Er du blevet ringet op af DOF?

onsdag 5. oktober 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Vi ringer i disse dage til vores medlemmer – ikke for at spørge om støtte til vores arbejde, men for at høre om vi sammen kan nedbringe administrationsomkostningerne.
Toke F. Nyborg
Mange af vores trofaste støtter modtager kontingentopkrævningen med posten eller via mail. Administrativt er det dyrt for DOF. En nem måde at nedbringe administrations-omkostningerne er ved at tilmelde ens støttebidrag til PBS.

Det vil vi gerne hælpe med.

Derfor modtager du måske et opkald fra DOF en af dagene. Det er selvfølgeligt frivilligt, om du ønsker at tilmelde dit støttebidrag til PBS, og vi respekterer altid et nej.

For at vi kan tilmelde medlemmer til fast betaling, har vi brug for CPR og kontooplysninger.

Telemarketingsbureauet og DOF har en aftale med Betalingsservice om, at vi må indhente oplysninger om CPR og kontooplysninger og formidle dem videre til Betalingsservice. Oplysningerne til Betalingsservice behandles fuldstændig fortroligt af DOF og telemarketingsbureauet, som destruerer oplysningerne efter aflevering.

Læs mere om vores samarbejde med telemarketingsbureauer, PBS og håndtering af persondata

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte DOF på telefon 33283800