Fyn, sydligste spids af Tåsinge

Rastende vandfugle 
Se Google-map med udsigtspunkter, P-pladser m.v. 


Monnet en novembermorgen. Foto: Poul Rasmussen

Beskrivelse
Monnet er et særpræget, 126ha stor strandengområde på Tåsinges sydligste spids. Tidligere var Monnet et lavvandet område mellem Tåsinges kyst og Vårø Knude, der den gang var en af Det Sydfynske Øhavs mange holme. Efterhånden blev ler og slik aflejret og vegetationen tog fat. Strandengen er i dag helt flad og gennemskåret af mange loer (tidevandsrender). Kun den 8m høje Vårø Knude rager op i landskabet.

Området overskylles af havet under kraftige storme og derfor er det meste af engen næsten uden buske. Kun det midterste stykke er dækket af krat. Botanisk set er engen en af Fyns vigtigste strandengslokaliteter.

Desværre har Monnet de senere år været påvirket af manglende afgræsning og et stort prædatorproblem, da der har været en aktiv rævegrav på stedet i flere år. Resultatet har været en voldsom nedgang i antallet af ynglende strandskade, vibe og rødben. Der er nu kommet kvier på græs igen og afgræsningen er helt klart i bedring. Dog er rævebestanden stadigt et stort problem på trods af en stor indsats for at begrænse antallet på Monnet. 

Fugle
Ynglefugle
På Monnet yngler flere vadefuglearter, bl.a. strandskade, stor præstekrave, vibe og rødben. Stormmåge og havterne har reder på småodderne udenfor kysten. På engen yngler småfugle som sanglærke, engpiber og gul vipstjert. Digesvaler har redehuller i Vårø Knude.

Træk- og rastefugle
Uden for yngletiden ses store flokke af rastende ande- og vadefugle på strandengen eller på fladvandet. Knopsvane, sangsvane, grågås, canadagås, bramgås og mørkbuget knortegås er regelmæssige gæster. Af ænder ses især gravand, pibeand, krikand, spidsand, ederfugl, hvinand og toppet skallesluger.

Rastende vadefugle omfatter bl.a. storspove (der ses hele året rundt), hjejle, vibe og almindelig ryle. I mindre antal ses islandsk ryle, krumnæbbet ryle, stor og lille kobbersneppe, sortklire, hvidklire, tinksmed og mudderklire.

Om vinteren ses flokke af kragefugle, sjaggere og bjergirisk, samt enkelte skærpibere. Snespurve er almindelige vintergæster.

Engen er godt jagtterræn for rovfugle. Havørn ses dagligt i området - ofte rastende på Vårø Knude - da et par har i de senere år haft rede i en skov tæt på Monnet. Tårnfalk og musvåge ses hele året rundt. Rørhøg er en sommergæst. Om vinteren ses blå kærhøg, fjeldvåge, vandrefalk og mosehornugle. Enkelte dværgfalke ses i træktiden. 

Andre dyr
Engen er præget af myretuer skabt af den gule engmyre. Myrene holder sig under jorden og kan derfor ikke ses, bortset fra på en enkel dag i august når de sværmer (og tiltrækker store flokke af måger).

Adgang
Fra Svendborg køres ad A9 mod Rudkøbing og ca. 4km syd for Bregninge køres mod højre mod Lundby og Bjerreby. Efter ca. 5km køres direkte over krydset ved Bjerreby kirke og derefter ned til landsbyen Vårø. I Vårø drejes mod højre, og efter ca. 1km når man til en mindre skov. Lige over for findes indgangen til Monnet.

Fra P-pladsen går en markvej til et lille gult røgterhus ved leddet ind til Monnet. Hvis man går til venstre for huset kommer man ad en sti til et fugleskjul. Skjulet, som ligger bag stendiget i Monnets østlige ende, er hævet ca. 1,5 meter over havniveau. Herfra har man godt udsyn over det flade landskab og vaderne ud mod Langodde i sydlig retning samt over det resterende Monnet mod vest. Fra skjulet kan man følge kysten ud til Vårø Knude, der ligger på det allersydligste punkt. Fra knuden er der en enestående udsigt over store dele af Det Sydfynske Øhav.

Man kan også køre hen til et udsigtspunkt ved Knudevejlen, som man finder ved at køre vestpå fra indgangen til Monnet og dreje til venstre ad Søby Strandvej en god kilometer længere hen. For enden af Søby Strandvej er der et fint udsyn over hele Monnet. Stedet er især velegnet i foråret, når der er mange vadefugle, og i perioden hvor Monnet er lukket.

På Monnet må man færdes overalt langs kysten og på strandengen, dog er der restriktioner i perioden 15. marts – 1. juli pga fuglenes yngletid. 


Stor præstekrave. Foto: Albert Steen-Hansen