Danmark får ingen unge kongeørne i år

onsdag 12. juli 2017
De fire ynglende kongeørnepar i Nordjylland, der huser den samlede danske bestand, har i år deres ringeste ynglesæson nogensinde. For første gang i knap 20 år glipper det med frugtbarhed blandt de store rovfugle. Koldt vejr, alderdom og æggetyve blandt rovdyr kan være blandt forklaringerne på den golde sæson
af Jan Skriver

Efter knap to årtier med frugtbarhed og stor stabilitet på hjemmefronten blandt Danmarks ynglende kongeørne ender 2017 som en sæson uden nyt liv.

Det er formentlig et sammenfald af uheldige omstændigheder, som bevirker, at der ikke kommer unge danske kongeørne på vingerne denne sommer. Og der er næppe grund til panik på artens vegne de kommende år, mener ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kongeørnen. Han samler alle data om ørnene, og sammen med fire redekoordinatorer holder han et vågent øje med udviklingen i bestanden.

”Indtil i år har de danske kongeørne været usædvanligt frugtbare, hvis man for eksempel sammenligner med deres svenske artsfæller. De danske ørne har indtil 2017 fået unger på vingerne 18 år i træk. At det glipper i år, kan måske skyldes et meget koldt vejrlig netop i den periode, hvor ørneæggene klækkede. Det kan også spille ind, at alderen begynder at trykke hos i hvert fald et af parrene. Og måske spiller rovdyr som mårer en rolle som æggerøvere. Vi har på ørne-webben hos DOF set, at en husmår er i stand til at kravle op i en havørnerede og æde æggene. Det samme kan ske for kongeørne”, siger Tscherning Clausen, der påpeger, at store rovfugle ofte springer en sæson over, uden at det nødvendigvis påvirker deres tilstedeværelse året efter på et givent territorium.

Svenske ørne holder pauser

”Fra Sverige ved vi, at kongeørne ganske ofte tager en pause med ynglen. Nogle gange kan de springe en sæson over hvert andet eller tredje år. Her må vi sige, at de danske ørne til sammenligning har været ekstremt stabile og frugtbare lige siden artens indvandring. For eksempel har ørneparret i Høstemark Skov i Lille Vildmose fostret en flyvefærdig unge 14 år i træk. I år er første sæson, det glipper for parret, hvor fuglene er omkring 20 år gamle. Selv om kongeørne formentlig kan blive op imod 25-30 år i naturen og i fangenskab endnu ældre, kan alderen måske begynde at resultere i en ringere frugtbarhed hos Høstemarkfuglene”, siger Tscherning Clausen.

Lovende start, skidt finale

Tidligt på sæsonen 2017 så det ellers lovende ud for de fire kongeørnepar i henholdsvis Store Vildmose, Hals Nørreskov samt Høstemark Skov og Tofte Skov i Lille Vildmose, oplyser DOF’s artscaretaker.

Det nye ynglepar, der i 2016 etablerede sig i Store Vildmose, byggede i år en ny rede, men parret opgav tidligt 2017-sæsonen. I Hals Nørreskov, hvor ørnene har ynglet siden 2007, opgav parret i begyndelsen af juni.

Også i Tofte Skov, hvor et nyetableret par byggede rede, og i Høstemark Skov, hvor de erfarne ørne residerer, tegnede det godt tidligt på foråret.

”Fælles for alle parrene har været, at de formentlig har nået at lægge æg og ruge en tid, inden det er gået galt. På sin vis er det ikke overraskende, at de nyetablerede ynglepar i Store Vildmose og det i Tofte Skov mislykkes med familielivet. Det ser man ofte hos store rovfugle. Men vi er overraskede over, at de veletablerede og meget stedfaste ørne i Hals og Høstemark fejler i år”, siger Tscherning Clausen.

To nordjyske revirer på vej

To af fire unge kongeørne, som i forskningens tjeneste er udstyret med GPS-sendere, sender fortsat data om deres færden i landskabet.

Begge disse fugle giver på sin vis løfter om fremtidig frugtbarhed, for de opholder sig meget stabilt i velegnede yngleterræner for kongeørne.

”Den ene af de GPS-mærkede ørne har længe holdt til i moserne nord for Frederikshavn, hvor Råbjerg Moses store uforstyrrede flader må betragtes som et realistisk kommende fast revir for kongeørn. Også den anden GPS-ørn har realistiske muligheder for at etablere sig i det område, hvor den længe har holdt til. Det er nemlig i Hals Sønderskov, der ligesom Hals Nørreskov må siges at være et gæstfrit ørneteræn”, siger Tscherning Clausen.

Nye ørneterræner i sigte

Trods den ringe sæson 2017 har de danske kongeørne gjort deres til at give arten luft under vingerne. I alt er der fostret 37 udfløjne unger i Danmark i perioden 1998-2016. Der menes at være plads, føde og territorier til måske en halv snes kongeørnepar i det danske landskab.

Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er realistiske mulige ynglesteder. Også Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, er potentielle yngleområder.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere med som ørneterræn, blandt andet i Jyske Ås-området.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.

Tscherning Clausen,
DOF’s artscaretaker for kongeørnen.
Tlf. 98 31 73 54.