Skovspurven har overhalet gråspurven i Danmark
onsdag 17. december 2025
Gråspurven er gået markant tilbage som de fleste danskeres nære nabo. Det viser DOF BirdLifes punkttællinger af Danmarks almindelige fugle. I 50 år har tællingerne trukket trends og tendenser ud af den danske fuglefauna. De senere år har foreningens punkttællinger dannet grundlag for Danmarks rapportering om fuglefaunaens ve og vel til EU-Kommissionen.
af Jan Skriver
I mindst 10.000 år har gråspurven fulgt i hælene på mennesket og spist, hvad der blev levnet i landbokulturerne. Foto: Daniel Palm Eskildsen.
De tider er forbi, hvor gråspurven var alle danskeres nærmeste nabo stort set overalt på landet og i byer og haver. De senere år har skovspurven med flere næblængder overhalet gråspurven i antal og udbredelse i Danmark.
Det viser DOF BirdLifes punkttællinger, der hvert år tager pulsen på den danske fuglefauna, og som danner grundlag for den rapportering, som danske miljømyndigheder foretager hvert sjette til EU-kommissionen. Rapporteringen fandt sted i 2013, 2019 og senest i efteråret 2025.
Skovspurve glade for haver og byer
- Gråspurven er i højere grad end skovspurven knyttet til landbrugslandet, hvor den kan finde frø, spildkorn og fødeemner i tilknytning til husdyr. Nu om dage er mange stalde blevet hermetisk lukket, så gråspurven har svært ved at finde både føde og plads til sin rede. Der er også færre husdyr, der kommer på græs, hvilket mindsker gråspurvens muligheder for at finde føde. Disse faktorer udgør formentlig en del af forklaringen på, at gråspurven er gået meget tilbage, mens skovspurven, der i langt højere grad er en have- og byfugl, er i fremgang, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.
Peter Pjusk tabte terræn
Under DOF BirdLifes punkttællinger drager knap 350 erfarne ornitologer hver sommer og vinter af sted på stort set lige så mange ruter jævnt fordelt over hele landet, hvor de registrerer alle de fuglearter, de ser og hører.
Skovspurven har tidligere været betragtet som mindre knyttet til bygninger end gråspurven, men de senere årtier er den for alvor rykket tættere på danskerne. Foto: Jan Skriver.
Gennem årene tegner rutinetællingerne kurver, der kan pege enten op ad, ned ad eller måske vise stabile tilstande for rækken af almindelige fuglearter.
Og her kan det på både kort og langt sigt konstateres, at gråspurvens kurve dykker. Den folkekære grossenollike, der engang spillede hovedrollen i folkekære børnebøger om Peter Pjusk, taber terræn, om end den fortsat lokalt er almindelig. I dag kan formentlig kun ældre generationer huske at have læst om Peter Pjusk.
I stedet vinder dens nære slægtning skovspurven frem i en grad, så den i dag findes i stort set alle haver, parker og grønne områder.
Den grå eminence tog et dyk
- Det store dyk for gråspurven fandt sted fra 1970'erne og et par årtier frem, hvor den danske bestand omtrent blev halveret. Den grå eminence blandt Danmarks spurvefugle har i disse år en skønnet ynglebestand på rundt regnet 350.000 par, hvor der engang var måske flere end en million ynglepar. Skovspurven har tidligere været betragtet som mindre knyttet til bygninger end gråspurven, men de senere årtier er den for alvor rykket ind på livet af danskerne.
Bestanden af skovspurve i Danmark blev fordoblet fra cirka 1980 og ti år frem, hvorefter kurven er fladet mere ud. Bestanden skønnes at være op imod en halv million ynglepar, siger Joakim Matthiesen, der er biolog i DOF BirdLife. Han samler trådene i foreningens mange punkttællinger.
Skovspurven er bredere i sit valg af levested end gråspurven, og den behøver ikke nødvendigvis at leve side om side med høns, heste og andre husdyr for at finde sin føde. Den lever også i "rene" naturområder langt fra mennesker og byer.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75
Joakim Matthiesen, biolog DOF BirdLife
Tlf. 21 73 91 30
FAKTA OM PUNKTTÆLLINGER:
DOF’s punkttællinger er blandt de ældste projekter til fugleovervågning i Europa.
Siden 1975 er 110 arter af almindelige ynglefugle hvert år blevet talt som led i projektet.
80 arter af vinterfugle har været i kikkerten under punkttællingerne.
Formålet er at opnå viden om den langsigtede udvikling for Danmarks almindelige fuglearter.
Resultaterne bruges blandt andet af forskere og myndigheder som værktøjer til at følge naturens tilstand.
Overvågningen af de almindelige danske fugle indgår for eksempel i en samarbejdsaftale mellem DOF og Miljøministeriet.
FAKTA OM GRÅSPURV:
I mindst 10.000 år har gråspurven fulgt i hælene på mennesket og spist, hvad der blev levnet i landbokulturerne.
Da de første agerbrugere i Lilleasien etablerede sig, fandt gråspurven en fødeniche helt tæt på mennesket.
De ældste vidnesbyrd om gråspurve i Norden er cirka 3.000 år gamle.
Mange steder har gråspurven været tæt forbundet med hestehold og hønsegårde.
Hestenes efterladenskaber og foderrester fra hønsene gav gråspurven et solidt fødegrundlag.
Tidligere kunne der lokalt være hele kolonier af gråspurve knyttet til gårde.
I dag er den gæstfrie og føderige niche i menneskets nærhed skrumpet set fra en gråspurvs synsvinkel.
FAKTA OM SKOVSPURV:
Skovspurven behøver ikke at have husdyr omkring sig for at kunne trives, den yngler i langt højere grad end gråspurven i grønne områder uden dyr.
Ligeså gråspurven er skovspurven beslægtet med de afrikanske væverfugle.
I Kina og Sydøstasien har skovspurven i mange byer overtaget gråspurvens levesteder og udnytter her fødefordelene ved den nære kontakt med mennesket.
