Via GPS-sendere indsamler DOF og Københavns Universitet viden, der skal hjælpe os med at beskytte og forvalte havørnene i Danmark.

De danske havørne har siden genindvandringen som ynglefugl midt i halvfemserne haft en enorm bestandsfremgang herhjemme. I 2016 ynglede således 83 par rundt om i Danmark og de mange par har gennem årene fået næsten 500 unger på vingerne. Men hvad sker der med de danske havørneunger når de forlader reden? Hvor flyver de hen i den første tid efter udflyvningen? Hvilke trusler møder de i landskabet og hvornår etablerer de deres første territorie og begynder at yngle? Det er alle spørgsmål som Projekt GPS-Ørn ønsker at besvare.

Projektet er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og forskere fra Center for Macroecology, Evolution and Climate ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet. Samarbejdspartnerne monterer GPS-sendere på unge havørne, som med få minutters mellemrum lagrer havørnens position, højde, hastighed og meget mere. Disse informationer tillader os at undersøge helt nye sider af vores havørnes liv i en detaljeringsgrad, der aldrig er set før.

Særligt fokus på tre hovedpunkter

Projektet har især fokus på tre hovedpunkter, som vi ønsker at undersøge.

1.      Hvordan bruger vores unge havørne landskabet i tiden mellem udflyvningen og ynglealderen? Man mener at havørnene i denne tid strejfer rundt i landskabet, men vores viden om hvor og hvordan de færdes er yderst sparsom.

2.      Hvor længe bliver ungen i reden og i nærområdet, før den begiver sig ud i landskabet? DOFs anbefaling omkring havørnereder er, at der etableres en forestyrrelsesfri zone på 300 meters radius omkring reden i yngletiden.

3.      Hvor ofte færdes havørnene i det luftrum hvor man har vindmøller, og hvor ofte kommer de nær vindmøller? DOF kender til mindst 5 tilfælde, hvor havørne er kollideret med møllevinger.

Følg ørnene helt tæt

D. 3. juli 2017 monterede samarbejdspartnerne de to første sendere på to unge hunner, der har fået navnene Gunhild og Elna. Senderne monteres af forskere med ringmærkningslicens fra Ringmærkningscentralen ved Statens naturhistoriske Museum, der har erfaring fra både almindelig mærkning af ørne samt mærkning med satellitsendere. 

Kortet her opdateres dagligt med ørnenes position, dog med et par dages forsinkelse. I perioder kan ørnenes position være sløret.