Udskriv

Ansøgningsfrist: 30. september 2026 - 

Et studiejob hos os giver ikke bare noget på CV’et. Det giver også mening for dig, der gerne vil gøre en reel forskel for både mennesker og natur.

DOF BirdLife er både medlemsorganisation, naturbeskyttelsesorganisation og har samtidig en kommerciel del. Vi arbejder blandt andet med medlemskab, fundraising, e-commerce og en række digitale platforme, som tilsammen er med til at styrke arbejdet for fugle og natur.

Som studentermedhjælper kommer du tæt på arbejdet med medlemshvervning og fastholdelse, digital markedsføring, kampagner, analyse, SEO og GEO, konvertering og medlemsrejser.

Du får mulighed for at arbejde bredt og ret hurtigt se effekten af det, du laver. Om vi aktiverer flere, konverterer bedre, får flere medlemmer og bliver bedre til at fastholde dem, vi allerede har. Det kan også være, om en kampagne, en medlemsrejse eller en ændring på vores digitale platforme faktisk flytter noget.

Vi bruger data til at forstå, hvad der virker, og hvor vi skal sætte ind. Samtidig prøver vi gerne nye kanaler og nye greb af, når vi kan se et potentiale.

Du bliver en del af et lille, fagligt bredt og handlekraftigt team med kort vej fra idé til handling. Du kommer til at arbejde direkte med mig som chef for kommerciel strategi og marketing og tæt sammen med kolleger, der blandt andet arbejder med medlemshvervning, fastholdelse og kommunikation.

Opgaverne bliver brede, og det er helt bevidst. Du får mulighed for at arbejde med flere områder, udvikle det, du allerede er god til, og samtidig få erfaring med nye dele af markedsføringen.

Du læser måske markedsføring, digital business eller en beslægtet uddannelse på CBS eller et tilsvarende studiested. Du er nysgerrig på, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvor vi kan gøre det bedre.

Stillingen er en timelønnet studentermedhjælperstilling på op til 20 timer om ugen.

Send din ansøgning og CV til nedenstående mail.

 

Tobias Hjorth, Chef for kommerciel strategi og markedsføring

Chef for kommerciel strategi og markedsføring

Tobias Hjorth

Jeg arbejder med strategi, markedsføring og digitale løsninger, der skal gøre det lettere for flere mennesker at få glæde af fuglene og naturen. Mit mål er, at flere får lyst til at engagere sig i DOF, uanset om det er som medlem, frivillig eller besøgende på vores digitale platforme.

Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål.

tobias.hjorth@dof.dk
Tlf. +45 3328 3835

Læs mere