Hurtige fakta om viben
50–80 % tilbagegang siden 1981
Globalt næsten truet
Kilde: Danmarks Fugle
Et velkendt tegn på forår
Når vinteren slipper sit tag i det danske landskab, er viben blandt de første trækfugle, der vender tilbage. Allerede i februar og marts kan den opleves på marker og enge, hvor den søger efter føde i den fugtige jord.
Viben er let at kende på sin lange fjertop, sit sorte bryst og sin metallisk skinnende fjerdragt. På afstand fremstår den næsten sort og hvid, men i sollyset afslører de mørke fjer grønne og violette nuancer. De brede, afrundede vinger giver den en karakteristisk silhuet, som gør den let at genkende, også når den flyver højt over landskabet.
I generationer har viben været en naturlig del af det danske forår. Dens tilbagevenden til markerne og engene har været lige så velkendt som lærkens sang og de første spirende planter.
Når vibehannen kaster sig gennem luften i det tidlige forår, er det med styrtdyk, bratte vendinger og karakteristiske vingeslag. Den spektakulære flugt er en del af parringsspillet, hvor hannen forsøger at tiltrække en mage og markere sit territorium. Sammen med vibens særlige kald har flyveopvisningen i generationer været et af de mest genkendelige tegn på forårets komme.En luftakrobat over de danske enge
Hvorfor hedder den vibe?
Viben har fået sit navn efter sit karakteristiske kald. Når den flyver over de åbne enge om foråret, kan man høre dens særlige, næsten fløjtende lyde, der ofte gengives som et gentaget "vi-vit". Navnet er altså en efterligning af fuglens egen stemme.
Vibens kald er især tydeligt i yngletiden, hvor hannerne bruger stemmen under deres akrobatiske flyveopvisninger. Lydene varierer fra korte, skarpe kald til længere, bølgende toner, der sammen med fuglens karakteristiske flugt gør den let at genkende, selv på lang afstand.
Hvor er viben set lige nu?
Kortet viser indberettede observationer af vibe fra DOFbasen. Flere observationer kan være registreringer af den samme fugl.
Seneste observationer i DOFbasen
Hvor og hvornår kan du opleve viben?
Viben er blandt de tidlige forårsgæster i Danmark. Allerede i februar og marts kan de første fugle opleves på marker og enge, hvor ynglefuglene snart begynder deres karakteristiske parringsflugt. De bedste steder er åbne landskaber med lav vegetation, især fugtige enge og strandenge.
I sensommeren og efteråret samles viberne i flokke, ofte sammen med andre vadefugle. Her kan man flere steder opleve langt flere viber end i yngletiden, fordi også fugle fra vores nabolande raster i Danmark.
Viben lægger som regel sine fire æg i en lille, sparsomt foret fordybning på jorden, ofte omgivet af kort græs. Æggene er brunlige og plettede, så de falder næsten fuldstændig sammen med omgivelserne. Når ungerne klækkes efter omkring fire ugers rugning, er de allerede dækket af dun og klar til at bevæge sig omkring. I modsætning til mange andre fugle bliver vibeungerne ikke fodret af deres forældre. De finder selv små insekter og andre hvirvelløse dyr, mens de voksne holder vagt. Selvom ungerne hurtigt bliver selvstændige, er de fortsat afhængige af de voksne fugles beskyttelse. Når krager, rovfugle eller andre mulige fjender nærmer sig, forsøger viberne at jage dem væk med høje kald, styrtdyk og gentagne angreb. Selv langt større fugle kan blive fordrevet fra yngleområdet.
Forældrene forsvarer deres unger
Oplev viben på tæt hold
De åbne enge og marker giver gode muligheder for at iagttage viben. Med en kikkert eller et teleskop kan du følge fuglene, når de søger efter føde, vogter over deres territorier eller passer på deres unger.
Især i yngletiden er det vigtigt at holde god afstand. Viben lægger sine æg i en lille fordybning på jorden, og både æg og unger er sårbare over for forstyrrelser. Bliv derfor på stierne, og brug kikkerten til at opleve fuglene på afstand.
Viben opleves bedst igennem en god optik
Viben var engang en af de mest almindelige ynglefugle i det danske landbrugsland. Siden midten af 1970'erne er omkring fire ud af fem viber forsvundet, viser DOF BirdLifes punkttællinger. Tilbagegangen begyndte allerede tidligere. I 1950'erne ynglede skønsmæssigt 150.000 par viber i Danmark. I 2025 var det foreløbige nationale bestandsestimat faldet til under 14.000 par. En væsentlig årsag er landbrugets forandring. Fugtige enge og lavninger er blevet drænet, markerne er blevet større, og den intensive dyrkning gør det vanskeligt for viberne at yngle. Når jorden bearbejdes i yngletiden, risikerer både æg og unger at gå tabt. DOF BirdLifes punkttællinger har gennem årtier dokumenteret tilbagegangen. I dag er viben stadig en del af det danske landskab, men mange steder er dens karakteristiske kald blevet en sjælden lyd over markerne.Fire ud af fem viber er forsvundet
Vær med til at beskytte viben og Danmarks fugle
Vibens fremtid afhænger af, at vi passer bedre på de levesteder, den er afhængig af. DOF BirdLife arbejder for at beskytte fuglene og den danske natur gennem overvågning, naturbeskyttelse og et stort engagement fra frivillige over hele landet.
Der er mange måder at være med på. Uanset om du er ny i fuglenes verden eller har fulgt dem i mange år, kan du blive en del af et fællesskab, hvor oplevelser, viden og arbejdet for fuglene går hånd i hånd.