Klyden er gået tilbage som dansk ynglefugl

mandag 7. juli 2014
Den danske kystnatur huser 30 procent færre ynglepar af klyde end i 1990. Særligt Vadehavets klyder er i krise, mens det går fremad for arten i Øresunds-regionen. Det afslører de senere års optællinger af kolonirugende danske kystfugle
Jan Skriver
Kækt tegner klydens specialværktøj af et næb en kurve, der optimistisk peger opad. Til gengæld går kurven nedad, hvad angår den danske bestand af den brogede vadefugl med de lange blå ben.

Siden 1990 er der blevet rundt regnet 30 procent færre klyder i den danske kystnatur, der hører til artens vigtigste levesteder i Europa.

Bestanden af klyder i Danmark tæller cirka 3.600 ynglepar, hvor der for knap 25 år siden var flere end 5.100 par.

Det afslører de senere års tællinger af kolonirugende danske kystfugle, fortæller seniorforsker Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Via et korps af biologer og frivillige ornitologer samler han de lokale danske ynglefugletal til et nationalt overblik.

Danmark er det eneste land i Europa, hvor klyden er i markant tilbagegang. Da den danske kystnatur huser en væsentlig andel af den vesteuropæiske bestand, der skønnes at tælle mellem 29.000 og 32.000 ynglepar, er klyden en national ansvarsart.

Vadefuglen står på en særlig liste i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, som forpligter Danmark til at overvåge arten og med jævne mellemrum vurdere, hvordan bestanden har det.

Vadehavet særligt hårdt ramt
Særligt Vadehavet, der er klydens vigtigste område i Danmark, er gået markant tilbage som yngleterræn for klyden. Her er bestanden mere end halveret siden 1990, da der ynglede rundt regnet 1.000 par klyder i den danske del af Vadehavet.

I det hele taget er klyden generelt gået tilbage i Vestjylland, i Limfjorden og på Læsø, mens bestanden er stabil i Lillebælt og den sydlige del af Kattegat.
Sydsjælland og Sydøstdanmark har hidtil haft en stabil bestand, men også her peger tendensen nu mod en nedgang.

Derimod er bestanden på Saltholm i Øresund vokset til flere end 300 par.

Flere årsager
Der er flere årsager til klydens nedtur i den vestlige del af Danmark og i særlig grad i Vadehavet, påpeger Thomas Bregnballe.

- Tilgroning, flere rovdyr som ræv og mink og et stigende antal ekstreme vejrsituationer med højvande i fuglenes yngletid er de væsentligste faktorer for klydens tilbagegang vestpå og i vadehavsregionen, siger seniorforskeren.

- I mange klæggrave, der tidligere husede kolonier af klyder, som ynder nøgne flader i terrænet, er de små yngleøer groet til. I det hele taget er den manglende græsning af husdyr et problem flere steder i den danske kystnatur. Også ræve, der kan ribbe hele kolonier for æg og unger, volder problemer. Flere steder er bestanden af rovdyr vokset markant. Også det stigende antal storme i sommerperioden gør det vanskeligere at være klyde, for ofte har vadefuglen sin rede på forlandet eller små øer, som kan blive helt oversvømmet under højvande. Endvidere spiller øget menneskelig færdsel og flere løse hunde i kystnaturen negativt ind, forklarer Thomas Bregnballe.

Trods den aktuelle tilbagegang er klyden fortsat vidt udbredt i Danmark, hvor den er en udpræget koloniruger tæt knyttet til fredede og beskyttede fugleområder.

95 procent af den danske bestand af klyder yngler i Fuglebeskyttelsesområder, og halvdelen af alle danske klyder har hjemme på lokaliteter, som huser mindst 50 ynglepar.

Enkelte særligt gæstfri danske klydelokaliteter har i gode år mellem 100 og 400 ynglepar.

Yderligere oplysninger

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Ole Thorup, tlf. 75 44 52 06