Udskriv

Opdateret 1. april 2026

Vandfugletælling ved Damongo Lake, Ghana

 

DOF’s internationale udvalg, i daglig tale INTUD, har som hovedopgave at rådgive de ansatte i den Internationale Sektion og Hovedbestyrelsen.

Baggrund:

Fra omkring 1985 indtog DOF en ledende position indenfor international fuglebeskyttelse, idet mange af foreningens unge, gennem arbejdsgruppen DOFs Arbejdsgruppe For International Fuglebeskyttelse (DAFIF), selv tog initiativet til at tage ud i verden og dokumentere fuglenes store problemer, især i det globale syd (se DOF-publikationen ’Fuglene kender ikke grænser’ fra 1996, som præsenterer det omfattende arbejde).

DOF var dermed en meget aktiv medspiller i udviklingen af BirdLife-konceptet og i organisationens prioriteringer og tilgang til at inddrage lokalbefolkninger i at finde løsninger på problemer med at bevare vigtige biodiversitetsområder. Den tidlige aktivistiske tilgang er i dag i stor grad afløst af professionelt drevne projekter med forskellige BirdLife-partnere, men udvalget vil arbejde sammen med DOF-Ung og andre frivillige undersøge om medlemmernes frivillige engagement ude i verden atter kan komme til at blomstre.

Projekter:

Tilbage i 2007 besluttede udvalget at undersøge, hvor vores trækfugle opholdt sig i Vestafrika og valget faldt på Ghana, hvor vi de efterfølgende år i samarbejde med vores ghanesiske BL partner -GWS og Zoologisk Museum ringmærkede over 2000 fugle, gik transekter, optalte vandfugle mm. På den måde fik vi ny viden om vores trækfugle og deres habitatvalg mm.


Rejsepulje:

Vi har en lille rejsepulje og har gennem de sidste år bl.a. støttet en ringmærkningstur til Mongoliet og adskillige rejser til Vestafrika og Grækenland (Prespa).

Udvalgets medlemmer pr. 1. april 2026:

Fjeldså, formand, Alex Rosendal, næstformand, Finn Danielsen, Ole Friis Larsen, Lars Smith, Lene Smith, Simon Langvad Græsbøll Iversen, Jesper Sonne og Henning Nøhr

Sekretær: Thomas Lehmberg. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Link til DOF's internationale engagement

Link til ”Den 6. masseuddøen"

Link til International strategi:

 

Kommissorium for Internationalt Udvalg

 

         1. Udvalgets navn er INTERNATIONALT UDVALG, i daglig tale INTUD. Udvalget er nedsat af DOF's repræsentantskab og hovedbestyrelsen som fast rådgivende udvalg i henhold til DOF's vedtægter.

         2. Udvalgets ansvars- og arbejdsområder

Udvalgets placering i DOF's organisation giver naturlige grænseflader med hovedbestyrelsen, fuglestationsudvalget, videnskabeligt udvalg, ungdomsudvalget og naturpolitisk udvalg, idet sidstnævnte dækker BirdLife-samarbejdet ift EU. Udvalget mødes tre gange årligt.