Fugle flygter fra sibirisk kulde

fredag 2. marts 2018
Første halvdel af februar bød på forårskåde sanglærker over det meste af landet. Men den seneste periode med hård frost og sne har sat sangen i stå og fået mange lærker til at trække tilbage mod vinterkvarterer i Vadehavet og omkring Den engelske Kanal. Sådan er vilkårene også for andre vejrtrækfugle som viber og stære. Vejret bestemmer fuglenes rejseplaner og fornemmelser for forår.
Af Jan Skriver
Vibe pa is WEB
Enlig vibe i den sibiriske kulde. Foto: Jan Skriver

Det begyndte lovende med en februar så mild og venlig, at sanglærkerne i stor stil indledte foråret med sang.

Så gik vinden i nordøst og bragte sibirisk kulde ind over Nordvesteuropa, og nu er foråret gået i baglås.

- Det er kendt, at vi med års mellemrum kan opleve fænomenet kuldeflugt, hvor vejrtrækfugle som for eksempel sanglærker, stære og viber i større eller mindre grad må trække ud af landet, hvis vinteren strenges og varer ved, hvad noget tyder på, at den vil gøre de næste uger, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Ofte vil vi se, at vejrtrækfuglene flygter fra kulden i flere etaper. Første etape bringer eksempelvis mange lærker, stære og viber til Vadehavet, hvor der generelt er mildere end inde i landet. Hvis frost og sne varer ved, kan anden etape i kuldeflugten gå til fuglenes traditionelle vinterkvarterer omkring Den engelske Kanal eller videre mod syd til Frankrig, siger biologen.

Hastværk er sund fornuft

Kuldeflugten kan foregå ganske tjept, og både lærker, viber og stære vil formentlig i løbet af få dage kunne være tilbage i milde vinterkvarterer.

- Vi ved, at en stær på vej mod sin overnatningsplads, snildt flyver med en hastighed på 60 kilometer i timen. Så det vil næppe tage den mange dage at nå føderige egne mod sydvest, der er fri for frost og sne, siger Henning Heldbjerg.

Omkring månedsskiftet februar-marts er det generelle mønster, at vinde fra syd og sydvest er opskriften på et massivt forårstræk nordpå af sanglærker, stære og viber.
Er vinden derimod i nord og øst, som det netop nu er tilfældet, vil forårstrækket stoppe for en stund, og en flugt fra kulden kan blive en realitet.

For sanglærkerne er trækket om foråret en slags konkurrence i at nå de bedste territorier først. Derfor er de klar til at rykke ind i landet fra deres primære vinterterræner i egnene omkring Den engelske Kanal og Frankrig, straks vejret tillader det.

Men når sanglærkerne tager en chance på trækket, må de også være klar til at fortryde og rykke tilbage, hvis vejret er imod dem.

I januar 2005 indfandt sig for eksempel et tidligt træk af sanglærker over Danmark. Men det måtte vende om og foretage et returtræk mod sydvest i februar, fordi kulden og sneen kom tilbage.

Tilpasningens ædle kunst

Det er mere sneen end kulden, der er fuglenes problem. Sneen dækker nemlig fuglenes føde på stubmarker, enge og vadeflader, hvor de holder til.

Det barske vejrlig med omslag fra frost til tø og tilbage igen koster næppe dødsfald af betydning blandt trækkende fugle.

Vejrtrækfugle som sanglærker, viber og stære er tilpasset denne måde at trække på. Det er langt værre for de fugle, der lever af insekter, og som først ankommer i april og maj fra Afrika.

Hvis det pludselig sætter ind med kraftig kulde sidst på foråret, er der ingen vej tilbage for mange arter af sangere. De bukker under, hvis vejret er voldsomt imod dem.

Yderligere oplysninger:

Henning Heldbjerg, biolog
Mobil: 24 27 32 50

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00