Fugle elsker enge

tirsdag 10. november 2015
DOF starter kampagne i protest mod regeringens overgreb på de danske enge. Bliv her klogere på, hvad regeringens planer kan betyde for nogle af de mest værdifulde naturtyper og for fuglene, der er afhængige af dem som levested.
Knud Flensted, biolog og naturbeskyttelsesmedarbejder i DOF
De danske enge og de truede engfugle er lige nu under hårdt pres.

Regeringen vil med et nyt lovforslag ophæve forbuddet mod gødskning og sprøjtning på enge og overdrev. Nogle landmænd kræver samtidig at få lov til at opdyrke de såkaldte kulturenge, der ellers er beskyttet af paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven.

Det vil alt sammen være ødelæggende for engfugle, blomster, insekter og anden biodiversitet, der er knyttet til de grønne enge.

BEVAR DE DANSKE ENGE: SKRIV UNDER HER

Forsvundne enge
Engene udgjorde i flere århundreder en meget stor del af det danske landskab. Fra den tidlige middelalder og flere hundrede år frem var enge og overdrev (tørre enge) et af de altdominerende landskabselementer. Da engene var mest udbredte, har de udgjort over halvdelen af det danske landskab. I løbet af 1900-tallet blev engene voldsomt indskrænket, og samlet set er engarealet (inkl. strandenge og overdrev) nu helt nede på 191.500 ha (per 29. september 2015), dvs. blot 4,4 % af det danske landareal.

De tilbageværende rester af enge har enestående betydning for mange truede fugle, dyr, svampe og planter. Fuglene tilknyttet enge er blandt de mest truede fuglegrupper i Danmark og Europa.

Blandt de truede engfugle kan nævnes ynglende vadefugle som brushane, engryle, stor kobbersneppe, rødben, vibe og dobbeltbekkasin samt fx spidsand og den folkekære hvide stork, der er på nippet til at forsvinde som dansk ynglefugl på grund af de forsvundne enge.

En anden folkekær fugl, der i høj grad er knyttet til enge, er stæren. Den er også gået voldsomt tilbage. Bestanden af stære i Danmark er mere end halveret de sidste 40 år.

Men også uden for yngletiden er engene et vigtigt spisekammer for trækfugle og vintergæster som svaner, gæs, ænder, hjejler og en række arter af rovfugle og småfugle.

Engene og folkesjælen
For den øvrige biodiversitet har engene også stor betydning. Den ’klassiske’ blomsterrige eng med græssende dyr, flagrende sommerfugle og syngende fugle har været det typiske og folkekære billede af engene helt tilbage fra guldalderen og den romantiske kulturperiode.

Engene er ikke for ingen ting en del af den danske folkesjæl, og realiteten er, at engene også er en helt afgørende kerneværdi for den danske natur og biodiversitet.

Det gælder ikke mindst mange smukke plantearter. De ofte omtalte orkideer er blot er en lille gruppe af de mange truede plantearter, der kun vokser på de lysåbne engarealer. Blandt dagsommerfugle, biller, padder og krybdyr er tilsammen flere hundrede arter knyttet til engene.

Mange af engarterne kan slet ikke leve andre steder end på netop enge. Derfor er engenes tilstand altafgørende for arternes trivsel og overlevelse.

Gødskning truer vadefugle
Engenes betydning som levesteder forringes meget kraftigt, når de gødes og sprøjtes. Mange engarter er tilpasset et relativt nøjsomt liv uden for megen gødning, og de bukker under i konkurrence med nogle få konkurrencestærke arter, hvis der er rigelig adgang til næringsstoffer i form af tilført gødning.

Gødskning fremmer desuden nedbrydning af tørvelaget, der især er afgørende for de truede vadefugles trivsel. Langnæbbede arter som fx kobbersnepper, storspover og brushaner trives og yngler stort set kun på enge med gammelt, tykt tørvelag under de grønne engplanter. Netop på grund af tørvelagets enorme betydning på engene er omlægning og dræning meget alvorlige trusler mod engenes værdi.

Omlægning er betegnelsen for oppløjning og efterfølgende udsåning af kulturgræsser for at fremme græsproduktionen på engene. Hver gang en eng omlægges ’nulstilles’ engens værdi på biodiversitetsskalaen. Derfor kæmper DOF indædt imod omlægning af engene, som det desværre fortsat finder sted på visse kulturenge, ikke mindst i vadehavsmarsken og på Værnengene.

Men det vil naturligvis være endnu mere alvorligt for engfuglene, hvis man helt ophævede beskyttelsen af kulturengene, så de frit kunne omdannes til kornmarker, majsmarker eller juletræsplantager.

Gift dræber fugls føde
Giftsprøjtning på enge sker heldigvis relativt sjældent, men det har været tilladt indtil Folketinget vedtog et totalforbud i foråret 2015. Det er dette forbud, som den nye Venstre-regering nu vil ophæve, hvilket er meget beklageligt.

Giftsprøjtning på enge er især brugt til bekæmpelse af stankelben og gåsebiller, der er meget værdifugle fødeemner for stære og visse vadefugle. Desuden er gift hidtil brugt til bekæmpelse af planten eng-brandbæger, som er giftig for kreaturerne. Når gift bruges mod insekter og planter, dræber det desværre også en lang række andre arter. DOF mener derfor ikke, at brug af gift hører hjemme i beskyttede naturområder som fx enge. Det bør slet ikke være tilladt at bruge gift i naturen. Derfor protesterer DOF imod ophævelse af forbuddet mod gødskning og giftsprøjtning på enge og andre beskyttede naturtyper.

Det skal tilføjes, at engene ikke alene har stor betydning for naturens mangfoldighed af arter. Bevarelsen af især vedvarende enge har også en væsentlig betydning for klimaet, idet der konstant oplagres CO2 i tørvelaget. Engene i vores ådale og langs vores vandløb og kyster fungerer som en effektiv buffer i forhold til erosion og udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Også derfor skal vi værne om engene og sikre dem mod ødelæggelse.

Hjælp derfor DOF med at bevare og forbedre de danske enge, så engfuglene atter kan trives i Danmark.