Sortgrå Ryle rejste 5000 kilometer – igen!
onsdag 11. april 2012 Denne nyhed er af ældre dato
Den 17. marts 2012 var syv personer fra DOFs caretakergruppe en tur på Saltholm i Øresund for at tælle bramgæs. Her spottede de en gammel kending, som var kommet langvejs fra.
Michael Aagaard Jensen
Da DOFs caretakergruppe var på Saltholm i slutningen af marts, regnede de ikke med, at dagen ville bringe et gensyn med en gæst, de tidligere havde set på øen. Et år tidligere, den 27. marts 2011, var de også på besøg på øen i Øresund for at tælle bramgæs. Her spottede de en farvemærket sortgrå ryle. Den opholdt sig på en stenrevle kaldet Lusebro. Netop Lusebroen har gennem mere end et halvt århundrede været kendt som en meget stabil overvintringslokalitet for sortgrå ryler. De aflæste mærket og oplysningerne blev sendt til Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum. Det viste sig, at den sortgrå ryle var ringmærket i Longyearbyen på Svalbard den 8. juni 2010 som voksen fugl. Hele 2515 km mod nord. I sig selv er det ikke nogen stor overraskelse, da der før er fundet sortgrå ryler i Danmark, som er ringmærket på Svalbard. Overraskelsen kom først året efter, da der igen skulle tælles bramgæs på Saltholm.
17. marts i år var caretakergruppen så igen af sted til Saltholm og sædvanen tro blev der kikket efter sortgrå ryler på Lusebro. Her så Andreas Petersen og Jacob Jensen en flok på fem sortgrå ryler. Én af de fugle havde et farvemærke. Mærket var limegrønt og bogstavkombinationen tydede på, at fuglen var den samme som året før. Da oplysningerne blev tjekket igen om aftenen, viste det sig, at det var samme fugl, der endnu en gang havde taget den over 5000 kilometer lange rejse tur/retur for at komme tilbage til den 570 meter lange stenrevle, Lusebro, på Saltholm i Øresund.
- Det er vel nærmest et lille mirakel at genfinde samme fugl inden for de samme få kvadratmeter. Det viser jo, at det ikke blot var en tilfældig observation et tilfældigt sted, men at netop dét individ og måske rejsefællerne udgøre den samme pulje fugle fra Svalbard. Det er sjovt at tænke på, at en smal og 570 meter lang stensætning kan have en betydning for en fugl, som yngler mere end 2500 km nordpå. Og at den finder stedet igen og igen, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som var med på begge ture.
Det vides endnu ikke, om der bliver en gåsetælling næste år, så om fuglen sidder samme sted næste år, vil tiden vise.
17. marts i år var caretakergruppen så igen af sted til Saltholm og sædvanen tro blev der kikket efter sortgrå ryler på Lusebro. Her så Andreas Petersen og Jacob Jensen en flok på fem sortgrå ryler. Én af de fugle havde et farvemærke. Mærket var limegrønt og bogstavkombinationen tydede på, at fuglen var den samme som året før. Da oplysningerne blev tjekket igen om aftenen, viste det sig, at det var samme fugl, der endnu en gang havde taget den over 5000 kilometer lange rejse tur/retur for at komme tilbage til den 570 meter lange stenrevle, Lusebro, på Saltholm i Øresund.
- Det er vel nærmest et lille mirakel at genfinde samme fugl inden for de samme få kvadratmeter. Det viser jo, at det ikke blot var en tilfældig observation et tilfældigt sted, men at netop dét individ og måske rejsefællerne udgøre den samme pulje fugle fra Svalbard. Det er sjovt at tænke på, at en smal og 570 meter lang stensætning kan have en betydning for en fugl, som yngler mere end 2500 km nordpå. Og at den finder stedet igen og igen, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som var med på begge ture.
Det vides endnu ikke, om der bliver en gåsetælling næste år, så om fuglen sidder samme sted næste år, vil tiden vise.
