Danmarks dværgterner har brug for hjælp

mandag 19. august 2013
Verdens mindste terneart, dværgternen, yngler ofte i områder, hvor badeturisme, højvande, løse hunde og vilde rovdyr kan spolere ternernes ynglesucces. Derfor er der brug for en målrettet forvaltning af den danske bestand af dværgterner, der viser tendenser til at gå tilbage
Jan Skriver
Dværgternen er gået tilbage i sin vigtigste danske yngleregion, Vadehavet, mens den stort set holder skansen i den øvrige del af Danmark. På Fyn, Sjælland og Lolland er der dog noteret en svag fremgang i enkelte kolonier.

Sådan ligger landet og sådan lyder konklusionen for dværgternens danske ynglebestand på baggrund af de senere års optællinger af kolonirugende danske kystfugle.

Tendensen for dværgternen peger dog generelt i nedadgående retning. Ved Vestkysten er der indicier på, at ternerne i bestanden i gennemsnit bliver ældre, hvilket kunne tyde på, at det kniber med at rekruttere unge, ynglemodne fugle.

- På baggrund af ringmærkeren Ulf M. Berthelsens aflæsninger af ringmærkede dværgterner kan vi se, at en stigende andel tilsyneladende bliver mellem 16 og 21 år. Det er foruroligende, fordi det kan være et signal om, at dværgternen i disse år har så ringe ynglesucces, at der kommer færre nye, unge ynglefugle og dermed nyt blod til bestanden, siger seniorforsker Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Han samler hvert år de aktuelle yngletal fra dværgternernes kolonier, som bliver talt af ornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Den danske bestand af dværgterner er på rundt regnet 450 par. Mange af dem yngler i kolonier, der bogstaveligt talt ligger ved fronten, turistfronten. For det er ofte helt tæt på kysten ved badestrande og sommerens befærdede turiststrøg, at dværgternen etablerer sig.

- Der er næppe tvivl om, at vi i fremtiden skal gøre en målrettet indsats for at beskytte dværgternen, hvis bestandens størrelse skal opretholdes. I Nordtyskland har naturmyndighederne en offensiv og meget målrettet forvaltning af dværgternen. Her sættes der ofte hegn omkring de dværgternekolonier, der er truet af færdsel og turisme. Og man regulerer rovdyr som ræve og mink på ternernes yngleøer. Også i England går man konsekvent til værks med hegning, overvågning og information. Fra udlandet er der også eksempler på, at man kan beskytte dværgternekolonier med udspændte tråde, som forhindrer for eksempel sølvmåger i at overtage det pågældende areal og udkonkurrere de små terner, som yngler sent på sæsonen, siger Thomas Bregnballe.

En ny problematik er opstået ved strande, hvor kommunerne med større maskiner renser kysten for opskyl, inden turisterne ankommer til badesæsonen.
Strandrensningen kan i uheldige tilfælde rive tæppet væk under dværgternekolonier, fordi ternerne også yngler i zonen med gammelt opskyl.

- Af hensyn til de sjældne og sårbare terner kunne man godt forestille sig, at kommunerne blev bedre informeret om, hvor dværgternernes kolonier findes. På de særligt vigtige ternelokaliteter kunne man så droppe strandrensningen i udvalgte felter i ynglesæsonen, siger Thomas Bregnballe.

Vadehavsregionen med Blåvand, Fanø og Rømø huser den største andel af den danske ynglebestand af dværgterner. Nordpå langs Vestkysten er Hvide Sande, Bøvling Klit og Agger Tange vigtige lokaliteter.

På øerne i Det sydfynske Øhav har dværgternen været forsvundet i cirka 15 år, men er nu tilbage i små antal. Også på Nordfyn er den vendt tilbage på det seneste.

Sprogø i Storebælt og Saltholm/Peberholm i Øresund huser også kolonier af dværgterner.

Danmarks formentlig eneste og i hvert fald største koloni ved ferskvand i indlandet findes i Tissø på Vestsjælland.

Her yngler 15-30 par dværgterner på små kunstige øer i søen, men ternerne er her truet af et stigende antal hættemåger, som måske kan udkonkurrere dem.

Midt i den nedadgående tendens for dværgternen kan der noteres stor fremgang for arten på Rågø Kalv ud for nordkysten af Lolland. Her er talt mindst 30 ynglepar, hvilket er det højeste antal for dette område nogensinde.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.

Thomas Bregnballe, seniorforsker.
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 90 17.
Mobil: 40 20 32 28.
email: tb@dmu.dk