Nyt dansk storkepar giver løfter for fremtiden

onsdag 10. august 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmark har denne sommer for første gang siden 2006 tre ynglepar af hvid stork. Et nyetableret par i Nørreådalen ved Viborg giver forhåbninger om flere storke i det danske landskab. De midtjyske storke er nemlig de første vilde storke siden 2007, der slår sig fast ned i vores natur.
Jan Skriver
Et helt nyt storkepar ved Øby i Nørreådalen øst for Viborg giver forhåbninger om, at Danmark igen kan blive et gæstfrit land for ynglende storke og ikke blot et transitland for fugle på træk.

De midtjyske storke er nemlig af vilde storke, og har altså ikke taget genetisk afsæt i storkefarme, som det eksempelvis er tilfældet med storkene i parret ved Gundsølille nær Roskilde.

- Det er yderst positivt, at Danmarks tredje storkepar i år er vilde fugle sydfra, som selv har kunnet finde så meget føde i Nørreådalen, at de er blevet hængende hele sommeren, så parret nu er etableret og helt sikkert vil vende tilbage til reden næste år, hvis storkene ellers slipper for uheld på deres træk. De senere år har storkene i Danmark generelt sultet om sommeren, og det har været nødvendigt at fodre ynglefuglene, hvis de skulle have unger på vingerne, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) førende storkeekspert. Han har nøje fulgt den danske storkebestand i mere end fire årtier.

LÆS OGSÅ: Storken sulter om sommeren i Danmark

Unger må vente til 2017
Det nye midtjyske storkepar ankom dog så sent som 22. juni, hvorfor der ikke kommer unger ud at flyve fra reden i Øby i år, selv om fuglene har parret sig gentagne gange og bygget reden større.

Det gør der til gengæld hos det sjællandske par i Gundsølille, hvor fire unger er flyveklare. Og i Smedager i Sønderjylland er én unge netop fløjet fra reden.

- Storkeparret i den midtjyske ådal giver os et håb om, at flere danske ådale de kommende år vil kunne brødføde ynglende storke. Der er sket det, at ådalen ved Viborg gradvist er blevet vådere til gunst for storke, efter at den i årtier har været drænet til kornavl. I våde ådale med høslæt kan storkene finde så rigeligt med føde, at de bliver i området og til sidst danner par, som det er sket denne sommer i Øby. Storkene i Nørreådalen har holdt til i en radius af blot fire kilometer fra deres rede. Det viser, at der er masser af føde i terrænet, og fuglene vil formentlig blive i området august ud, inden de trækker mod syd, siger Hans Skov, der generelt betegner det danske kulturlandskab som ugæstfrit set fra en hvid storks synsvinkel.

Lukket land bag mur af korn
I reglen udgør afgrøder af korn, majs eller raps en mur, der gør det umuligt for storken at finde sin føde i form af padder, mus, krybdyr og insekter.

- Allerede i maj, når vegetationen i det dyrkede danske landskab når en højde over en snes centimeter begynder det at blive problematisk for storken at skaffe sig føde. Og kort ind i juni, når kornet tårner sig op over store dele af det danske landbrugsland, bliver landskabet forvandlet til en ubrydelig mur set fra en storks synsvinkel. I to-tre måneder er storken bogstaveligt talt sat på smalkost i Danmark. Det er påfaldende, at yngleparrene af hvid stork i Gundsølille på Sjælland og Smedager i Sønderjylland i perioder de seneste ynglesæsoner har måttet fodres med daggamle kyllinger for at klare sig. Fuglene kan ikke finde, hvad de har brug for i vores intensivt dyrkede landskab, siger Hans Skov.

De senere år har Danmark blot huset to par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar. Flere af de danske storke har genetisk afsæt i et skånsk storkeprojekt. Fuglene er med andre ord opdrættet på en farm.

I 2008 sluttede en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.

DOF’s storkeekspert noterer, at den hvide stork stortrives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse. I 2014, der generelt var et topår for Europas storke, ynglede for eksempel 361 par hvide storke i Slesvig-Holsten. Alene i landsbyen Bergenhusen cirka 50 kilometer fra den dansk-tyske grænse var der 22-23 par storke på rederne det år.

Nøglen til ny storketrivsel
- Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed bare få kilometer syd for det danske landskab er enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslet og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger Hans Skov.

Også i det tidligere Østtyskland i Mecklenburg-Vorpommern kan man se et eksempel på, at ændrede driftsformer fra ekstensivt landbrug til stordrift af marker med majs og raps får bestanden af storke til at falde.

Her ynglede for få år siden 1.200 par storke, men da majsen og rapsen begyndte at tårne sig op over stadig større arealer med industrilandbrug, faldt bestanden i løbet af få år til 800 par.

Det er og bliver i landbrugets driftsformer og valg af afgrøder at nøglen til storkens trivsel skal findes.

LÆS OGSÅ
DOFs holdning til kunstig opformering og udsætning af Hvid Stork i Danmark

Yderligere oplysninger:

Hans Skov, DOF’s storkeekspert
Mobil: 21 60 72 95

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00