Udskriv

Fuglene kæmper en hård kamp

Det er blevet sværere og sværere for mange fuglearter at finde steder, hvor de kan søge føde, bo og yngle i Danmark. Fuglene kæmper mod forandringer af landskabet, men de er hårdføre. Mange eksempler viser, at hvis vi giver fuglene muligheden for at trives, er de ekstremt gode til at tage imod den.
Som Naturbeskytter kan du derfor hurtigt se effekten af fuglebeskyttelsen, når pressede og sjældne arter slår sig ned i områder, hvor vi sammen har sikret bedre vilkår for fuglelivet.

 

Fuglene har brug for vores hjælp

75 % af viberne er forsvundet siden 1970'erne
3 mio fugle er forsvundet fra det åbne land siden 1976
2,35 mio nye fugleobservationer registreres i DOFbasen hvert år
123 partnere arbejder sammen gennem BirdLife International

 

Viben er en fugl, som mange danskere kender og holder af. Men hvor den tidligere var et symbol på levende landskaber, er den nu en indikator på, hvor pressede fuglene er af landskabsforandringer.

Mange af de enge, marker og åbne områder, hvor viben yngler, er forsvundet eller forandret til intensivt landbrug. I dag er der derfor langt færre viber i Danmark end for få årtier siden, og de trænger til den beskyttelse, som du kan være med til at give.

Vi kan gøre en forskel.

Det har vi gjort før.

Havørnen - En succeshistorie

Fra forsvundet til udbredt

Havørnen var i årtier forsvundet som ynglefugl. I 1990’erne indledte DOF BirdLife et målrettet arbejde for at hjælpe den til at finde fodfæste i Danmark.
Succesen har været overvældende, og i dag kan vi igen opleve havørnen ved søer, fjorde og kyster mange steder i Danmark.
Historien viser, hvordan fuglene lynhurtigt tager imod hjælpen, når vi beskytter den natur, de er afhængige af.

Vores naturbeskyttelse virker! 

 

Sådan gør vi en forskel – sammen

DOF BirdLife er en unik naturbeskyttelsesorganisation. Vi arbejder ikke kun politisk, men laver også forskning ved at overvåge de danske fuglebestande. Det er hele grundlaget for, at vi senere kan lave de rigtige initiativer for at give fuglene den bedst mulige beskyttelse, og det hjælper du os som Naturbeskytter med.

Vi sikrer viden

Hvert år registrerer tusindvis af frivillige millioner af fugleobservationer i Danmark. Det giver os et unikt overblik over de danske fuglebestandes udvikling. Den viden deles med både myndigheder og universiteter og ville ikke eksistere uden DOF BirdLife.

Se observationerne i DOFbasen

Vi beskytter levesteder

Viden skal føre til handling. Derfor arbejder vi for bedre natur, følger truede og sårbare arter og påvirker de beslutninger, der har betydning for fuglene og de steder, de lever.

Se vores naturbeskyttelsesprojekter

Vi beskytter fuglene hele vejen

To gange om året trækker millioner af fugle gennem Danmark. Vi ligger nemlig lige midt på en af verdens mest benyttede ruter til fugletræk. Derfor er fuglelivet i Danmark afhængigt af beskyttelsesindsatser i andre lande. På samme måder hjælper vi fuglelivet langt uden for Danmarks grænser, når vi giver dem mere plads herhjemme.

Læs om BirdLife International

Vi udbreder kendskab og glæde ved naturen

Vi giver mennesker mulighed for at opleve fuglene og lære dem at kende. For jo flere der får øje på naturen omkring os, desto flere får også lyst til at passe på den.

Oplev fuglene med DOF

 

Vær med til at gøre en forskel for fuglene

Som Naturbeskytter er du med til at gøre arbejdet muligt. Fra bare 19 kr. om måneden hjælper du os med at følge fuglene, beskytte deres levesteder og arbejde for et rigere fugleliv.

Betingelser for Naturbeskytter

Din støtte

Som Naturbeskytter støtter du DOF BirdLifes arbejde for fuglene og naturen. Du kan vælge at støtte med et enkelt bidrag eller med en fast månedlig støtte.

Fast månedlig støtte

Vælger du at støtte hver måned, giver du DOF BirdLife tilladelse til at trække det valgte beløb én gang om måneden. Der er ingen yderligere udgifter forbundet med støtteaftalen.

Kvittering

Du modtager en kvittering for din donation.

Skattefradrag

Har du oplyst dit CPR-nummer med henblik på skattefradrag, indberetter DOF BirdLife dit samlede fradragsberettigede bidrag til Skattestyrelsen efter gældende regler.

Registrering af oplysninger

DOF BirdLife registrerer de oplysninger, du indtaster i forbindelse med din støtte. Oplysninger, der er nødvendige af hensyn til regnskabet, opbevares i fem år.

Kontakt

Ved oprettelse af støtte giver du DOF BirdLife tilladelse til at kontakte dig på e-mail og telefon i forbindelse med foreningens arbejde.

Fortrydelsesret

Der er ingen fortrydelsesret på donationer.

Spørgsmål eller problemer

Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark
Vesterbrogade 140
1620 København V
Telefon: +45 33 28 38 00
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
CVR-nr.: 54752415

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få skattefradrag for min støtte?

Ja. Dit bidrag som Naturbeskytter er fradragsberettiget. Oplyser du dit CPR-nummer, indberetter DOF BirdLife automatisk din støtte til Skattestyrelsen. I 2026 kan du få fradrag for donationer på op til 20.000 kr.

Kan jeg stoppe min månedlige støtte igen?

Ja. Du kan til enhver tid opsige dit månedlige bidrag som Naturbeskytter.

Kan jeg støtte med et andet beløb?

Ja. Vælg "Andet beløb" i formularen og angiv selv, hvor meget du ønsker at støtte.

Kan jeg give et enkelt bidrag i stedet?

Ja. Du kan vælge mellem at støtte én gang eller give et fast månedligt bidrag.

Er Naturbeskytter det samme som et medlemskab?

Nej. Som Naturbeskytter støtter du DOF BirdLifes arbejde for fuglene og naturen med et valgfrit bidrag. Som medlem støtter du også arbejdet, men bliver samtidig en del af foreningen og får en række medlemsfordele.