Danmark har vendt viben ryggen

onsdag 15. juli 2015
Siden 1950 er den danske bestand af viber faldet fra 100.000-150.000 til under 20.000 ynglepar. For at bremse vibebestandens frie fald har Dansk Ornitologisk Forening (DOF) udarbejdet en manual til et mere vibevenligt landskab. Håbet er, at naturvenlige landmænd vil give viben en håndsrækning
af Jan Skriver
Den engang så folkekære vibe, der havde ry for at være ”kendt af ethvert barn i Danmark”, fordi den ynglede i alle landbrugsområder og på enge, er på vej til at dele skæbne med den hvide stork.

Bestanden af ynglende viber i Danmark er i disse år i frit fald, og på mange egne er der blevet langt mellem viberne i det dyrkede land.

Men nu skal en ”manual til flere viber på markerne”, som ornitologen Niels Andersen, Svendborg, har udarbejdet for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), være med til at bremse nedturen for den smukke vadefugl, der engang var karakterfuglen over alle i det danske kulturlandskab.
Manualen er en konkret brugsanvisning til landmænd, som vil gøre en indsats som værter for viber.

Find manualen her.

Vibelandets storhed og fald

”Danmark er blevet ugæstfrit set fra en vibes vinkel. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste, vil jeg give det dyrkede danske land bundkarakteren 1 som levested for viber. For 100 år siden høstede det danske bondeland et 10-tal for sin venlighed over for viben”, siger Niels Andersen.
Dansk Ornitologisk Forening kan i kraft af sine årlige systematiske punkttællinger fra hele landet dokumentere, at viben i gennemsnit er gået tilbage som ynglefugl med 2,5 procent om året siden 1976.
”De seneste ti år er den gennemsnitlige tilbagegang vokset til 6,3 procent årligt. Nedturen er accelereret dramatisk, og den vil fortsætte, hvis ikke vi gør en indsats”, siger Niels Andersen, der i flere år har nærstuderet et cirka 1.500 hektar stort landbrugsområde i det sydfynske vest for Svendborg.
På baggrund af sine minutiøse undersøgelser, der har været et studium i vibens fald, har han uddraget anvisninger til større venlighed over for viben i det dyrkede land.

Og Niels Andersen, der sidder i Svendborg Kommunes grønne råd som repræsentant for DOF, har lavet en aftale med den sydfynske kommune.

”Aftalen går ud på, at landmænd af kommunen kan få gratis konsulentbistand og kompensation, hvis de på deres marker laver lærkepletter og vibelavninger. Pengene tages fra de kommunale midler til naturindsatsen. Initiativet løser selvsagt ikke vibens problemer over det ganske land, men vi får måske slået hul på problematikken, og hvis alle Danmarks 98 kommuner sætter målrettet ind med hjælp til viben i kraft af en større dialog og et bedre samarbejde med landbruget, kan vi måske bremse vibens dramatiske tilbagegang”, siger Niels Andersen.

Fra guldalder til monokultur

Fra midten af 1800-tallet og til tiden efter 2. Verdenskrig ynglede skønsmæssigt op imod 150.000 par viber i Danmark.

Det var en epoke, hvor våde enge, græsarealer og høslæt prægede det danske landskabsbillede.

1950’ernes bæredygtige landbrug, hvor antallet af græssende dyr var det højeste i historien, var et vibe-landskab i stor skala. Det var før kunstgødning, sprøjtegifte og dræninger af alle lavninger i landet dominerede billedet. Det var en guldalder for engenes og agerlandets fugle og dyr. Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt drevet landskab. Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen De er alle gået dramatisk tilbage i industrilandbrugets store markflader af monokulturer.

”DOF arbejder sammen med Danmarks Jægerforbund, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Naturfredningsforening på at gøre det muligt for landmænd at indarbejde faunaforbedrende foranstaltninger i den såkaldte MFO-brak (Miljø-Fokus-Områder). Landmændene skal kunne vælge naturvenlige brak-løsninger som opfyldelse af deres udlægning af 5 procent MFO-områder. Med den rette braklægning vil man også kunne hjælpe viben”, siger Henrik Wejdling fra DOF’s hovedbestyrelse.

Undersøgelser har dokumenteret, at fugtige enge producerer det største antal viber og de mest livskraftige individer, for her findes det største antal af de insekter og orme, som fuglene lever af.
Forskning har også vist, at vibeunger, der vokser op på fugtige, afgræssede strandenge i gennemsnit tager mere på i vægt pr. dag end vibeunger opfostret på dyrkede marker.

Det har også vist sig, at tætte vibebestande i sig selv er gunstige for arten. På en eng med mange par viber har fuglene et kollektivt forsvar over for rovdyr som ræve, der patruljerer i fuglenes yngleområder. Viben er langt hen ad vejen frygtløs, når det handler om at forsvare æg og unger, så en stor tæthed af viber i et område vil kunne genne en fjende på porten.

Men i tyndt besatte vibe-terræner har rovdyr lettere betingelser. Trods sine akrobatiske evner i luften flyver den danske vibe i disse år omkring i en ond cirkel.

FAKTA OM DOF’s VIBE-MANUAL:
Sådan hjælpes viberne på marken:
1. Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet – gerne op ad enge.
2. Kør uden om rederne
3. Afmærk reder med flag 10 skridt fra selve reden.
4. Udfør forårets jordbehandling pløjning, harvning, såning og tromling i ét hug, så undgår man, at viben skal lægge knuste kuld om flere gange
5. Lav ”lærkepletter” – ”lærkelommer” ved at løfte såmaskinen nogle få meter under såningen.
6. Lad ”vibelavninger” – ”vibevinduer”, der er fugtige lavninger af vital betydning for vibens unger, være urørte af dræning og pløjning.

Find manualen her.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00

Niels Andersen, DOF Fyn,
Tlf. 29 68 36 79.

Henrik Wejdling, DOF’s hovedbestyrelse,
Tlf. 51 26 90 56.