DOF BirdLifes punkttællinger er et centralt redskab i overvågningen af de danske fuglebestande og giver et solidt grundlag for at følge deres udvikling over tid. Læs her, hvordan punkttællingsprogrammet fungerer, og hvilke resultater det meget lange forskningsprogram har givet os.
Når man hører om fuglenes tilbage- eller fremgang i medierne, bygger nyhederne som regel på resultaterne fra DOF BirdLifes punkttællingsprogram.
Punkttællingerne startede i vinteren 1975 med den første vintertælling efterfulgt af tre tællinger i 1976, hvilket gør programmet til at af de ældste fuglemonitoreringsprojekter i Europa!
Kort beskrevet er punkttællingsprogrammet en standardiseret tælling af danske fugle på ruter, der genbesøges hvert år inden for de samme tidsrum. Ruterne besøges op til fire gange årligt med henholdsvis en vintertælling, som skal finde sted mellem 20. december og 20. januar, en tidlig yngletælling fra 15. marts til 30. april, en sen yngletælling fra 1. maj til 15. juli og til sidst en nattælling, som skal udføres mellem 20. maj og 10. juli.
At punkttællingerne er standardiserede betyder, at der hvert år anvendes den samme metode som standard for at undgå eventuelle biases. Du kan finde mere info om punkttællingerne her, hvor der også er information om, hvordan du selv kan bidrage til at holde styr på udviklingen hos de danske fugle. Under afsnittet, “sådan kommer du i gang” kan du se, hvordan du opretter din egen punkttællingsrute.
Det er nemt at komme i gang med at punkttælle, og ejer man en smartphone, er der næsten ingen undskyldning for at lade være. Man kan selvfølgelig stadigvæk notere sine fugle i felten på de enkelte punkter vha. notesbogen, men en app kan også downloades her.
Der er i disse år stort fokus på at tiltrække nye frivillige til punkttællingsprogrammet. Fuglekigning bliver mere og mere populært blandt unge, og det er derfor et stort ønske for DOF BirdLife, at unge vil inddrage punkttællinger som en del af deres fugleinteresse. Gennemsnitsalderen blandt de mange dedikerede punktællere stiger, og derfor kan unges bidrag være med til at fremtidssikre punkttællingsprogrammet. Det emne behandles nærmere i den kommende punkttællingsrapport for året 2025.
Det er som nævnt nemt at deltage i programmet, men der kræves et vist kendskab til de almindeligste fugle i landet. Et kendskab til sjældne fugle er altså ikke nødvendigt, da hele formålet med programmet er en monitorering af de almindelige arter.
Resultaterne fra de årlige punkttællinger beskrives i årsrapporterne, der udkommer en gang om året og kan findes ved at følge dette link.
I den seneste rapport beskrives bestandsudviklingen for i alt 136 fuglearter fra årets gang med punkttællingsprogrammet. I rapporten vises hvor mange ruter der findes, hvor mange punkttællere, der bidrager til projektet, og hvor i landet de forskellige punkttællinger har fundet sted. Bestandsudviklingen for de enkelte arter vises naturligvis også.
Bestandsudviklingen er indekseret, hvilket betyder at fugletotalen for startsåret er sat til 100. Alle senere optællinger af fuglene er herefter relativt til startsåret, således at et indeks på 200 betyder en fordobling af populationen. Et indeks på 90 betyder et fald i populationen på 10% – altså at 90 ud af de oprindelige 100 individer er tilbage.
Det er svært at konkludere på baggrund af enkelte års punkttællinger. Styrken i punkttællingsprogrammet ligger i den lange tidsserie med mange på hinanden følgende års optællinger. Grunden til en arts frem- eller tilbagegang mellem to ynglesæsoner kan sjældent forklares direkte, med mindre der har været ekstreme vejrforhold som en lang, kold vinter for de danske standfugle.
I årsrapporten inddeles de almindelige danske fugle i kategorierne 1) Alle almindelige danske fugle, 2) Skovfugle, 3) Landbrugslandsfugle og 4) Øvrige almindelige danske ynglefugle. Hvilke fugle, der optræder i hvilke kategorier, kan findes i appendix 3 i den nyeste årsrapport fra 2024.
Helt grundlæggende viser årsrapporten en kedelig tendens med en fortsat tilbagegang for de samlede danske fugle. Særligt danske fugle forbundet med landbrugslandet (figur 3), hvor fugle som vibe, agerhøne, sanglærke og stær er karakteristiske, har oplevet en tilbagegang siden projektets start. Årsagerne til det er et effektiviseret landbrug med færre køer på græs, en ensartet monokultur, gødskning, brugen af sprøjtegifte med mere.
I rapportens appendix 2 findes desuden grafer for de almindeligt forekommende arters udvikling over årene. Det er de samme grafer, der kan findes på siden Danmarks Fugle. Her bruges ligeledes data fra punkttællingerne til at fremstille graferne. Hold øje med Y-aksen, for den kan synes misvisende, da den er indstillet til laveste punkt. Man kan dog fjerne vinterbestand ved at klikke på den og få en mere retvisende repræsentation.
Resultaterne fra punkttællingerne udgives også som rå data under indeks og tendenser. Her er hvert enkelt punkt opgivet som rå tal i et regneark, og en kort- og langtidstendens (trends) for hver enkelt art er udregnet. En tendens, eller trend, er en procentsats, der fortæller om en arts udvikling fra år til år – altså en årlig procentvis frem- eller tilbagegang for hver enkelt art.
Vi bestræber os på at udkomme med den nye punkttællingsrapport hurtigst muligt, men de frivillige har heldigvis indsamlet meget fugledata, der skal behandles!