Prisen for lærkesang: 32 kroner
mandag 5. november 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
For første gang herhjemme er der sat en pris på lærkesang. Forsøg med såkaldte lærkepletter i Vestjylland viser, at det koster 32 kr. pr. hektar at sikre fremgang i bestanden af sanglærker. Det oplyser Fugle og Natur, medlemsblad for Dansk Ornitologisk Forening.
Undersøgelser i Vestjylland i sommeren 2012 viste, at 87,5 % af alle sanglærker i to kornmarker optrådte i de dele af markerne, hvor der var udlagt lærkepletter. Det er små bare pletter uden korn, hvor lærkerne kan hente føde til ungerne i form af biller og andre jordløbende insekter.
Forsøgene er foregået i en mark med vårbyg ved Spjald og en mark med vinterhvede ved Ådum. De er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, Videncentret for Landbrug og lokale landmænd.
En af de deltagende landmænd har opgjort sine samlede tab ved etablering af lærkepletter til i størrelsesordenen 1 kr. pr. kvadratmeter, hvilket dækker omkostninger ved etablering samt tabet af afgrøde. Tidligere undersøgelser i England har vist, at der ved blot to lærkepletter af 4x4 m pr. ha – eller et tab på 32 kr. pr. ha - opnås synlige resultater i form af fremgang i lærkebestanden.
Lærkepletter er nu ”lovlige”
Dansk Ornitologisk Forenings formand Egon Østergaard ser store perspektiver i lærkepletterne, for lærkesangen er forstummet mange steder i de seneste 35 år. Hvor der i 1976 var 100 syngende sanglærker, er der i 2012 kun 40 tilbage. Der skrues så at sige ned for lyden med 2 pct. om året.
”I 2011 lancerede DOF derfor begrebet lærkepletter over for myndighederne. Og vi glæder os over, at Fødevareministeriet fra i år har ændret reglerne, så det nu er tilladt for landmænd at udlægge lærkepletter i markerne, uden at de bliver trukket i landbrugsstøtten. Tidligere kunne det koste dyrt for landmændene, hvis ikke markerne havde fuldt plantedække, men det er heldigvis ændret nu. Og det betragter vi som en stor sejr”, siger Egon Østergaard.
”Endnu bedre ville det være, om landmænd ligefrem blev præmieret med EU-tilskud efter devisen, jo flere lærkepletter, jo flere penge. På lidt længere sigt bør lærkepletter, insektvolde, udyrkede bræmmer og andre naturforbedrende tiltag på dyrkningsjorden være en betingelse for at kunne modtage EU-støtte”, skriver Egon Østergaard i sin leder i bladet Fugle og Natur.
Kontakt:
Formand Egon Østergaard, DOF, 31162030, 97448520,
Henrik Wejdling, medlem af DOF’s hovedbestyrelse og landbrugsnetværk 50500559, 51269056
Forsøgene er foregået i en mark med vårbyg ved Spjald og en mark med vinterhvede ved Ådum. De er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, Videncentret for Landbrug og lokale landmænd.
En af de deltagende landmænd har opgjort sine samlede tab ved etablering af lærkepletter til i størrelsesordenen 1 kr. pr. kvadratmeter, hvilket dækker omkostninger ved etablering samt tabet af afgrøde. Tidligere undersøgelser i England har vist, at der ved blot to lærkepletter af 4x4 m pr. ha – eller et tab på 32 kr. pr. ha - opnås synlige resultater i form af fremgang i lærkebestanden.
Lærkepletter er nu ”lovlige”
Dansk Ornitologisk Forenings formand Egon Østergaard ser store perspektiver i lærkepletterne, for lærkesangen er forstummet mange steder i de seneste 35 år. Hvor der i 1976 var 100 syngende sanglærker, er der i 2012 kun 40 tilbage. Der skrues så at sige ned for lyden med 2 pct. om året.
”I 2011 lancerede DOF derfor begrebet lærkepletter over for myndighederne. Og vi glæder os over, at Fødevareministeriet fra i år har ændret reglerne, så det nu er tilladt for landmænd at udlægge lærkepletter i markerne, uden at de bliver trukket i landbrugsstøtten. Tidligere kunne det koste dyrt for landmændene, hvis ikke markerne havde fuldt plantedække, men det er heldigvis ændret nu. Og det betragter vi som en stor sejr”, siger Egon Østergaard.
”Endnu bedre ville det være, om landmænd ligefrem blev præmieret med EU-tilskud efter devisen, jo flere lærkepletter, jo flere penge. På lidt længere sigt bør lærkepletter, insektvolde, udyrkede bræmmer og andre naturforbedrende tiltag på dyrkningsjorden være en betingelse for at kunne modtage EU-støtte”, skriver Egon Østergaard i sin leder i bladet Fugle og Natur.
Kontakt:
Formand Egon Østergaard, DOF, 31162030, 97448520,
Henrik Wejdling, medlem af DOF’s hovedbestyrelse og landbrugsnetværk 50500559, 51269056
