Ho Bugt og Marbæk plantage

DOF Sydvestjylland, Esbjerg Kommune
TORSDAG 24. JUNI 2021
 KL. 20:00 - 23:00
 Fugletur/Turrapport/Begyndertur

Vi går fra Myrthuegård til knolden/stranden ved Ho Bugt, hvor vi primært kigger efter vadefugle. Efter aftenkaffen gælder det Natravn i Marbæk plantage.

Husk myggebalsam, myggenet og aftenkaffe.

TURLEDER Sven Bødker, 4062 1370 (99procentabe@gmail.com) og Karin Gustausen, ()

KONTAKT Sven Bødker, 4062 1370 (99procentabe@gmail.com)

MØDESTED 

Myrthuegård, Myrtuevej 39, 6710 Esbjerg V



GPS 55.5715, 8.30911
SE STORT KORT

TURRAPPORT

Vi havde oprindelig planer om en Nattergale-tur, men da der denne sommer kun er hørt få sporadiske Nattergale, blev det til en tur mhp at høre Natravn i Marbæk Plantage.
 
Som opvarmning til Natravnene begav vi os til Varde Å`s udløb i Ho Bugt. Der manglede ikke noget, hvad angår fugle, og man kan undre sig over, vi ikke arrangerer flere ture til dette fuglerige område. På vej til bugten var i en mudderpøl Krikænder, Rødben, Brushøns og Hvid Vipstjert.
I bugten var der som sædvanlig utallige Gravænder. Der var mange mågearter, Skestorke, Storspover, Strandskader, Klyder, Brushøns, Stor Kobbersneppe og Svaleklire. 
Jeg havde håbet på, at Havørneparret fra Filsø havde lagt vejen forbi, men det skulle ikke være sådan denne aften.
Ved Knolden var: Gulbug, Tornsanger, alle 3 svalearter, Mursejler og Stær.
I buskene ved skrænten var en familie af Sortstrubet Bynkefugl i færd med at fodre unger.

Efter aftenkaffen ved Myrtuegård begav vi os, nogle af os udstyret med myggenet og balsam, til Marbæk Plantage. 
Kl 22.30 hørte vi de første Natravne fra forskellige retninger. Vi fik også kortvarige glimt af enkelte fugle, men de var ikke så ivrig med at vise sig frem. Det var derimod de møjirriternede små mitter eller knotter. Det er små insekter, en underart af myg, der kan finde ind til hårbunden, næsen og øjnene, gennem selv meget finmaskede net. 
Solen var gået ned, da vi kom tilbage til bilerne og der var kommet den flotteste fuldmåne på himlen.

Tekst og foto: Karin Gustausen