Fugle flygtet fra en af Danmarks fuglerige fjorde

Stor præstekrave er en af de fuglearter, der stort set er forsvundet fra Odense Fjord, viser DOF Fyns tællinger gennem 20 år. Foto: Henrik Hougaard Larsen

Engang var den en af Danmarks mest fuglerige fjorde året rundt. I dag er den fattigere på både trækfugle og ynglefugle, der er knyttet til den lavvandede danske fjordnatur med våde enge og småøer.

Sådan lyder en sammenfatning om Odense Fjord fra de fynske ornitologer, der hvert år de seneste to årtier på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har talt trækfuglene og ynglefuglene regelmæssigt i og omkring det store fynske fjordområde.

”Siden 1990’erne er der forsvundet rundt regnet 50.000 trækfugle fra Odense Fjord. Halvdelen af tabet udgøres af fuglenes vegetarer, der primært lever af fjordens ålegræs. Det er knortegæs, knopsvaner, pibeænder og blishøns. Derudover er op imod 25.000 hjejler, som tidligere rastede om efteråret på Vigelsø i Odense Fjord, forsvundet. I 2013 ødelagde stormen Bodil hjejlernes rasteplads, da et dige brød sammen. Vadefuglene har ikke siden kunnet finde sig til rette ved fjorden i et antal, der tidligere gjorde området til et af Danmarks vigtigste for hjejlen”, siger Henrik Kalckar Hansen, der er formand for Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) afdeling på Fyn, DOF Fyn.

9 ud af 10 vadefugle er væk

Blandt ynglefuglene er det gået dramatisk tilbage for arter som rødben, vibe, klyde og stor præstekrave. Op imod 9 ud af 10 ynglepar af disse arter er væk sammenlignet med situationen i 1990’erne.

Og hættemågen, der for cirka 20 år siden havde en koloni på 6.000 par, er helt forsvundet som ynglefugl på øerne i Odense Fjord.

”Flere faktorer spiller ind for de mange artsnedgange. Øernes fugle har mistet terræn, fordi dele af øerne mange steder er eroderet væk på grund af storme og højvander, som formentlig er et resultat af klimaændringerne. Desuden har flere og flere ræve på øerne og langs kysterne gjort det sværere at være ynglefugl. I det hele taget er der for mange tørre områder bag fjordens diger, hvor der ikke er fugls føde. Og naturplejen er for dårlig, hvis man vil tilgodese vadefugle og svømmeænder. For mange fuglearter er Odense Fjord i dag kun en skygge af sig selv”, siger ornitologen Kurt Due Johansen, der har stået bag en stor del af de fugletællinger, der dokumenterer de dramatiske nedgange for fjordens fugle.

Fred og ro afløst af fødemangel

Kun grågåsen, sølvmågen og skarven holder stand som succesrige ynglefugle i Odense Fjord. Stort set alle andre kystfuglearter har været på retur i to årtier.

”I 1996 blev der indført jagtfri reservater flere steder i Odense Fjord, hvilket fik mange ålegræsædende fugle til at slå sig ned i længere perioder, hvor de tidligere trak videre, når de blev jaget. I dag er hovedproblemet for svaner, knortegæs, pibeænder og blishøns, at ålegræsset stort set er væk, fordi der udvaskes for store mængder gødende kvælstof i fjorden, så algerne vokser og stjæler lyset fra bundens vigtige planter”, siger Kurt Due Johansen, der er forfatter til en bog og en lang række artikler om naturværdierne i Odense Fjord.

Stop for tabet af kvælstof

DOF Fyn mener, at der bør sættes målrettet ind på at mindske tabet af kvælstof til fjorden for eksempel ved at genskabe flere våde områder bag digerne.

”Odense Fjord er en af de fjorde i Danmark, der i forhold til sin størrelse modtager mest kvælstof, fordi den afvander en tredjedel af Fyn. Vi har brug for projekter til fjernelse af kvælstof, hvis vi skal have de forsvundne fugle tilbage. I dag er der ornitologisk set kun få lyspunkter omkring fjorden, som for eksempel naturgenopretningen af vådområderne ved Ølundgaard, der er ejet af den naturbevarende Aage V. Jensen Naturfond”, siger Kurt Due Johansen.

Pligt til at passe på fugleværdier

De fynske ornitologer påpeger, at Danmark som nation har en international forpligtelse til at passe på og ligefrem forbedre forholdene for fuglene i Odense Fjord, fordi den vestlige del af fjorden er Natura 2000-område. Det betyder, at Danmark har lovet EU at sikre gunstige levevilkår for en lang række arter af vandfugle, heriblandt flere af de arter, som har været i rivende tilbagegang i Odense Fjord.

”Vi kan slå to fluer med et smæk ved at genoprette naturen bag digerne omkring fjorden. Vi vil så mindske tabet af kvælstof til vandmiljøet og gradvist få renere fjordvand, der vil give ålegræsset bedre voksevilkår. På den måde vil man gavne mange af de ynglefugle, der er knyttet til vådområder og enge. I samme moment vil man kunne få ålegræsset til at brede sig i fjorden igen, så trækfuglene bliver i området i stedet for at haste videre mod mere pålidelige spisekamre”, siger Henrik Kalckar Hansen, formand for DOF Fyn.

Læs mere i rapporterne fra DOF Fyn

Yderligere oplysninger:

Henrik Kalckar Hansen, formand DOF Fyn, 30 70 90 38

Kurt Due Johansen, ornitolog, 23 68 86 92

Knud Flensted, biolog i DOF, 21 24 22 75

Klydens fascinerende og smukke redebyggeri kan stort set ikke længere opleves i Odense Fjord. Optagelser: Uffe Rasmussen

Pibeænder er en af de trækfuglearter, som i mindre grad kan bruge Odense Fjord. Optagelser: Uffe Rasmussen