Den 5. og 6. oktober tæller vi trækfugle sammen med BirdLife i 49 europæiske og centralasiatiske lande. Alle kan deltage og opleve efterårstrækket på en af vores tre fuglestationer.

ebw19

Ved EuroBirdwatch kan alle interesserede få lærerige oplevelser med de vilde trækfugle på én af DOFs tre fuglestationer i Skagen, Gedser & Blåvand.

DOF’s dygtige fuglekiggere står klar til at tage imod alle interesserede samt vise og fortælle om fuglene ved observationspladserne. Endvidere afholder både Skagen Fuglestation en ringmærkningstur.

Seks millioner trækfugle

Alle fugle, som observeres på de tre fuglestationer, rapporteres samme dag til BirdLife, som samler data fra alle de BirdLife-partnere, der deltager i EuroBirdwatch.

Sidste år blev der registreret knap 6 millioner trækfugle på dagen, og dermed er EuroBirdwatch den største trækfugle-begivenhed i Europa.

Mere info

Nedenfor finder du fuglestationernes kontaktinformationer, adresser og mødepunkter.

Skagen Fuglestation

FYRVEJ 36
9990 SKAGEN
E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
TLF.: 21 77 50 20

ELLER

NATURVEJLEDER & STATIONSLEDER
SIMON S. CHRISTIANSEN
E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lørdag den 5. oktober mellem kl. 9 og 13 står vi klar til at tage i mod både dig og fuglene ude på Verdens Ende, Grenen (se kort nedenfor). Man kan komme og gå som man vil.

Kl. 10 kan du desuden gå med ringmærkeren ned til nettene fra Verdens Ende, og måske være heldig at se en af de rejsende fugle helt tæt på! 

Du kan også besøge den flotte udstilling Skagen Grå Fyr - Center for Trækfugle.

skagen

 

Blåvand Fuglestation

FYRVEJ 81
6857 BLÅVAND
DANMARK
E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Søndag den 6. oktober kl. 8 - 12 inviterer Blåvand Fuglestation til åbent hus på observationsposten på Blåvandshuk. Mød frem og være med til at opleve og tælle de mange trækfugle, som på denne tid af året passerer Danmarks Vestligste punkt. Alle er velkomne og der er fri entré. Husker gerne en god kikkert, varmt tøj og lidt at spise/drikke.

Under kyndig vejledning af observatører fra Blåvand Fuglestation og fuglestationens venneforening, vil vi sammen med omkring 50 andre gode fugletrækslokaliteter i hele Europa prøve at se, hvor mange fugle vi kan tælle på de fire timer.

 blavand

 

Gedser Fuglestation

GEDSER FYRVEJ 4
4874 GEDSER
TLF. +45 6167 1843
E-MAIL: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lørdag den 5. oktober mellem kl. 9 og 13 vil kompetente fuglekendere fra Gedser Fuglestation tage imod både dig og fuglene på Danmarks sydspids Gedser Odde, som er et knudepunkt for flere af fuglenes trækruter.

gedser