken fra 1950'ernes landbrug gradvist blev afløst af intensiv dyrkning af korn.
De vintergrønne marker i 1980'erne blev en ulempe for bomlærkerne, for i takt med at disse arealer voksede, forsvandt stubmarkerne, som bomlærken i vinterhalvåret havde været afhængig af.

- Meget tyder på, at bomlærken fra 1976 til begyndelsen af 1990'erne havde sin tilbagegang i vinterhalvåret. Bomlærken, der er en standfugl, mistede de livsnødvendige stubmarker, hvor flokkene fandt føden i den kolde vintertid. På mange måder har brakmarkerne siden 1993 overtaget den rolle som stubmarkerne tidligere spillede for de danske bomlærker. Brakken er blevet et vigtigt vinterkvarter for arten. Man kan sige, at et lille areal har haft en stor virkning på faunaen, påpeger Ole Lilleør.

Læs mere om bomlærken her.

Læs mere om punkttællingsprojektet her.